Det er ikke dine følelser, der ødelægger dig. Det er alt det, du gør for ikke at være i dem!
En følelse, du ikke kan være i, kan du dulme bort.
Dulme med: kærlighed, alkohol, sukker, sex, arbejde, ekstremsport, shopping, spil osv.
Alt det, der bringer dig ind i en rus og væk fra smerten, kan dulme virkeligheden.
Problemet med virkeligheden er blot, at den trænger sig på.
For den er jo virkeligheden.
Så når rusen klinger af, skal du gøre det igen.
Nu endda med en lidt større kraft for at få samme effekt – samme redning.
Sorgen bliver større – du dulmer mere og med.
Her skabes afhængighed!
Hvorfor: Fordi en følelsesmæssig tilstand, du ikke har mod til at være i, altid vil vende tilbage.
Først hvisker følelsen, så taler den lidt højere, og til slut skriger den dig ind i hovedet.
Du kan ikke flygte fra dine følelser, det er dine vejvisere.
Så hvad end du putter oven på for at få dem til at forsvinde,
kommer de tilbage og kalder dig hjem.
Det er ikke dine følelser, der fucker dig op, det er alt det, du gør, for ikke at være i dem.
Mærk dem.
Respekter dem.
Lad såret hele.
Du heler, når du tør stå i det, du mærker.
Accepterer tilstanden og trækker læring ud af oplevelsen.
Enhver smerte har et budskab med sig: følelsen er budbringeren.
Lyt, mærk, accepter og lær.
