Kærestesorger gør pinefuldt ondt. Jeg ved godt, det ikke er den bedste indledning, men fortæl mig, det ikke er sandt.
At få dit hjerte knust er ikke noget, du skal se frem til, men det er en nødvendighed. Jeg tror ikke på, man kan elske 100%, hvis ikke man har prøvet at miste sin store kærlighed. Det er for nemt at feje smerten til side. Alle de kærestesorger, du har gennemgået, er ikke forgæves, der er en grund til, du har det så forfærdeligt.
Jeg ved, du ikke kan se nogen som helst fordele ved en kærestesorg, men hvis du er sønderknust, så er du nødt til at blive opmærksom på dem, så hurtigt som muligt.
Det kan være provokerende at kigge på, men gør det alligevel.
1. Den viser dig nogle af de dybeste sider i livet: Hjertebanken er den følelse, der fylder tomrummet, tidligere kendt som kærlighed. Jo dybere kærlighed, jo større hul – jo dybere vil din kærestesorg være for at udfylde dit tomrum. Jo længere din kærestesorg varer, jo mere negativ bliver du. Dine tanker glider længere og længere væk fra alt positivt, og til sidst kan du ikke engang forestille dig selv besidde følelsen af virkelig lykke igen. Mange menneskers liv synes at falde fra hinanden, efter de mistede den, de elskede. Hvis du lærer denne dybde i livet at kende øger du, via dybden i smerten, dybden i dit liv
2. Du lærer at redde dig selv. Når du finder kærligheden, ser det ud til, at du gør alting rigtigt. Når tingene går i den rigtige retning i vores liv, når vores ønsker og behov opfyldes uden direkte indgriben, så har vi lyst til, at verden er sådan for altid. Når dit forhold begynder at falde fra hinanden, sætter du ikke kun spørgsmålstegn ved kærlighed, men du sætter også spørgsmålstegn ved, om kærligheden kan redde dig. Intet kan redde dig. Et parforhold vil altid kun være en bonus eller et add-on, ikke det, der redder dig.
3. Kærestesorgen udfordrer dig: Du er ikke i tvivl, når du oplever en kærestesorg. Det er ikke kun den måde, du kan mærke dine følelser, men også alle de udfordringer, du bliver stillet overfor. Du føler dig fortabt og forvirret, du ved knap nok, hvilken vej, der er op eller ned. Den måde, du troede, verden var på, har vist sig at være forkert. Du mister kontrollen over dit liv, og med tiden vil du indse, at du kører med 100 km/t, men der er ingen bag rattet. Med alle disse ting gør det svært at leve dit liv. Der er udfordringer, du bliver nødt til at overvinde, og når du overvinder dem, vil du være stærkere end nogensinde før.
4. Den gør dig selvhjulpen: Den største fejl, folk gør i et forhold, er baseret på den største misforståelse, vi har ift. kærlighed. Kærlighed er en sammenføjning af to mennesker, to liv, to sjæle. Det er ikke en fuld fusion, mange dele af jeres liv vil sikkert smelte sammen på mange niveauer, men det er stadig 2 selvstændige individer. Vi finder sammen med mennesker for at flygte fra os selv, enten er vi ikke tilfredse med os selv, eller hvordan vores liv udspiller sig. Vi lytter meget mere til andres holdninger og meninger end til os selv. Som reaktion på det går vi ud og finder kærligheden for at stoppe med at være de mennesker, vi er. Kærestesorgen er en oplagt mulighed for at lære dig selv at kende.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
7 kommentarer på “At have kærestesorg, kan have fordele… .”
