Når en siger til dig: ”Jeg er ikke sikker på os to”, svarer du så: ”Åhhh hvorfor ikke”?
Det rigtige svar er:” Hvis du ikke er sikker, er jeg helt sikkert sikker på at det ikke skal være os.”
En, der ikke vil dig, er ikke et ”turn on” – det er det modsatte.
En, der ikke vil dig, er ikke tiltrækkende – det er det modsatte.
At tro noget andet er masochisme og selvdestruktivt.
Ugengældt kærlighed er ikke romantisk, det er ikke kærlighed, det er besættelse.
Kærlighed går begge veje.
Ugengældt kærlighed giver dig lov til at jagte en, der behandler dig som skidt.
Bare husk: Det er ikke kærlighed, det er selvdestruktivitet.
Det er ikke cool – det er forfærdeligt.
Og det er en af de mekanismer, der går i gang, når du ikke kan mærke dig selv.
Når du ikke ved, hvad du står for.
Så husk ugengældt kærlighed skal få dig til at trække dig, hvis det ikke gør det, så tænk over hvorfor du gør dette mod dig selv.
Hvad søger du i ham?
Og hvordan kan du selv give dig det, du mangler i stedet for at søge det hos en, der ikke har noget til dig?
Jeg har selv prøvet at være i dette mønster.
Jeg har selv følt på egen krop, hvad det gjorde ved mig, og jeg stiller mig aldrig det sted igen. Aldrig.
Det eneste, jeg fik med, var en dyb læring om, hvor langt ned jeg var villig til at gå for at få dækket en følelse, jeg ikke engang selv kunne give til mig selv.
Lige der!
Lige der skal du stoppe op.
Jeg stoppede op.
Og jeg begyndte at studere mig selv og mine mønstre.
Lærte mig selv at kende.
Det er det, jeg nu vil lære dig.
Lær dig selv at kende. Sæt dine grænser!
Skab dit liv via dig, ikke via en anden.
Mød en anden i et overskud hvor du er tilfreds, hvor den andens opgave ikke er at gøre dig tilfreds.
Du kan godt.
Kom så, jeg vil have dig med op.
Start i dag med at skabe en skøn dag for dig, således skaber du nemlig på magisk vis en skøn dag for dem omkring dig.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
23 kommentarer på “Hvis du ikke er sikker, er jeg helt sikker .”
Av. Av for helvede.
Er der lige nu – men bevidst om det og arbejder hver dag med skridt mod mig selv. Det er learning by doing – nogle dage er det to skridt frem og et tilbage – men det er heldigvis stadig fremad.
Hmm. Jeg var selv én, der i flere måneder ikke var sikker på mit forhold, men efter jeg satte ord på det (efter i lang tid at ha’ holdt det for mig selv af frygt for at gøre ham ked af det), ja SÅ skete der noget. Jeg fortalte rent ud for ca. et halvt års tid siden at jeg ikke var lykkelig og befandt mig i en venteposition, og at jeg forestillede mig at x, x og x kunne hjælpe. Det gjorde det. I løbet af få uger, var forholdet på ret køl igen, savnet er nu større når vi er væk fra hinanden, kærligheden mere taknemmelig og sex’en meget mere intim. Jeg glæder mig til børn og et liv med en mand, som jeg er benovet over har kastet sin kærlighed på mig. Det KAN godt lade sig gøre at vende 180 grader, men det kræver at man tør træde andre over tæerne (for så ondt gør det faktisk ikke på dem i sidste ende – nærmere det modsatte). For dig, der står i den anden ende, så kan det godt betale sig at være nysgerrig og spørge “Åååh hvorfor ikke?”. Hvis han ikke kan give dig et ordentligt svar, så er jeg helt enig i, at han skal ud af vagten. Men hvis han gengælder din nysgerrighed, åbner sig op og er villig til at arbejde konstruktivt med hvad end der halter, så har du næsten en pligt til at lytte og give forholdet en chance.
Tak, jeg vil gerne være med op
mvh
Vibeke
Glæder mig
Uhhhhh rammer mig lige i solar plexus.
