Kan mad være smuk og ukompliceret på samme tid? Jeg ville have forsvoret at det kunne lade sig gøre.
MEN – jeg synes dette her eksempel på en super lækker (dessert)kage er meget, meget tæt på.
Jeg stod lige ved siden af, da min skønne grafiker Rikke kreerede disse smukke rose muffins i går i mit køkken.
Tænk sig, at noget så smukt, kan være så simpelt at lave, at selv jeg, der er lettere køkkenforskrækket, havde lyst til at gå i gang. Laver dem med min datter i weekenden.
Brug dem til venindehygge, som en dessert kage eller hvis du bare ganske simpelt bare gerne vil brillerer lidt med, hvad du kan skabe i dit køkken.
Du kan se med her..
Ingredienser
3 æbler
1 pk. butterdej
6 spiseskefulde abrikosmarmelade, fortyndet med lidt vand
saften af ½ citron eller 2 spsk citronsaft
kanel
sukker
Sådan laver du Rose Muffins
• Skær æblerne i halve
• Fjern kernenhuset i midten
• Skær æblerne i meget tynde skiver
• Fyld en mellemstor skål halvt fuld af vand
• Klem citronsaften i vandet og komme de snittede æbler i
• Sæt det mikroovn i ca. 5 minutter, indtil lidt de bløde
• Hæld vandet fra æblerne i et dørslag
• Rul butterdejen ud med en kagerulle så det bliver bare lidt mere fladt
• Skær butterdejen i 6 lige store stykker
• Fordel abrikosmarmelade på hver stykke butterdej
• Drys kanel og sukker over abrikosmarmeladen
• Placer 7-9 æbleskiver langs den ene halvdel af dejen
• Fold dejen i halvdelen for at dække æblerne
• Rul dejen fra den ene ende, af butterdejen
• Set dem i en muffin form
Bages ved 190 i 40 -45 minutter
Tips! Du kan placere en gryde med vand i bunden af ovnen, så bunden af kager ikke brænder på.
Server dem med cremefraiche rørt med vanilje eller vanilje is
Ps. jeg har en sød tand- og syntes de manglede lidt sødme. Så næste gange vil jeg drysse lidt mere sukker over butterdejen inden den rulles.
Én kommentar på “Rose-æble-muffins: Den letteste og smukkeste kage du har set”
Wow – Elsker alt med æbler og de her skal bare prøves til efteråret når der er plukkemodne æbler ;=