Et sundt forhold kan både være vidunderligt og stærkt. Men det kan tage tid at turde give sig 100 procent hen til sin partner. Især hvis man er blevet svigtet før.
Ved svigt eller utroskab, er det svært, at knytte det samme tætte bånd som tidligere. Det kan tage ekstra år at opbygge det tætte bånd, da man er bange for at komme for tæt på den anden, for derefter at blive svigtet.
Når du først har mærket følelsen af svigt fra den du elsker, så ved du også hvor svært det er at stole på et andet menneske igen.
Jeg ved godt at det lyder hårdt men man kan lære at lade fortiden være fortid, og koncentrere sig om den nye fælles fremtid. Det at kunne stole på et andet mennesket, er det mest værdifulde og mest smertefulde at miste. For at du bedre kan etablere et nyt forhold efter et svigt. Er det derfor vigtigt at kunne forstå hvad det betyder at stole på hinanden i et forhold.
En måde at gøre dette på, er at genkende og kende vejen til et trygt og tillidsfuldt forhold. Da du ved et svigt oplever at din verden vendes på hovedet. Nedenstående punkter er gode pejlemærker at gå efter, når du skal turde elske igen (om det er med en ny partner eller den partner du har følt dig svigtet af)
Led efter gensidigheden:
Det at dele ens indre følelser med et andet menneske er meget grænseoverskridende. Ved at gøre det får du selvkærlighed, og du vil føle dig elsket og hørt. Du ved du er elsket, når du kan fortælle dine ufiltrerede følelser, uden at du er bange for at blive dømt. Den gensidige åbenhed vil gøre, at forholdet vil vokse. Søg den og dyrk den, selvom det er ømt.
Brug tiden
Tid sammen er meget vigtigt for os mennesker, at være sammen med en man stoler på, en man ønsker at bruge sin værdifulde tid sammen med. Føler du dig prioriteret og prioriterer du? Så er der ved at være ro igen.
Dyrk forståelsen
I dit parforhold har du brug for at vide, at du bliver hørt og forstået af den anden. Hvis du ikke føler at du bliver forstået, vil du lukke i, og stoppe med at dele dine inderste tanker med den anden. Det er ikke mange mennesker vi indvier i vores aller inderste tanker.
Find trygheden
I en tryg relation er der tillid. Tillid til at din partner vil beskytte dine dybeste hemmeligheder. Troværdige mennesker fortæller altid sandheden. Du er nødt til at teste den sikkerhed ved at gå ud på den tynde is, for at se om den bærer.
Søg åbenheden:
Er den du er i et forhold med som en åben bog ? Kan du fortælle din partner alt? Bliver du elsket for den du er både dine gode, og dine dårlige sider. Når du føler det. Er du et godt sted.
Vores hjerner er konstrueret sådan, at vi har brug for følelsesmæssig, intellektuel og fysisk kontakt, med et andet menneske. I en verden med masser af teknologi, hurtige medier og en zappe-tendens har vi brug for et menneske, vi kan knytte os til og være dybe med.
Ovenstående 5 veje er koden til et livslangt og sundt forhold.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
Én kommentar på “Svigtet af din partner, tør du elske igen?”
Kære Mette. Jeg har det sidste års tid fulgt dit daglige boost samt oppeteorien, læst flere af dine bøger og føler mig meget inspireret af din psykologiske tilgang samt hele oppe teorien. Jeg har også har hårdt brug for, at blive guidet på rette vej, da jeg siden april sidste år har været igennem en skilsmisse, som har taget og stadig tager hårdt på mig. Den største livskrise man kan tænke sig, skulle flytte, kun se sine børn hver anden uge og se på hvordan ens tidligere mand fører sig frem i armene på en anden. Jeg føler mig så svigtet, såret, vred , jalousi ja alle følelser og kan ikke begribe hvorfor det kan være så svært at give slip, hvorfor bliver jeg ved med at være så følelsesmæssig involveret når jeg får den kolde skulder gang på gang. Her hjælper dine daglige skriv rigtig meget, men det er som om jeg ikke kan få “de sidste flyttekasser” med og gang på gang går nedad istedet for op, har du et godt råd? Linda