Kvinden, der gør sig lille
Hun sænker stemmen, undskylder og dæmper sit lys — og kalder det ydmyghed. Men ofte er det noget helt andet. Psykolog Mette Holm om kunsten at fylde igen.
Der findes en bestemt slags kvinde, jeg møder igen og igen i mit arbejde. Hun er dygtig, varm, vellidt — og fuldstændig ekspert i ikke at fylde. Hun læser rummet, før hun læser sig selv. Hun gør sig mindre, så ingen andre bliver utrygge. Og hun kalder det at være hensynsfuld.
Men at gøre sig lille er sjældent ydmyghed. Det er som regel en gammel overlevelse: et barn lærte engang, at det var sikrere ikke at fylde for meget. Problemet er, at den strategi, der engang beskyttede hende, nu er det, der holder hendes liv småt.
Vejen tilbage til at fylde
At fylde er ikke at blive højrøstet eller egoistisk. Det er at tage den plads, der hele tiden var din: at sige din mening uden at pakke den ind, at tage imod en kompliment uden at aflede, at lade dit lys være tændt, selvom en anden måske bliver utryg. Det begynder småt — én sætning, du ikke trækker tilbage. Én gang, du ikke undskylder.
Du blev ikke født til at gøre dig mindre. Du blev født til at fylde.
Find onlineforedraget «MAGNETISK» her.
