Spiseforstyrrelser bliver ofte opfattet som en sygdom, der primært rammer unge mennesker. Denne udbredte opfattelse er en MYTE og bør ændres – og det vil jeg hermed prøve på.
Spiseforstyrrelser kan ramme alle
Halvdelen, som kæmper med en spiseforstyrrelse er voksne, og stadig flere kvinder mellem 30 og 50 år udvikler en spiseforstyrrelse. Det rykker ved forestillingen om, at spiseforstyrrelser er en sygdom, som primært er udbredt blandt helt unge.
Forskning viser, at alle aldersgrupper kan blive ramt af en spiseforstyrrelse, og således er spiseforstyrrelser ikke ”blot” en ung-pige-sygdom. For langt de fleste ligger ”debutalderen” mellem de 16-25 år, men mange får stillet diagnosen senere i livet. Når man taler om forekomsten af spiseforstyrrelser blandt midaldrende – dvs. 45-65-årige, kan man således operere med tre forskellige grupper:
- Personer, som udvikler en spiseforstyrrelse tidligt i livet, og tager den med sig ind i voksenlivet.
- Personer, som først udvikler en spiseforstyrrelse som voksen.
- Personer, som er kommet sig over en spiseforstyrrelse i ungdomsårene, men hvor særlige omstændigheder eller begivenheder vækker spiseforstyrrelsen til live igen i voksenalderen.
Uanset alder, køn og spiseforstyrrelsens karakter har mennesker, der er ramt af en spiseforstyrrelse meget til fælles. Når man er voksen, er der dog også nogle andre udfordringer, man kan opleve.
Symptomerne på en spiseforstyrrelse er stort set de samme for unge og voksne, men konsekvenserne er forskellige. For en voksen kan relationen til en partner være udfordret. F.eks. kan tilliden partnerne imellem være brudt eller under hårdt pres, og sexlivet kan gå i stå, fordi spiseforstyrrelser er forbundet med skam eller ligefrem afsky af egen krop.
På arbejdet kan det være svært at præstere optimalt, når tankerne konstant kredser om mad, eller maven rumler, fordi den er tom. Sidst men ikke mindst, er det en særlig udfordring for voksne der lider af en spiseforstyrrelse, at gå i behandling og komme sig efter spiseforstyrrelsen, når de samtidig skal jonglere mellem arbejde, være ven/veninde, holde et hjem med de daglige gøremål, intime relationer og måske rollen som forældre.
Myter gør at mange venter længe – eller slet ikke søger hjælp
Myter om at spiseforstyrrelser er en sygdom for unge, tynde kvinder er muligvis den største barriere for de voksne, der også er ramt. Dette gør desværre, at det kan være utrolig svært at bryde tavsheden. Jo ældre man er, jo større tabu er det at søge behandling. Dette resulterer i, at spiseforstyrrelsen får alt for god tid til at “bide sig fast”. Det kan være rigtig svært for voksne, at acceptere, at de har fået en spiseforstyrrelse. Opfattelsen fra omverdenen er, at det er unge piger med lavt selvværd, der er usikre på deres plads i livet. Mange voksne føler derfor en endnu større skam, end den der altid er forbundet med en spiseforstyrrelse. Samtidig føler de, at de som voksen ”burde” kende sin plads i livet, og have styr på tingene.
Sådan er verden bare IKKE skruet sammen. Vi er KUN mennesker og vi har ALLE følelser – UANSET alder.
Nogle voksne oplever desværre, at reaktionerne fra deres omgivelser er noget anderledes, end da de var unge (hvis de tidligere har haft en spiseforstyrrelse). Oplevelser som fordømmelse og negative holdninger/udtalelser som f.eks. ”han/hun søger opmærksomhed” – ”han/hun gør det med vilje” – ”det er hans/hendes egen skyld – ”det er en teenagesygdom” – ”tag dig nu sammen og spis”. Omgivelsernes fordømmelse gør kun den dårlige samvittighed overfor familien endnu værre samt gør det endnu sværere, at komme igennem og ud på den anden side. Mange tænker, at man som voksen ”burde” være klædt bedre på, til at klare kriser, end da man var ung.
Dette er ENDNU en myte.
