Går du også og bøvler med mad? Jamen, så lad da vær’.
I enhver kultur er mad en stor del af vores samvær. Når du mødes til en hyggelig aften med dine veninder, er det gerne med kage og flødesnask. Du kunne ikke drømme om at servere ingenting, for du forventer selv en værtindegave til den søde tand.
Men det er ikke kun sammen med andre, at du spiser. Du kører også i kæften, når du er alene og har påtaget dig offerrollen efter et skænderi med kæresten.
Pointen er, at vi altid tyr til mad – og gerne den sukkerholdige af slagsen. Jeg søger trøst i mad, og selvom mine veninder afviser, at de gør – så gør de. Hemmeligheden er, at vi alle bøvler med mad.
Vi bruger mad som terapi. Det er en dårlig vane. Ja, det er lige, hvad det er. En dårlig vane. Jamen, så lad da vær’.
Lad vær’ med at gøre det til en vane at spise på dine følelser.
Bliver du ramt? Det er bare en ting, du skal lære, hvis du vil ændre dit forhold til mad.
Så hvad gør du?
Nej, som du nok så klogt tænker, kan du ikke bare boykotte mad: Vi skal trods alt have tre måltider om dagen. Det er et bøvl i sig selv.
Vi skal i stedet have fat i dine vaner. For selvom mad er forbundet til vores følelser, er det også til vores vaner. Ligesom kagebordet med dine veninder, er det også blevet en vane at spise, selvom du ikke er sulten, men stresset.
Nej, det er ikke nemt at ændre en vane. Især ikke i en travl hverdag, hvor alt kører på autopilot, når du skal købe ind til aftenen. Du er målrettet og ved, hvad du skal have. Du gør, som du plejer.
Men måske er det på tide at få en ny plejer? En, der er mere opdateret, og som matcher dine mål.
Derfor skal du tage et bevidst valg. Et valg om, at mad kun skal være næring i dit liv – ikke terapi på dine følelser.
Tag et opdateret valg om, at du kun spiser, når din mave knurrer – ikke når dine følelser skriger. Vanens magt er stærkere end dine følelser.
Når du ikke forbinder følelser med mad, bøvler du ikke med mad. Det er simpelt, ikk?
Så vil du hellere bøvle med mad end at have det godt?
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her