Det er så rigtigt skrevet . Jeg er i en frygtelig situation hvor jeg må forlade den mand jeg troede jeg skulle dele resten af mit liv sammen med . Men min søn og kæreste kan ikke sammen . Jeg har i lang tid følt en anspændt stemning når min søn var hos os . Jeg har prøvet at finde løsninger ved bl a at lave god mad med hyggelig stemning og ændre de dage min søn var hos os så det hed 9 – 5 ( altså 9 dage hos sin far ) min kæreste har følt at han ikke fik lov til at sige noget i konflikt situationer . Jeg har et fint forhold til min søns far .. Det er endt op med at min søn og kæreste havde et skænderi hvor jeg ikke var hjemme . Nu er min søn flyttet til sin far og vil ikke kommer tilbage . Min søn er 14 år . Jeg bliver nødt til at flytte til et andet sted hvor jeg kan være med min søn ., det er den sværeste tid jeg nogensinde har haft . Jeg er total splittet indeni . For jeg savner jo den kærlighed og samhørighed jeg havde med min kæreste . Vi bor stadig sammen men er ikke kærester mere .. Det vil han ikke . Jeg har fået lejlighed 1 sept . Jeg har spurgt om vi kunne være kærester selvom vi ikke boede sammen . Jeg tænker at med tiden kan det være vi kan være sammen igen . Et håb jeg har for at overleve . Vi arbejder sammen i et lille firma hvor kun min kæreste ( forhenværende ) og jeg er .Så hverdagen er fyldt med uligvægtighed , ked af det hed , spekulationer osv osv . Jeg kan virkelig nikke genkendende til den beskrivelse om at være i kærligheds sorg . Nogen dage har man lyst til at hænge sig i det nærmeste træ andre dage tænker jeg ” det skal gå alt sammen ” Der er flere tudedage end ” at det skal gå ” dage . Tak for at jeg fandt dig og din beskrivelse . Nu ved jeg at jeg ikke er blevet skør med alle de frustrationer og tanker .
Står I det lige her og nu. Min kæreste som jeg har boet sammen med de seneste 5 år sammen med hans og mine børn, vælger at flytte til Barcalona uden nogen af os, for at bo der. Et valg han har taget uden at samtale med mig omkring det før 1 måned før han tager afsted.
Det er smukt at følge sine drømme – men uforstående for mig at han sådan bare kan opgive os andre og ikke lade os tage med eller i det mindste have valget om det.
Jeg står i kaos! Svært at se ham glad og lettet mens jeg selv er flået op indvendig og kan se mine børn også er det…
Jeg kender godt den følelse Sannie beskriver.
Jeg fattede simpelthen ikke at min kæreste kunne forlade mig på den måde som han gjorde, kun 3 uger efter jeg ufrivilligt aborterede vores fælles barn, netop som vi havde købt hus sammen og bedst som jeg troede at jeg havde fundet mit livs ledsager.
Ubegribeligt for mig og nøjagtigt som Sannie også skriver, virkelig svært at se ham glad og lettet når jeg var knust i 1000 stykker…
Men den helt umenneskelige smerte har også været min katalysator til en ny og bedre tilværelse fordi jeg blev drevet til at lære noget mere om mig selv og tage ansvar for min andel i bruddet.
Jeg blev nødt til at forstå hvorfor han nærmest havde udviklet en foragt for mig.
Hvad var det ved mig der skulle ændres så det ikke ville ske igen?
Ud af det er der kommet mange øjenåbnere -og også en blog om emnet- og jeg må indrømme at det er noget af det bedste jeg har gjort for mg selv, og det var ikke sket hvis ikke jeg havde fået revet gulvtæppet væk under mig.
Jeg var heller ikke blevet den person jeg er i dag, hvis ikke jeg havde haft den nederen barndom jeg havde.
Og sådan kunne jeg fortsætte.
Har prisen for at lære mig selv at kende og være den jeg er, været høj?
Måske.
Men jeg er glad, stolt og lykkelig over resultatet.
/ Hanne ❤
Som de andre beskriver er chokket nok det væreste af alt – især det der kommer uforståeligt og uforventet/ Jeg ved måske mit oplæg lyder mere som et ungdomsdrama end mere alvorlige ting som fx en skilsmisse i voksenlivet. Troede selv for 6 måneder siden, at jeg fundet mig den sødeste fyr efter 2 år som single (trods for, at det blev igennem Tinder, hvilket jeg troede var ret umuligt gennem de rygter jeg havde hørt om det)
Jeg så ham ikke som min soulmate ( som de andre i indlægget beskriver), men en fyr på min egen alder (24 år) med samme forudsætninger, værdier og uddannelse og frem for alt tryghed . Forelsket blev jeg da på kort tid ( og hold da op hvor jeg fortryder det idag på så mange punkter) ..
