Det er nærliggende at tro, at spiseforstyrrelser handler om mad. Men det gør de ikke kun. En spiseforstyrrelse er altid et tegn på svære følelsesmæssige problemer. Og det er dem, man skal bearbejde, hvis man skal ud af den frygtelige situation, en spiseforstyrrelse er. Desværre fokuseres der ALT for meget på handlingen, og dette ses også, når den spiseforstyrrede kommer i behandling.
At slippe kontrollen kræver tillid
Sygdommens væsen er kontrol, og den er man nød til at slippe, for at blive rask. Men det er IKKE nemt. Mange oplever, at behandlingen kun handler om at spise, tage på og være social omkring måltiderne. FOKUS på årsagerne til spiseforstyrrelsen MANGLER i den grad, når vi taler behandling. Det hjælper ikke, at personalet på behandlingsstederne ”tager over”, og styrer tingene. Den spiseforstyrrede kan IKKE bare give slip, for ofte er tilliden til personalet ikke blevet bygget op. Mange føler ikke, at kontrolbehovet bliver taget alvorligt – og at der bliver lyttet til dem.
En spiseforstyrrelse giver ofte udfordringer og mistrivsel på de fleste af livets områder
Vores krops tilstand, altså vores fysiske sundhed. Vores tankemønstre og overbevisninger. Vores følelsesliv og i høj grad vores kærlighedsliv er påvirket, hvis vi lider af en spiseforstyrrelse. Vores livskvalitet og vores sociale kontakt bliver påvirket, og før eller siden gør vores økonomi det også, hvis man lider af overspisning.
Det er altså IKKE noget at spøge med. Og ikke noget man “bare” skal tage sig sammen til at ændre. Man opererer heller ikke SELV på et brækket ben vel? Nogen gange skal vi have hjælp, og det er ok.
Spiseforstyrrelser kan være livsfarlige og bliver af nogen kaldt “verdens langsomste selvmord”
Spiseforstyrrelsen hjælper den spiseforstyrrede med at regulere, fortrænge, dulme og udholde de overvældende tanker og følelser. Spiseforstyrrelsen giver en følelse af at have kontrol over deres liv, og de oplever den som et beskyttelseslag eller en ”hård hud”, der lægger sig over deres ”bløde og følsomme hud”.
Med den oplevelse får spiseforstyrrelsen på sin vis en ”positiv” funktion lige nu og her, da den spiseforstyrrede oplever den som en trofast og beskyttende ”ven”.
Men reelt er det sådan, at problemerne vokser i takt med spiseforstyrrelsen. Især på længere sigt kan det invaliderende og selvdestruktive spisemønster skade krop og sjæl. Spiseforstyrrelsen udvikler sig til en tvangsmæssig adfærd, der kan føre til, at man mister kontrollen og udvikler afhængighed. Det den spiseforstyrrede på et tidspunkt oplevede som sin ”ven”, viser sig at være en ”fjende”, der truer evnen til at leve et sundt og godt liv.
Den svære ambivalens
Netop ambivalensen i at opleve spiseforstyrrelsen som både sin ”ven” og ”fjende” gør, at den kan være vanskelig at komme ud af. Mange oplever, at de er bange for at slippe og dermed miste den.
På den ene side skammer de sig, de føler sig flove, og de bebrejder sig selv. De vil for alt i verden af med denne ”fjende” og ud af deres madhelvede. På den anden side kan de frygte at blive rask, da det indebærer tabet af en dyrebar trofast ”ven”, som har været deres støtte og redning.
Social angst og de sociale udfordringer med en spiseforstyrrelse
Ofte styrer det lave selvværd i den grad, at den spiseforstyrrede får følelsen af at være et mindreværdigt menneske, som ikke helt har retten til at være til på samme vilkår som alle andre. Så bliver social angst og ensomhed en følge af, at de måske trækker sig fra en hel masse sociale ting. Det kan f.eks. blive svært til festlige lejligheder, fordi det forventes, at man spiller en bestemt rolle – og man er i et bestemt humør.
Spiseforstyrrelsen kan også optage pladsen for det sociale liv. Den bliver på en måde den tætteste relation man har. Den spiseforstyrrede vil hellere blive hjemme og planlægge sin slankekur eller sin næste overspisning, end at være social sammen med andre.
Mange melder afbud, når de skal ud at spise hos nogen, fordi de dér ikke har kontrol over maden. Spiseforstyrrelsen fylder bare det meste, og sociale aktiviteter med andre bliver mindre vigtige. Mange oplever, at når de er sammen med andre, så kan de ikke vente på, at komme væk og blive alene, så de kan gennemføre det, de nu skal i deres spiseforstyrrelse.
Ensomhed og spiseforstyrrelse
I dagligdagen føler den spiseforstyrrede tit, at han/hun er ”alene i verden”. Alle ser ud til at være sammen, være glade og have overskud. Nogen tænker, at de står udenfor verden, og ikke kan finde ud af at leve i den. Ensomheden kan føles stor og svær, og kan gøre, at spiseforstyrrelsen kan være deres ”ledsager” i en periode, så de i hvert fald ikke er helt alene. På en måde kan man også sige, at ensomheden kan opstå som en konsekvens af spiseforstyrrelsen, fordi den spiseforstyrrede ikke rigtig har overskud til andet, end netop at være sammen med sin spiseforstyrrelse. Den optager nemlig al pladsen.
Løgnene
Man lyver over for sig selv og ALLE andre. Man lyver om sin kompenserende adfærd. Man siger, at man har ”styr på det” – men man har ikke styr på noget som helst. Man ikke kan overskue, at man ikke LYKKES med det her spisning, spiseforstyrrelse, opkast, fedme, vægttab osv.. Der er jo så mange andre der kan, hvorfor kan jeg så ikke.
Nogle dage er man bare i en tåge. Tankeløs tåge. Man flygter. Ind i sig selv, ind i maden, ind i tankerne om maden, væk fra maden, ud i andre misbrug af alkohol, slankepiller, afføringspiller m.m.. Når folk siger, man ser ”sundere ud nu”, så har man lyst til at skrige dem ind i hovedet, at SUND er det samme som TYK.
Du er ikke alene
Kære dig derude med en spiseforstyrrelse – findes der mon nogen omkring dig, som du kan lukke ind i din lidt hemmelige og ensomme spiseforstyrrede verden, så du kan få brudt skammen og ikke være så alene om alt det svære?
Kærligst Rikke Helbo
Rikke Helbo – www.rikkehelbo.dk
Har du et spørgsmål til Rikke, så sende det ind HER
Se flere artikler af Rikke HER
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her