Det er med kaffe som med oliven. Når man har smagt kaffe ca. ti gange, er man hooked. Så vil man have kaffe både morgen, middag og aften, og for nogle skal den være tyk og sort, andre vil kun drikke kaffe så tynd, at man kan se bunden af koppen igennem den.
Jeg kender et eksempel på én, der siger ja tak til en halv kop kaffe, og som herefter spørger om koldt vand at hælde i. Gad godt vide, hvad det smager af? Det kan næppe være kaffe… Andre vil have masser af sukker og mælk i, og nogle ønsker, hvis det skal være en rigtig god kop kaffe: Stærk kaffe med masser af fløde.
Det er sådan med flertallet af os og kaffe: Vi véd, at alle de andre har det ligesom en selv. De vil også gerne have en god kop kaffe, hvis de altså ikke hører til det fåtal, der sværger til te, almindelig sort te, grøn te, hvid te, økologisk te, detox te. Der er uanede mængder af variationer og smage i te, men teen vil aldrig slå kaffen, for kaffe er det, vi alle vil have, hvis vi altså ikke er lidt underlige eller måske intellektuelle. Te er ikke for flertallet – det er kaffe!
Hvad er det ved kaffe?
Men er kaffe bare kaffe? Ja, det er det, hvis det ikke kan være anderledes. Kaffe er bare kaffe, når man er på besøg hos sin bedstemor, nabo eller tante. Så ved man godt, at kaffe bare er kaffe, og at det også er godt nok, når man ikke kan vælge sin yndlingsvariant. Man ville jo måske egentlig hellere have en Caffe Latte, der er brygget på ens engen nyerhvervede, italienske kaffemaskine, som kan spytte både Americanos og små italienske, sorte, mini kopper kaffe ud samt skumme mælk og hvad ved jeg?
Men nogle gange er man altså nødt til at indse, at kaffe bare er kaffe, og at det også er godt nok. Vi er vel alle blevet budt på kaffe, der blev brygget flere timer i forvejen og siden, måske hele dagen, har stået og lumret i en termokande. Vi kan blive enige om, at det ikke er det, vi forbinder med en god kop kaffe, og så alligevel…
Når det er termokande-kaffe, der har stået og ventet på at blive drukket, kan vi vist godt blive enige om, at den her kop kaffe ikke er helt så god, som den kunne være. Men den er alligevel god nok, fordi kaffen kan noget, som intet andet kan – den kan binde mennesker sammen.
Man kan få sig en god snak over en kop kaffe (kaldet dialogkaffe), om ikke andet kan man snakke om, hvordan kaffen smager. Og det mærkelige er, at kaffen altid smager godt – eller nogenlunde (det sidste siger vi bare ikke højt), hvis man får sig en god snak over den her kop kaffe. Så kaffe kan noget. Tungen kommer på gled, og det er det utroligste, man kan fortælle hinanden over en kop kaffe. Man snakker om sig selv, sine børn, sladder, hemmeligheder og von-høren-sagen…
Nu kunne man tænke, at kaffe kun hører privatlivet til, men nej. Kaffe gør sig også godt til en mus-samtale med chefen eller til møder med kollegerne på arbejdspladsen. Men det mærkelige er, at det er som om, at netop denne kop kaffe med chefen eller kollegerne skal forbindes med en kage af en eller anden slags.
Hvorfor mon det er sådan? Det kan være, fordi man ved, at man ofte må sluge et og andet til de her møder, hvor chefen eller kolleger er involveret. Og man skal også passe på, ja, man kan være nødt til at bide tungen af sig selv, for der kunne jo godt være et par sandheder, som man synes skal på bordet, men som ikke kommer det, fordi det ikke er så smart at slynge hvad som helst ud under et møde med chefen eller kollegerne. Og her er kage til kaffen som sendt fra himlen.
Man vil helst bide i et stykke kage, samtidig med at man bider tungen af sig selv. Kaffe med kage til får det hele til at glide ned til den slags møder.
Det med kaffen gentager sig i det uendelige, og det har været sådan, lige siden man kom ud af sin mors mave. Måske fordi det første, man hørte sin mor sige, var noget om kaffe, når jordemoderen efter strabadserne spurgte ens mor med det nyfødte vidunder, om der var noget, hun gerne ville have at spise eller drikke.
”En god kop kaffe” sagde mange af vores mødre, mens vi lå ved hendes bryst og var helt trygge og beskyttede og prøvede at finde ud af, hvad det var for en verden, vi var havnet i. Vi opsnappede hurtigt, at det gode i livet har noget med kaffe at gøre, og måske stammer det med vores evindelige lyst til en god kop kaffe derfra. Så det er måske ikke så underligt, at vi forbinder en hyggestund og en god snak med en god kop kaffe.
Skribent: Lisbeth Holm Nielsen
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her