Nej det er bestemt ikke tiltrækkende med en der ikke vil mig mere. Men i min verden er meget et valg – meget er en manglende selvindsigt på at arbejde med den manglende pludselig følelse af manglende kærlighed til mig – 4 års forhold, og så en enkel krise med stress hos os begge gjorde det slut.
Men er det ikke i krise et forhold skal vise om det kan bestå?
Lige nu er jeg mest trist over, at jeg ligeom lidt bliver 50 år – og havde en forventning om at jeg var i et dejligt forhold med plads og respekt til os begge to.
Men sandt er jo nok, at jeg har så stor empati for andre, at jeg hurtigt kan miste mig selv og hvis jeg ikke er nok bevidst om denne egenskab når jeg indgår i et forhold, så ødelægger jeg det selv.
Så stor læring jeg håber jeg forhåbentligt kan gøre brug af ud i fremtiden.
PS du har fået min stemme til blog prisen 2016 🙂
Ovenstående har givet mig mere end de sidste 2 års spekulationer over et forlist forhold. Tak for det.
Ps. Hvis sitet kun er for kvinder, så bare drop min kommentar.
Vh. Kurt
Jeg synes faktisk også det er ok at åbne munden og sige man tvivler. For det gør man ind imellem og der kan være ting der er kørt skævt som man skal kunne sige højt.
Ellers kan den anden jo ikke handle på det og evt give dig noget af det du savner.
Der kan jo gå hverdag i alle forhold og man kan glemme hinanden. Tvivl kan være med til at få forholdet og gnisten til at genopstå, hvis begge vil arbejde for det.
Det kommer vel lidt an på hvilken generation man er, for mit vedkomne handler det om at holde ud, at kæmpe for ægteskabet- selv om det indebærer stor sorg og smerte er der noget vi skal lære!
Selvfølgelig skal vi sige til og fra, lytte til os selv og hvad det gør ved en at blive fravalgt. Samtidig med, at man øver sig på ikke at løbe væk fra smerten, men mærke den og dermed forstå sig selv, og hvorfor man bliver med tilgivelsens og overbærenhedens kamp. Vi bliver nød til at forstå at vi ikke alle er på samme udviklingstrin rent menneskeligt og at vi derfor kun kan flytte på os selv! Efter 37 års ægteskab er jeg nået til ” Let go let God ” at give slip og accepterer det man ikke kan lave om på, tage hånd om sig selv i smerten og vokse i stedet for at gemme sig i martyr rollen. Det kræver hård arbejde at holde sammen på en familie nogle gange og der skal to til selvfølgelig hver på sin måde og evne , og det er sidstnævnte der er vigtigt at accepterer-:)
Det er jo heller ikke det hun skriver.
Det, du skriver om “Ikke at kunne mærke sig selv” er skræmmende og jeg har prøvet det én gang i mit liv. Var i et forhold, hvor jeg aldrig vidste, om jeg var inde eller ude i hans liv – plus løgne – store som små. En aften vi havde siddet og snakket sammen, rejste jeg mig for at gå ud i køkkenet for at hente noget. På vej derud “blev” jeg standset i min gang – “måtte” stå stille og fik en følelse af – ikke at kunne mærke mig selv længere. Det var vildt underligt og skræmmende.
“Ikke at kunne mærke mig selv”, var præcis den sætning jeg brugte, når jeg skulle fortælle andre om det siden hen…
Det, du skriver om “Ikke at kunne mærke sig selv” er skræmmende og jeg har prøvet det én gang i mit liv. Var i et forhold, hvor jeg aldrig vidste, om jeg var inde eller ude i hans liv – plus løgne – store som små. En aften vi havde siddet og snakket sammen, rejste jeg mig for at gå ud i køkkenet for at hente noget. På vej derud “blev” jeg standset i min gang – “måtte” stå stille og fik en følelse af – ikke at kunne mærke mig selv længere. Det var vildt underligt og skræmmende.