Vi begge læste til sygeplejersker, bare på hver vores skole. Alt gik jo godt og jeg var glad og lykkelig (sammen med ham) og vigtigst af alt, at jeg stolede og holde fandme af “manden” gennem de næste 5 måneder. Trods for, at jeg vidste at han var på antidepressiv medicin og dets bagslag og bivirkninger, som jeg tog hensyn til. Han var så tæt på at skulle møde min familie og selv mine veninder blev mere og mere nysgerrige med tiden.
Indtil dagen kom hvor jeg fik sms’en: “Det skal ikke være os to, jeg har aldrig følt noget for dig og det vil jeg nok heller aldrig komme til.” Du er en enorm sød og omsorgsfuld pige, men det er ikke det jeg søger i sidste ende ” Han ville heller ikke mødes og snakke om det, det kunne han jo ikke se en grund til.
Hele min verden brød sammen ( med hulk og tårer i offentligheden ) den dag i maj måned år efter jeg kom hjem fra studie … Jeg ville have hørt han havde lyst til at møde “de gamle” i de kommende dage grundet en masse studiedage tilovers, men så langt kom det ikke . Aldrig havde jeg følt mig så tosset/gal og samtidig trådt på af et andet menneske. Jeg ringede og ringede i ren frustration, men han tog ikke sin telefon.. Jeg fik 3 timer efter en SMS hvor der stod… NEJ han havde ikke fundet en anden.
Først 3 uger efter blev det afsluttet (over telefonsamtale, det nærmeste jeg kunne komme i kontakt med ham)og vi kunne ikke finde en reel løsning, selvom jeg prøvede alt. Jeg var temmelig stædig og han fik ikke lov til at slippe afsted. Dog åbnede ham op omkring svære problematiker som jeg ikke vidste omkring følelser og tilknytning til andre grundet svær barndom ( påstod han), samt en dårlig periode for ham og det med mig bare var overfladisk for ham . Jeg gav mig tid og var lyttende trods, at det var slut og jeg ikke kunne gøre mere, selvom det var svært at forstå for mig .
Idag har han 2, 5 måned efter den såkaldte samtale en ny og yngre kæreste .. Der blev jeg godt nok skuffet over ham og hans de udtalelser/ udsagn omkring følelser og tilknytning. Men samtidig også det bedste der var sket for mig siden. Især efter den respekt jeg nok aldrig fik fra ham. Jeg er stadig skuffet over ham og vi snakker ikke sammen den dag idag. Det siger nok mere om ham end mig. Han havde åbentbart nogle skyggesider jeg havde overset.
Idag vil jeg sige, at jeg har lært rigtig meget om hvad jeg ønsker hos en mand / og at jeg nok er stort et menneske nok til, at tilgive hans utilstrækkeligheder, men aldrig den måde han afsluttede det på (nogensinde)… Kommunikationen er sku noget af det allervigtigste og at udvise respekt for sin partner i alle tilfælde, hvad der end må ske af op – og nedturer . Idag har jeg ikke Tinder mere og er blevet det klogere på mig selv i brugen af det. Jeg finder nok ikke en derinde der kan opfylde min behov for tosomhed i fremtiden.
Ja, forhelvedet, det var et kort forhold, men hold da helt op hvor er jeg vokset som person i erfaring . Aldrig vil jeg udvise min næste partner for sådan en smerte og respektløshed, jeg har oplevet på egen krop. Idag er jeg ved at finde mig selv igen og komme på rette spor efter den oplevelse.. Jeg vil prøve at nyde de gode ting jeg har og de nye ting der venter mig fremover (selvom det har været svært)
/Cæcilie ❤
Hej Cæcilie.
Jeg ved at det er længe siden du har skrevet oplægget. Måske du er i et nyt forhold. Måske du har fået knust hjertet igen. (håber på det første)
Jeg vil bare lade dig vide, at jeg sidder i nogenlunde samme situation lige nu. 5 måneders forhold og jeg er 42! Altså har det ingen betydning hvor gammel man er og umiddelbart siger min erfaring mig nu, at det heller ikke har nogen betydning hvor længe man har kendt personen. Det gør lige ondt..
Håber det bedste for dig.
