Åh Mette, hvordan slipper jeg min fortid, en træls oplevelse, en svær tid, en person..?
Spørgsmålene har mange forskellige vinkler, men ens for dem alle er:Jeg sidder fast, hvad gør jeg?
Udfordringen er, at du har har identificeret dig med oplevelsen.
Du er blevet sådan en, der…. Udfyld selv, hvad du tænker,
du er, nu hvor du har været igennem det, du har været igennem.
Der er du fanget i en spøgelseshistorie.
En historie fra fortiden, der får dig til at gå igen som et genfærd. En skygge af dig selv.
Fordi du hænger fast i, hvad du er blevet, fordi du har været igennem det,
du har været igennem.
Du slipper oplevelsen og offerrollen og stopper med at være en skygge af dig selv,
når du stopper med at tro, du er blevet sådan en, der…..
og i stedet vender det til:
Wow, hvor lærte jeg meget!
Du slipper ved at skifte mindset. Fra offer til læring.
Du er ikke din fortid, men din fortid har lært dig dybe og vilde lektier,
som gør dig til den fantastiske person, du er i dag.
I den energi vokser du.
I den energi inspirerer du.
I den energi retter du ryggen og får mod på mere liv og flere oplevelser.
Du slipper, når du trækker læring ud.
Ta’ en skøn dag oppefra.
Træk læring ud fra det svære, og strål i din visdom denne skønne første dag på ugen.
Det vil jeg, og jeg vil have dig med helt derop.
Kom… !
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
Én kommentar på “Sådan slipper du”
Det som jeg nogle gange er blevet holdt fast i er når jeg har gjort noget, som jeg ikke er stolt af. Her tror vi, at det letteste er, at give andre skylden for det, som vi har gjort. Men jeg tror, at det netop er dér, hvor vi tager ansvar, at vi har mulighed for at komme videre.
At slippe spøgelser, hvis det handler om et andet menneske, kræver energi og bevidst handling. At blive i offerrollen, som jeg har oplevet det, indebærer også en form for længsel efter bekræftelse af, at det var en andens skyld.
Der er situationer, hvor vi er ofre. Her er det eneste, der giver styrke at sige fra overfor den eller de handlinger, der fastholder os i offerrollen. At vi var ofre på et bestemt tidspunkt indebærer enten, at vi tillod det eller at vi var for svage til at undgå det. Begge dele giver skyldfølelse. Jeg har i mange år arbejdet med at komme af med min skyldfølelse. En del af det har været at kalde gerningsmanden for gerningsmand og så at arbejde på at få styrken til at sige fra i lignende situationer. Det har krævet nogle kampe, som jeg ind imellem har spurgt mig selv, hvorfor jeg gik ind i dem. Men det føles godt, når jeg føler, at jeg fik et resultat, hvor jeg mere ligner den person, jeg føler, at jeg er.