Vidste du, at du tager gidsler til fange, når du ikke flytter dig?
Lyder det voldsomt, så se med her og forstå, hvad der sker rent psykologisk.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
3 kommentarer på “Skygger: Hvem er dine statister?”
711jeg@gmail.com
charlotteskak@gmail.com
Jeg forstår godt, princippet i det du siger. Men som, jeg ser det, er det dig selv, du gør til statist, hvis du ikke flytter dig. Hvis du bruger din mand som undskyldning, har han nemlig stadigt mulighed for at handle, uanset, hvad du har sagt. Du gør ham først til gidsel, hvis du forpligter ham overfor andre. Gør du det, vil han i høj grad have en aktiv rolle, fordi han er en del af det, som du har forpligtet dig på.
Som jeg har oplevet det, er der netop statister, når du flytter dig. Når du flytter dig, er der andre, der flytter sig og vil være aktive medspillere i samspil eller i modstand. Dem kan du bruge i dit skyggearbejde. Det er dem, du kan hjælpe med at blive klogere på sig selv, og som hjælper dig til at bliver klogere på, hvem du er.
Et tema i mit skyggearbejde har været ansvar. Og jeg føler i høj grad, at det er mangel på ansvar, hvis du giver andre skylden for ikke at kunne handle. Det kan jo være reelt nok, at du først kan gøre en ting efter, at din mand er kommet hjem med bilen kl. 17 eller at du er nødt til at vente med et restaurantbesøg efter den 1., fordi du ikke har råd til det inden. Så gør du hverken din mand eller din økonomi til gidsler. Du er nemlig ikke kommet med en undskyldning. Du har fortalt grunden til, at du ikke kan det, som lige er foreslået. Det behøver ikke at lamme dig. Du kan cykle over til din veninde, hvis hun giver en kop kaffe. Eller du kan foreslå en aktivitet, der ikke koster noget. Selv om jeg har tvivlet nogle gange under vejs, har jeg troet på, at hvor der er en vilje, er der en vej. Jeg ville gerne have råd til en ferietur til Spanien. Og selv om jeg havde foretrukket Toscana eller Island, kan jeg godt blive misundelig på dem, der har råd til det; men hvor jeg flere gange har oplevet, at det er dem, der gør det, der mest klynker over økonomien.