Vi enedes om at gå fra hinanden efter ca. 9 års samliv. Var adskilt i 7 mdr., hvorefter vi igen kom tilbage til hinanden. Jeg sagde mit nye job og lejl. op. Tog tilbage til ham efter at have sagt ja til hans gentagne frieri. Straks jeg kom ind ad døren kunne jeg mærke en stemning som jeg valgte at ignorere. Han udspurgte mig den ene gang efter den anden om det virkelig kan passe at jeg ikke har været sammen med andre i de mdr. vi var fra hinanden. Kunne ikke tro på at jeg virkelig var tro. Han har altid sagt at fb var roden til hele verdens skilsmisse og har prøvet at begrænse mig i brugen af fb. Han har selv fb, men skriver normalt ikke opslag. Da han så blev ved med at svare private beskeder, hvor de fleste var fra søsteren, men også fra en pige, han havde kendt for 25 år siden og at denne kvinde havde kontaktet ham og han synes det var sjovt og at der ikke ligger mere i det troede jeg ham. På et tidspunkt bad denne kvinde om hans hjælp og han tog ned for at hjælpe hende. Han spurgte ikke om lov – han gjorde det bare og jeg var egentlig bare glad for at være lidt alene hjemme. Efter et par mdr. comeback smed han mig ud efter at jeg krævede koncertbilletter tilbagebetalt til min kto og som jeg havde lagt ud ( han er i rki og kan aldrig låne til noget som helst og jeg har derfor hjulpet ham en del med økonomien) og et familiemedlem skulle købe 2 af billetter og dem bad han om at betale til sin egen bankto, hvorefter jeg stille og roligt igen forklarede at jeg selvfølgelig vil ha dem indb. på min kto. Jeg pakkede straks alle mine ting sammen og flyttede ud. Men elskede ham stadigvæk. Vi skulle have været på ferie sammen. Efter at der kom lidt ro på og at jeg lånte ham penge igen da skat havde lagt beslag på hans kto ville han så besøge mig til den landsdel jeg nu var flyttet ud til og efter sin ferie. Da blev han tagget fra denne såkaldte gamle veninde i at det var sidste aften inden turen til dk igen. Jeg blev fuldstændig ødelagt, såret, knust i mit hjerte. Hvordan kunne han uden at fortælle mig at have mødt og kommet i forhold til og endda tage på ferie med denne kvinde og lade mig vide via fb? Hvorfor så hjerteløst? Betød de år slet ikke noget for ham? Jeg skrev til ham hvor han svarede at det bare var en veninde, men efter 14 dage lavede han sit status om til et forhold med denne kvinde? “Lille skat, hun ville så gerne have at hendes venner kunne se at hun var på ferie sammen med mig”…..det var svaret på mit spørgsmål om hvordan han kunne være så ond at lade mig vide via fb om hans nye forhold?….jeg har været knust og såret i nu snart 4 mdr., men kan nu se lyset for enden af tunnellen og ved at han slet slet slet ikke har fortjent min opmærksomhed og kærlighed. Jeg er kommet videre – et stk. videre – han er bare hoppet fra seng til seng – til endnu et forhold uden overhovedet at være kommet over mig. Jeg tror ikke på forhold med lig i lasten. Kan nu kun ønske ham det godt for det meste, men ind imellem er jeg så gal over at jeg har været så dum, naiv og godtroende. Og kan se at der var en grund til at han ikke troede mig en pind med at jeg slet ikke har været sammen andre – for tyv tror at hver mand stjæler! Har grædt mine tårer og nu ligger verden snart for mig igen – for jeg er bedre end ham og jeg er meget meget mere værd!
Jeg kender ingen selvkærlighed uden at jeg har én at sidde overfor. Hvis kærligheden i et parforhold skal have dybde, må vi også gå ind i den smerte, som du beskriver. Hvis vi bilder os selv ind, at den ikke er der, har vi aldrig mødt kærligheden i sin reneste form.
Et brudt forhold kan være med til at minde os om, hvem der har skabt os; men der vil altid være en tendens til at gå tilbage og søge i dybet af vores fortid. Det giver selvfølgeligt en værdi og mening at finde sig selv dér; men for mig giver det større mening at finde denne dybde sammen.
Vi kan sagtens spejle os i hinanden uden at være hinandens spejlbillede. For mig handler det mere om, at vi passer sammen frem for at vi skal være ens. For vi vil altid have hver vores rejse, vi er ude på. Men hvorfor rejse alene, når vi kan rejse sammen?