Gener lader pistolen – miljøet trykker på aftrækkeren
Der er mange misforståelser forbundet med, hvorfor voksne personer udvikler en spiseforstyrrelse. Skylden skydes ofte på en dysfunktionel familierelation eller samfundets fremstilling af kroppen. Det kan ikke udelukkes, at en voksne/midaldrende, der lider af en spiseforstyrrelse, også har dysfunktionelle familierelationer, men de kan også være blevet problematiske efter, at spiseforstyrrelsen er opstået, så det er ikke ensbetydende med, at det er her, hele årsagen til spiseforstyrrelsen skal findes. Og bliver vi ikke alle konfronteret med tynde modeller i tv og magasiner? – så hvorfor skulle de have en særlig betydning for netop voksne/midaldrende?
Forklaringen skal i stedet findes i et sammenspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. Nogle personer kan være genetisk disponeret for at udvikle en spiseforstyrrelse, og i samspil med bestemte miljømæssige faktorer kan det reelt udløse en spiseforstyrrelse.
Blandt voksne/middelaldrene kan det f.eks. være graviditet, fødsel, ufrivillig barnløshed, ægteskab, skilsmisse, utroskab, tidlig overgangsalder, arbejdsløshed, overgangen fra arbejdsmarked til pension, sygdom, dødsfald i den nærmeste familie, at børnene flytter hjemmefra – eller flytter hjem igen, at børnene selv oplever problemer i livet o.s.v.
Det er dog vigtigt at pointere, at selvom man skulle opleve en eller flere af disse ting, er det ikke sikkert, at man udvikler en spiseforstyrrelse. Der eksisterer nemlig også gener og miljømæssige faktorer, der i stedet beskytter mod og mindsker risikoen for, at man får en spiseforstyrrelse. Miljømæssige faktorer som dét, at have en stabil partner, en sikker jobsituation samt at blive mor, kan fungere som beskyttende faktorer.
Kroppen presses til at se yngre ud
En faktor der også spiller ind, er samfundets idealer om, at man skal leve sundt og se ung ud. Det er et ønske og et oplevet pres, der findes i alle aldersgrupper, og som gør, at også kroppen presses til at se yngre ud. Både spiseforstyrrelsen Ortoreksi (ekstrem sundhed) og træningsafhængighed er lidelser, som ses hos personer, der er 40+ og 50+.
Kvinder der er fanget i kravet om perfektion
Hvor spiseforstyrrelser optræder hos begge køn, er det fortsat kvinderne, der er i overtal. En gruppe der er særlig udsat, er de voksne kvinder med et lavt selvværd. Disse kvinder kan forsøge at føle sig tilstrækkelige ved, at stræbe efter det perfekte og stille høje krav til sig selv på en lang række af livets områder – arbejdsmæssigt, i parforholdet, som mor, socialt, i forhold til bolig og til udseende.
Hvor forholdet til mad hos nogle af kvinderne bliver præget af overdreven kontrol, er det hos andre overspisning, som er reaktionen på de mange krav, pligter og stress. Det er en form for ventil og et ”helle” i en hård presset hverdag. Kvinderne oplever det som et ubehageligt tab af kontrol og finder det dybt skamfuldt.
Anbefalinger til voksne med spiseforstyrrelser
Er du voksen og har en mistanke om, at du lider af en spiseforstyrrelse – eller ved du, at du lider af en spiseforstyrrelse? Styrer og fylder dine tanker og din adfærd til mad, vægt og udseende for meget? – så tag det alvorligt.
Hvis du oplever, at det forringer din livskvalitet og begrænser din livsudfoldelse, så er der tale om en spiseforstyrrelse.
Drop eventuelle tanker om at du er for gammel til at have en spiseforstyrrelse og undlad at slå det hen, hvis du ikke lige syntes, at du kan genkende dig selv i en af diagnosekasserne for f.eks. anoreksi, bulimi eller tvangsoverspisning. Du er IKKE alene om at have det svært med mad – og det ER muligt at gøre noget ved det.
Jo hurtigere du søger hjælp – jo bedre hjulpet er du. Nogen gange kan det også hjælpe, at tale med én, der selv har haft det inde på livet.
Kig ind på min hjemmeside – www.rikkehelbo.dk
Kærligst Rikke Helbo
Rikke Helbo – www.rikkehelbo.dk
Har du et spørgsmål til Rikke, så sende det ind HER
Se flere artikler af Rikke HER
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her