Én lille bemærkning. Ét skævt blik. Èn følelse af afstand fra et menneske, du holder af.
Og pludselig er du ikke bare lidt ked af det.
Du bliver blæst omkuld. Du overvældes af et indre kaotisk pres, du lukker brat ned for omverdenen, eller du eksploderer i et uforklarligt raseri. Du mister dig selv fuldstændig i et splitsekund.
Bagefter kommer den giftige skam snigende:
-
“Hvorfor ramte det mig så voldsomt?”
-
“Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?”
-
“Hvad er der galt med mig?”
Men stop lige en halv. Måske er der overhovedet intet galt med dig.
Måske prøver du bare at løse en kropslig alarm med mere selvkontrol – og det vil aldrig fungere.
Din krop reagerer på noget, der skete længe før i dag
Det handler om en kontroversiel sandhed, du er nødt til at forstå: Du overreagerer ikke i nutiden. Din krop reagerer bare på noget, der skete længe før det, du står i nu.
Det handler overhovedet ikke kun om de kæmpestore, spektakulære katastrofer. Traumer er i lige så høj grad kulden. Fraværet af ægte kontakt. Presset for altid at være dygtig. Behovet for at være nem og ubesværlig. Eller følelsen af, at kærligheden ville forsvinde på stedet, hvis du vovede at fylde for meget.
Når du først forstår dit traume, holder du op med at skamme dig over dine reaktioner – og begynder i stedet at bruge dem som et præcist, indre kort over det, der skal heles.
DEL 1: Det, du ikke kan huske – men som styrer dig i dag
Der findes usynlige barndomstraumer og mikrosår, der med tiden bliver til faste mønstre i dit voksenliv. Hjernen skjuler visse oplevelser og gør dem “normale”, men kroppen husker alt.
For at vække dig selv fra den automatiske overlevelse skal du turde stille dig selv disse spørgsmål:
-
Sabotage: Har du et område i dit liv, hvor du altid saboterer dig selv? Hvorfor gentager det sig?
-
Overreaktionen: Hvorfor reagerer du “for voldsomt” på små ting – som om det rammer dybere, end det burde?
-
Mønstret i kærlighed: Hvorfor bliver du ved med at falde for den samme slags mennesker – selvom du godt ved, de ikke er gode for dig?
-
Kroppens sprog: Hvad sker der i din krop, når du bliver presset? Og hvad fortæller det egentlig?
-
Fortidens ekko: Hvordan mærker du, at noget fra din barndom stadig lever i dine relationer?
DEL 2: Du er ikke ødelagt – du er formet
Et traume er ikke blot “hvad der skete” mod dig. Det er, hvordan du måtte tilpasse dig det, der skete.
Dét, du kalder din personlighed, er ofte bare lærte overlevelsesstrategier. Måske blev dit traumesprog kontrol, overpræstation eller tilbagetrækning.
Det er tid til at grave dybere:
-
Hvornår begyndte du at føle, at du altid skulle “være den stærke”?
-
Hvad frygter du mest: at blive forladt – eller at blive set helt tæt på?
-
Hvem blev du nødt til at være som barn for at få kærlighed og tryghed?
-
Hvordan ved du, hvornår du er røget over i en “traumetilstand” – uden at du opdager det med det samme?
Heling kræver konkrete måder at arbejde med dit indre barn på, så du kan lære at regulere dig selv, når reaktionen tager over.
DEL 3: Fra overlevelse til urokkelig selv-ledelse
Forståelse og dyb kropslig indsigtsforandring kan skabe resultater, som mere selvkontrol og “at tage sig sammen” aldrig har kunnet.
Det handler om at gå fra ren overlevelse til stærk selv-ledelse. Du skal omskrive dit traumenarrativ til en ærlig, kraftfuld og livsbekræftende fortælling – helt uden at fornægte det, du har været igennem.
-
Hvad ville du gøre i dag, hvis du ikke længere var bange for at miste?
-
Hvordan ville det føles at reagere med ro – og ikke panik – når du bliver trigget?
-
Hvem ville du være, hvis du ikke længere bar andres skyld og skam?
Når du navigerer ud fra et reguleret nervesystem, behøver du ikke længere bede om lov til at være her. Du bygger en kropslig praksis, der genskaber tryghed indefra, og du bliver dit eget urokkelige, trygge sted.
Tag din position tilbage.
Tag en go’ dag – ellers tager dagen, som altid, dig!
Kærligst❤️
Mette
Vil du stoppe med at lade gamle barndomssår og kropslige alarmer køre af med dig? Mit onlineforedrag TRAUME giver dig 3 dybe dele, der guider dig fra usynlige mønstre og overlevelsesstrategier til urokkelig selv-ledelse og indre ro. Læs mere og få adgang til foredraget her.





