Hvem er du gift med?
Når smerte er mere ægte end kærlighed
Forestil dig dette:
Stille og roligt vil du stoppe med at bekymre dig, om de kan lide dig.
Stille og roligt erfarer du, at det er lettere, sjovere og stærkere at være oppe.
Stille og roligt bliver det ikke interessant at være offer, men at være værdig.
Ovenstående kan i den grad blive til din virkelighed
– men det kræver en vigtig handling:
At du slår op med den del af dig, der er afhængig af at have det dårligt.
Nogle bygger mure, så smerten ikke kommer ind.
Andre bygger mure, så smerten ikke kommer ud.
Hvis du tilhører den sidste – så er du, ligesom jeg var.
Gift med smerte.
Nødt til at huske alt det svære og minde sig selv om, at livet ikke bare er en leg.
Hvis du er en af dem – ligesom jeg var – så er smerte det eneste, du rigtig kan regne med – fordi du kender den så godt.
At have det svært er så velkendt.
At have det godt er ustabilt og usikkert.
Hvis du er en af dem, som jeg var – så føles smerte mere ægte end kærlighed.
Jeg slog op.
Jeg slap min afhængighed af smerte.
Jeg slap min mistillid til kærlighed.
Hvordan?
Fordi jeg trænede og træner dagligt i at tro på at:
Jeg er stærk.
Jeg er smuk.
Jeg er uafhængig, fordi jeg stoler på mig.
Jeg er min egen bedste ven.
Jeg er sådan en, der tager ansvar for at have det godt.
Jeg passer på mig.
Smerte er ikke længere min bedste ven, det er værdighed og overskud.
Jeg vil have dig med derop.
Og hvorfor ikke i dag?
Lad os starte med at rette ryggen, have stærke tanker på repeat og gøre alt, hvad vi kan for at designe denne dag, så den bliver rigtig god for dig og derved også for dem omkring dig.
Du bestemmer.
Går du op eller ned?
Jeg vil op.
Vil du ikke med?
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
Én kommentar på “Hvem er du gift med? – og nej, det er ikke din mand”
Jeg er så romantisk, at jeg tror på ægte kærlighed. Men jeg er også så realistisk, at jeg tror, at smerte er uundgåeligt på et eller andet plan. Og jeg har oplevet, at det at gå igennem smerten mens du er sammen med en anden kan være til stor hjælp. Men det magiske i kærligheden er netop, at hvis jeg bliver hjulpet igennem smerten stærkere, så kan den, som jeg lever sammen med ikke undgå også at blive berørt. Det kan være, at vi har brug for at gå igennem en smerte sammen som en hjælp til at gå videre. Men det kan også være, at min partner har brug for at se, at hun var stærk, da jeg var svag. Vi kan aldrig regne kærligheden ud. Og kærligheden er netop dér, hvor der ingen formel er for, hvad den ene og den anden får ud af det. Nogle gange er det endda det modsatte af, hvad vi tror.
Vi kan selv vælge at gå igennem smerten. Og det at kunne være i den og rumme den, er måske netop nøglen til at komme videre. Er vi så gift med smerten? Nej, vi er gift med den, som kan være dér, når du er i smerten; men som også ved, at det kun er én af de sider, som du rummer. Du kan øve dig i at kunne vælge, hvornår du går ind i smerten og hvornår du er i en anden sindsstemning. At dyrke smerten kan selvfølgeligt være usundt; men jeg tror det er bedre at erkende at smerte også er en del af livet og så finde en måde at møde smerten på, som kan være sund og helende for os som mennesker.