“Ikke at kunne mærke mig selv”, var præcis den sætning jeg brugte, når jeg skulle fortælle andre om det siden hen…
Jeg sagde stop efter 30 års ægteskab…og samlet 36 års samliv. Det er uden sammenligning det sværeste jeg nogensinde har været igennem. Og det siger ikke så lidt. Alene tanken om at sige stop skræmte mig fra vid og sans, og krævede 2 års tilløb. Ville jeg være skyld i at min familie gik i opløsning og var jeg klar til at tage konsekvenserne? Ville jeg være skurken i alt dette? Da det langt om længe gik op for mig at beslutningen lå hos mig, og kun hos mig, lå svaret lige for. Alligevel har det indtil nu taget mig 8 år at erkende, at fejlen ikke kun var min, og at mit ægteskab ikke var værd at kæmpe for mere. Og jeg er endelig ved at tilgive mig selv.
Sidder midt i det ligenu og er knust, brændt ud og sendt til tælling. Den, som kan få mig op, vil jeg være evig taknemmelig.
Tja… Jeg kan ikke “rede” dig ud af din situation, men jeg kan måske give dig håb, eller et smil på læben 😀
Grunden til jeg skriver dette er, at den eneste der kan hjælpe dig, er dig!
Hvis jeg var i dit fysiske nærvær ville jeg kunne “skubbe” dig ud i en masse fede oplevelser, men det ville sikkert ikke hjælpe pga. du ikke er i humør til det, altså din følelsesmæssige frekvens er justeret til det negative fremfor det positive. Prøv i stedet at se det positive i dit liv, med fokus på dig! Prøv at stille dig selv disse spørgsmål…
Hvad kan jeg lide at lave?
Hvad gør mig glad?
Hvilken positiv indflydelse har jeg overfor væsener i mit univers (dit liv)?
Hvad får andre til at smile til mig?
Hvad gør mig til mig?
Dette er blot få eksempler, men fokusset her er at du gør hvad du kan lide og dermed (gen)skaber din identitet. Vi har en tendens til at give for meget af os selv i kaotiske forhold til at være os selv. Vi fokusere mere på at vores partner har det godt også viser vi en anden personlighed end vi egentligt består af. Dette er en stor “fejl” pga. vi er alle sammen nogle fantastiske væsener uden den facade.
Så din opgave består i at gøre det du elsker og lader det forandre dig. Tro mig du vil opnå en udstråling som alle vil bemærke, og du vil føle dig fantastisk igen! Bare være dig selv og vær ligeglad med hvad andre folk skulle tænke om dig.
Det er det vi kalder indre skønhed. Og efter alt er der ingen der kan være dig, bedre end dig selv 😉
Har lige været der. Inderst inde vidste jeg godt, at det var dømt til at mislykkedes, da jeg ikke kan leve med arrogance og et kolerisk temperament.
Kære Mette
Jeg var på en date igår efter skriftlig telefonisk kommunikation en måneds tid. Han tog mig med hjem og var kun interresseret i min krop….
Jeg gik med til det. Blottede mig fuldstændig og havde brug for hans bekræftelse.
Inden jeg nåede hjem, skrev han, at han ikke synes vi passede sammen. Jeg svarede “hvorfor?” Og nærmest tiggede om venskab.
Hvad pokker sker der i mig med mig?
Hvorfor bliver jeg faschineret af selvoptagede mennesker som kun går op i dem selv og deres behov. Når jeg nu egetlug ved, hvilke værdier jeg har. Ved hvad jeg er værd.
Mette dut opslag har ramt mig…
Jeg er der desværre lige nu. Efter 18 år – hvoraf de 7 som gift. Kom som et lyn fra klar himmel. Han vil være sig selv og nulstilles. Han havde været fuldt ud tilfreds med mig, men elskede mig ikke mere. Står med åbne arme og forstår ingenting.
