Skribent: Niels
Ferietid alene ”århhh nej” – det kan virke helt uoverskueligt, angstprovokerende og nærmest stressende.
”Hvad nu? Alle andre i hele verdenen skal på en eller anden lækker ferie sammen med nogen – hvad med mig”?
Udsigten til at tilbringe ferien alene, måske uden faste planer, kan virke helt nedslående. Det kan sagtens føre til, at ferietiden bare går med ingenting i ensomhed, uden at føles som ferie. Sådanne ferieminder har jeg faktisk haft i en del år, indtil jeg ændre min måde at anskue alene tid på.
Jeg begyndte at tænker over hvorfor jeg egentlig bød mig selv, at vente på at andre havde tid til mig.
Vi mænd er ikke super gode til, at opsøge nye fælleskaber. Vi holder os ofte til det vi kender. Mange af mine venner (singler og par) har børn. Så som single uden børn, er man ofte afhængig af hvornår andre har tid til en. Skuffelsen over, igen at skulle vente, og igen skulle planlægge efter andres kalender er bare ikke super fed. Især ikke, når man som jeg gerne vil have styr på sine planer.
At gøre ting alene og opdage, at ”det her kan jeg sagtens finde ud af”, startede for mig med, at jeg tog til en koncert alene.
Det kan måske lyde lidt banalt…
Kort fortalt, så var der en koncertoplevelse som ingen rigtig havde interesse i at dele med mig. Jeg ville bare afsted. Så jeg købte en billet og tænkte ”shit hvad gør jeg nu”?
På selve dagen var jeg ved at aflyse min date med mig selv mange gange. Tanker som: ”Ej, det går slet ikke”, og: ”Det er totalt pinligt at tage afsted alene”, pressede mig helt vildt. Indtil jeg tænkte:
”Hvad er alternativet” – endnu en lørdag aften alene foran dummekassen. NEJ TAK – jeg vil afsted!”
Så jeg tog afsted…
Trak vejret dybt og gik ind i koncertsalen. Købte mig en øl, og placerede mig midt i sådan lidt ude i siden.
”Hold kæft”, hvor jeg bare følte at ALLE kiggede på mig – ”ham den ensomme mand”. I virkeligheden så var det nok mig, der kiggede på dem. I virkeligheden så tror jeg faktisk folk var totalt ligeglade med mig.
Koncerten sluttede, og det var som forventet – en smuk musikalsk oplevelse. Dog så var det MEGA grænseoverskridende, at tage afsted alene. Men jeg gjorde det, og det var egentlig slet ikke så slemt.
Det var faktisk helt okay.
Hvad har det så med ferie at gøre?
På en måde, lidt det samme. For et par år siden tænke jeg:
”Hmm udsigt til endnu en ferie alene. Fuck det, jeg gider ikke spilde min tid. Jeg har behov for, at holde ferien på mine præmisser, og mærke at jeg lever. Jeg gider ikke vente på om andre vil med”.
Så jeg bookede en flybillet og en uge på et lækkert wellness- og sports hotel, og så var det bare afsted.
Det var vildt mærkeligt, at spise i restauranten alene de første par dage. Det var nærmest ubehageligt og nærmest nedværdigende.
Alle de andre aktiviteter (stranden, shopping, fitness, sightseeing, slappe af ved poolen osv) var helt naturligt, at gøre alene. På de tidspunkter hvor tiden føltes lang, blev iPad´en min redning.
Jeg kunne ikke forvente at folk omkring mig var interesseret i at tale sammen. Et smil, åbenhed og en fast beslutning om, at jeg ikke ville lade mine tanker diktere mit humør – fik det hele til at løsne sig op.
Som dagene gik, og folk fandt ud af at jeg var alene, samtidig med at jeg begyndte at hvile i, at jeg var på ferie alene, var det som om, at det hele faldt på plads. Folk begyndte at hilse godmorgen/godaften. Hilste ude i byen, i supermarkedet eller i Skybaren om aftenen. Folk kiggede gerne efter mine ting ved poolen eller på stranden.
Midt i det hele, gik op for mig at jeg var i fokus, at jeg var lykkelig og tilfreds. Jeg nød mit eget selskab og så, at nu var mig, der var på en lækker ferie med mig selv. Langsomt opdagede jeg, at den ubehagelige oplevelse af, at spise alene, blev vendt til en positiv oplevelse. Folk passede sit og jeg mit. Det er faktisk en overset luksus blot at kunne nyde sin mad i fred og ro, uden at skulle forholde sig til noget.
Så hvis du tænker: ”Jeg dur slet ikke til at tage på ferie alene”, kan jeg kun sige: ”Jo du gør – det er fantastisk at rejse alene”.
Det, det handler om, er hvad du vælger at putte ind i dit mindset omkring det.
For mig er det en beslutning om, at ferien ikke skal dreje sig om at møde en potentiel partner.
Jeg skal lade op, opleve, nyde og mærke mig selv.
Desuden, hvis du er åben for det, møder du altid interessante mennesker på din vej.
Med den energi i kroppen er det også som om, at det naturligt åbner op for flirt.
I hvert fald er det min oplevelse, at der smiles mere øjnene fra det modsatte køn.
Jeg har været afsted flere gange både på skiferie, strandferie og storbyferie.
Jeg føler, at jeg vokser, hver gang jeg overvinder mig selv – og tør gøre noget nyt.
Så tag afsted, du kan kun vinde ved det.
God sommer!
Kærlig Hilsen
Niels

P.S: Del gerne dine tanker herom, og evt. dit bedste solo rejsetip. Du kan dele ved at skrive en kommentar forneden.
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




2 kommentarer på “Du kan sagtens holde ferie alene!”
Frygten for at rejse alene handler mere om andres mening, end om ens egen mening. Vi er opdraget til at leve i par eller grupper. Så folk som går alene er “forkerte”.
Skal være den første til at indrømme, at jeg selv har tænkt sådanne tanker.
Sidste år tog jeg et lille skridtet og købte en yoga pakkerejse til Thailand. Så helt alene var jeg ikke. Men det blev en fantastisk oplevelse.
I år tog jeg så det store skridt. En 9 dages vandretur alene på Hærvejen. Fra Viborg til Padborg. Undervejs mødte jeg fantastiske mennesker og samtidig var der tid til at være MIG.
Ingen kunne have en mening ud over mig selv. Jeg har lært så meget om mig selv og om at jeg ikke behøver at lytte til andres mening om hvad der er rigtigt eller forkert.
Det bliver helt sikkert ikke sidste gang jeg rejser helt alene
Så stærkt gået! Godt du kom afsted. Har selv oplevet lignende. Og i år tog jeg på besøg hos en ven, der var på ferie med sine børn. Det eneste jeg manglede var mit “eget rum” – for må erkende at jeg nyder at lade mig op og nyde det jeg har lyst til at nyde