Når det ømmeste bliver det stærkeste .

Den anden dag læste jeg et meget personligt indlæg, hvor en kvinde fortalte om sin barndom.

Det var hård læsning om et barn, der var tvunget til at blive voksen alt for tidligt med en psykisk syg mor og en agressiv far, der lod sin vrede komme ud som vold.

Hun var til sidst stukket af hjemmefra som 14-årig og havde boet rundt omkring hos venner, når det var muligt, på gaden, når det ikke var, og hun levede fra hånden til munden af andres velvillighed og enkelte småjobs.

Hun boede sådan i knap fire år – uden tilsyneladende at være blevet efterlyst eller i hvert fald ikke fundet.

 

Det var en fortælling om, hvad det gjorde ved hende som barn og ung, at den mindst skræmmende mulighed var at være overladt til sig selv.
Og hvad det betød for hendes selvbillede ikke at være ønsket nok til, at forældrene havde efterlyst og fundet hende.

 

Det var som sagt hård læsning, men det, der gjorde allermest indtryk på mig, var, at hendes historie ikke var fortalt fra offerrollen med et ønske om medlidenhed!
Den var fortalt fra en fighter, der som voksen var en stærk rollemodel.
Fra en kvinde, der havde formået at vende sine udfordringer, sin modgang og urimelige opvækst til en styrke.

 

Hun fortalte ikke sin historie for at få medlidenhed – men for at vise andre, at det er muligt at komme hel ud i sidste ende, uanset hvor svær en periode, man har haft.
At modgangen kan vendes fra at være det, der definerer dig – til at være en del af det, der har lært dig noget og givet dig redskaber til at turde.

 

Det var et opgør med det, hun ofte havde hørt om, at fortiden og opvæksten bestemmer, hvilket liv, du får.

 

Og jeg kan ikke være mere enig!
For nej, du kan ikke ændre på fortiden, uanset hvor meget, du ville ønske, du kunne, uanset hvor gerne, du ville have haft andre oplevelser og uanset hvad end det er, du gerne ville have været foruden.
Men du kan ændre din fortælling om det, så du ikke bruger den til at grave dig dybt ned i selvmedlidenhed.

Du kan vælge ikke at stagnere i en offerrolle, der intet godt bidrager med.

Du kan vælge at bruge den til at finde det frem fra fortiden, som har givet dig redskaber og mod til at skabe en lysere fremtid
– og dermed fortælle om en kvinde, der står stærkt – på trods og ikke kun fordi.

Hvordan fortæller du din historie – fra et ømt eller fra et stærkt sted?