Efteråret er ubetinget min yndlingsårstid.
Den blå septemberhimmel, den køligere luft, nybagte boller og kakao. Bladene, der skifter farve, støvler, sweatre, tørklæder og det at putte sig under tæpper og se gode film på Netflix.
Mørket gør mig tryg!
Æblekage med kanel og udsigten til at bruge min nyerhvervede æblemostpresser og lave most af æblerne fra mine æbletræer, hvor æblerne snart er modne.
Jeg er netop kommet hjem fra Spanien. Jeg har der endelig fundet min lille perle til mig, mine og MettesUnivers.
Der er 100 meter til havet, strand, have og højt til himlen både mentalt og fysisk.
Jeg glæder mig til at få indrettet dette lille getaway i min stil og glæder mig til at vise dig det.
Efterår i Danmark og getaway i Spanien. Jeg skal lige vænne mig til det hele, men kan mærke, at det gør mig glad. Begge dele. Begge steder afstemmer de noget i mig.
Hyggen i Danmark og lyset og middelhavet i Spanien.
Jeg glæder mig til at se, hvad de næste måneder bringer.
Hvad glæder du dig til?