Mit intellekt forstår det, min logik forstår det, min rationelle tilgang forstår det. Men hjertet og kroppen vil ikke rigtig med Forelskede mig SINDSYGT i en mand, som jeg følte mig forbundet til. Han var en form for soul mate. Han så MIG. Han syntes, at jeg var et fantastisk menneske. Men han var desværre også forelsket i en anden. Vi havde et kort forhold. Jeg var klar til et nyt liv med ham. Ville betale prisen. Følte i mit aller inderste, at han ville blive min. Men sådan gik det ikke. Han har haft flere forhold efter mig. Vil ikke tale med mig mere. Jeg er ulykkelig og HADER, at et andet menneske har så stor indflydelse på mig. Og jeg ved ikke om jeg nogensinde igen tør tro på mine egne følelser – for de snød mig. Føler mig utilstrækkelig og værdiløs. Det er næsten det værste
Godt skrevet! Man skal ha det godt med sig selv for at ha det godt med andre, eller som du skriver, – så får man det godt med andre. Smil til verden og få smil igen : )
Har selv prøvet at være i et dårligt forhold, forstået på den måde, at jeg ubevidst forventede, at han kunne udfylde det tomrum, jeg bragte med mig fra min barndom. Give mig den accept, anerkendelse, kærlighed, ømhed, nærhed som jeg aldrig fik som barn. Sandheden er dog, at det kan man ikke forvente, at andre kan give dig. De har jo ikke levet dit liv. Oftest finder man en partner, som man synes, man “snakker så godt med”, og som forstår en, men oftest er det også en såret sjæl, og dermed forståelsen. Man bliver såret, når partneren ikke opfylder ens behov. Det tog mange år at indse, at det kunne han ikke, og det var heller ikke hans pligt at gøre det. Oftest finder man en partner, der er ligeså såret i barndommen som en selv, for det kan man relatere til og dermed føle at man virkelig forstår hinanden. Hvis man er ærlig og oprigtig overfor hinanden, kan man være en støtte for hinanden, men oftest trækker man hinanden ned i endnu mere sårethed, fordi ens forventninger er urealistiske. Man føler sig forbundet, men det er man ikke, det er kun ens behov, der er ens. To sårede sjæle med for høje forventninger til. Mit forhold sluttede, da jeg indså, at jeg stillede for høje forventninger til ham, som han umuligt kunne indfri.
Står lige i det han tog mig med Storm væltede mig omkuld ville alt med mig .
En udfordring og han gik kold av.
Efterladt men ikke værd at græde over så rejser mig og går videre og prøver at elske mig selv.
Jeg ser det som et behov hos mig at være sammen med en partner som kan se, at jeg har det godt med at være sammen med hende. Jeg bliver begejstret, når hun viser sig fra sin bedste side. Og jeg kan samtidigt rumme hendes skyggesider. Der kan være situationer, hvor jeg kan føle mig usikker, når jeg er tæt på hende. I de situationer ønsker jeg at vise, at jeg vil, at vi bliver sammen. En del af det, at gøre det godt for mig, er at gøre det godt for hende. Det er et behov hos mig.
For mig er et forhold kun interessant, hvis det på væsentlige områder ændrer mit liv og min hverdag. Det er et valg, som jeg må tage. Jeg kan kun kræve af hende, at hun holder sin del af det, som vi har lovet hinanden, da vi gik ind i forholdet.
Jeg har prøvet forelskelser, hvor jeg har taget den romantiske rolle som tilbederen. Det er en rolle, som jeg har det godt i. Det fungerer dog kun, hvis hun vil lade sig tilbede. Flere forelskelser er gået galt, fordi den jeg har været forelsket i, ikke kender til, at der er mænd, der kan være sikre i tilbederens rolle. Og jeg tror også, at hun har været usikker i den rolle, hvor hun bliver tilbedt.
Hvis jeg ikke kan se hende som noget særligt. Hvordan ser jeg så på mig selv?
Jeg har også set mange forsøg på “jeg er dig og du er mig”. Det er forhold, som jeg afholder mig fra. Vi bliver påvirket af mennesker, som vi spejler os i. Men vi kan også være bevidste om, hvilke egenskaber, som vi vil fremelske i os selv. Jeg kan godt blive fascineret af nogle egenskaber hos min partner og samtidigt erkende, at den side kender jeg ikke, og jeg vil aldrig komme til at kende den. Jeg kan bare se, at den er god for den måde, som vi er sammen på.
I forelskelsens stund er det bedre at vide, at du er dér, hvor du skal være, frem for at analysere på, hvad dine følelser siger dig.
Står der lige nu og prøver at trække mig og passe på mig selv.
Men kærlighed er svær at ignorere også selvom den ikke er gengældt.
Ligesom jeg syntes jeg har lukket ned skriver han og trækker i mine følelser. Hver eneste sang jeg hører minder mig om min kærlighed til ham og det vi havde.