Min enestående historie går ud på, at jeg langt om længe har erkendt, at jeg er blevet løjet for, følelsesmæssigt bedraget igennem tre år. Det er som at holde et spejl op for mig selv. Det er både pinligt, svært at erkende, flovt, og så gør det voldsomt ondt at være blevet udsat for. Det udfordrer tilliden til mennesker/mænd generelt.
Jeg er faldet i igen og igen. Helt bevidst selvom jeg godt ved, hvordan virkeligheden ser ud. Det er uforståeligt, for jeg er en meget selvstændig kvinde med styr på mit liv i alle henseender. Fysisk og mentalt stærk, super godt job og med gode netværk / venner / familie.
Kort fortalt handler det om en mand, som jeg (troede, at jeg) kendte som en ven for 30 år siden. Dengang ville jeg ikke indlede et forhold, men det ville han. Og har tænkt på mig i alle årene….siger han.
Vores veje mødtes igen for 3 år siden, hvor han gjorde stormkur til mig. Han sagde alle de rigtige ting, og alt virkede næsten for godt til at være sandt (Læring: Lyt til min intuition). Vi talte om, hvor fantastisk det var, at vores livsforløb passede så godt sammen. Han bor på Sjælland og jeg i Jylland (har boet i Kbh).
Jeg var på vej ud af et forhold og ville egentlig ikke ind i et nyt. Han fortalte, at han var blevet skilt tre år forinden, og gjorde som nævnt stormkur til mig gennem et par måneder – med succes. Vi har siden da haft et intenst forhold, været sammen rigtig mange weekender, rejst sammen, fejret nytår og fødselsdage sammen.
Han har haft en svær barndom + været i Jægerkorpset, hvilket har givet ham traumer i forhold til sit hjem og til højtider såsom jul, påske, familiesammenkomster etc., som han forsøgte at undgå. Jeg har siden fundet ud af, at det er, fordi han lever et dobbeltliv.
Noget stemte ikke, så jeg lod ham ikke komme for tæt på min familie, venner og netværk iøvrigt. Vi har ikke et økonomisk fællesskab, og han har ikke en nøgle til mit hjem.
Den virkelige historie:
Status nu er, at jeg har evalueret, gransket, undersøgt, lavet en masse research om ham og hans færden, og har kortlagt stort set alt. Alt dette for at komme videre og finde ud af, hvad jeg har været en del af. Jeg har kontaktet centrale personer i hans liv, inklusive den kvinde, som jeg fandt ud af, var blevet løjet for og holdt hen gennem flere år før mig.
Det, der ikke stemte var, at han var – og fortsat er – gift. Samtidig har han de første to år opretholdt et venskabeligt, tæt forhold til sin tidligere ‘anden kvinde’, som han under dække af en konference i udlandet har været på en lang weekend med til Rom. Det er helt grotesk nu, hvor jeg skriver om det. I deres relation blev jeg ikke nævnt – hun kendte ikke til forholdet med mig.
Jeg forsøger at bryde ud, men på trods af alle løgnene og på trods af, hvor grotesk det hele lyder, så er det svært helt at bryde fra den ene dag til den anden. Han fylder nemlig samtidig en stor del i mit liv – som ven (behandler man sine bedste venner sådan??), som partner i en noget begrænset udgave og alt det, der er med i den kategori af hygge, intimitet, nærvær, samtaler og daglige søde beskeder. Og så er jeg nysgerrig efter at finde ud af, hvordan i alverden et menneske kan opretholde flere parallelle verdener. Vi færdes sammen i det offentlige rum. Med undtagelse af, hvor hans familie færdes.
Stakkels hans kone, som han har været gift med hele tiden, og som er en del af dette. Måske er hun indforstået med det hele, men jeg ved, at han heller ikke fortæller hende sandheden. Ville jeg selv sætte pris på at kende sandheden, hvis jeg var hende? Ja, ingen tvivl om det. Derfor har jeg forsøgt at få kontakt til hende. Hun reagerer ikke, så jeg lader det ligge.
Det er, som det er, og han er, som han er. Jeg tror, at han oprigtigt lever i forskellige verdener og mener alt, han siger. Når han siger det.
Min strategi er en detox, ikke en kold tyrker, men istedet at drosle mere og mere ned samtidig med, at jeg bygger mig selv op igen. Det er jeg allerede nået langt med.
Derudover er det, at jeg lever sundt, dyrker motion, styrker mine netværk og stiller mig mentalt stærkt max. muligt. Og netop her hjælper dine daglige doser positiv energi big time 🙂
Dit citat – Den bedste/største hævn er glæde og ligegyldighed – er så sandt, så sandt. Som person er jeg fyldt med positiv energi, og sammen med dit citat når jeg helt derhen og op, hvor jeg har genvundet tilliden og troen på, at der findes forhold uden løgne, fortielser og bedrag.
Hvorfor skriver jeg dette? For at sende et signal til andre kvinder, der kunne tænkes at møde en notorisk løgner. Hvis blot mit budskab kan få én person til at gennemskue/erkende det og agere langt tidligere, end jeg gjorde, så er min mission fuldendt.
Af: Skribent ønskes anonym
Én kommentar på “Min enestående historie!”
Så skræmmende! Det kunne have været mig – i din situation.. 🙁