Tror at det at være jalousi kan betegnes, som en af de mest forfærdelige følelser, på linje med kærestesorg og sorg.
Jalousi er helt almindelig følelse, der som regel rammer, når du føler du mangler noget i dit eget liv.
Der er ikke noget værre end denne smertende fornemmelse af, at noget i livet er unfair, imens andre bliver ”belønnet” eller har muligheder, du ikke har.
Du kan være jaloux på en partner, en kær ven eller nogen du blot har hørt om.
Nogle er jaloux på deres børn, deres forældre eller deres kollega eller chef.
Når du mærker følelsen, så registrer den, og søg op.
Sørg for at skifte fokus. Bliv optaget af noget andet.
Følelsen jalousi har faktisk noget godt at byde på, fordi det er direkte information fra dig om, hvad du selv ønsker har.
Det bliver du bevidst om ved at erkende, at du mangler noget.
Dette er første skridt til at få det. Fordi du nu kigger indad. Kigger på dine behov.
Husk – du er den eneste, der reelt kan opfylde dine behov.
Det er ikke andres ansvar, det er dit eget.
Det kan spænde vidt lige fra karriere til en ny bluse, din veninde lige har købt eller de friheder, du synes, din partner har.
Uanset hvad det er, er det muligt, at du skaber det for dig selv i dit liv.
Du skal selv være i stand til at honorere dine ønsker.
Selvfølgelig vil der være tidspunkter, hvor du ikke kan helbrede din jalousi.
Der kan også være tilfælde, hvor din jalousi fortæller dig at dine grænser er nået – og det du oplever din partner gør, ikke kan accepteres i de standarter du har for et forhold.
Husk her: Meld dine behov ud. Lad være med at lege detektiv og lade være med at stalke.
Der har du tabt dig selv i jalousien.
Meld i stedet klart ud hvor din grænse går – og stol på kærligheden.
Det kan være svært at se nu, men måske vil det i sidste ende være klart, hvorfor du skulle rammes så kraftigt.
I sidste ende så er den bedste kur mod jalousi erkendelsen af, at du skal flytte dig – enten mentalt eller fysisk.
Opgaven er at finde det – i stedet for at være et sted mentalt eller fysisk, hvor du oplever, at der er noget, der bliver taget fra dig.
Stå ved dine behov.
Vær realistisk.
Hvis din fantasi løber afsted med dig – så gør det du forstiller dig bedre ikke værre.
Øv dig!
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
4 kommentarer på “Jalousiens modgift! .”
For mig er jalousi noget positivt. Jeg har kun prøvet at blive jaloux få gange i mit liv, og der har det været på min kæreste. Jalousien gik på at jeg blev mindet om, at der var andre kvinder i verden, som han også kunne komme godt ud af det med. Det skete er par gange, når vi var ude, at en pige så ud til at være interesseret i ham, eller det var meget tydeligt, at han havde en god kemi med en anden end mig. Det mindede mig om, at jeg var heldig, at jeg havde en mand, som betød noget for mig. Følelsen af at han måske ville finde en anden mere tiltrækkende end mig gjorde, at jeg satte mere pris på, at han valgte mig. Desværre holdt det ikke ved, og jalousien forsvandt i takt med at jeg mistede interessen for ham. Som Mette skriver, så er man jaloux, fordi der er noget, man vil have. Og det er da skønt. Det værste i verden er da, hvis alting bliver ligegyldigt, hvis intet betyder noget for én.
Jeg kan kun sige at jalousi er en forfærdelig følelse som jo tit er et tegn på at være bange for at miste ,hvorimod misundelse handler om at ville have det som misundes. Til gengæld har jeg prøvet at være i forhold hvor jalousi ikke var tilstede og et andet hvor jeg var jaloux og det var der så iøvrigt også grund til.
Jeg fik en overraskelse for nogle år siden. For én af mine venner havde sagt til min kæreste, at jeg var meget jaloux. Det tog jeg mig selv i. Og jeg fik et mere afslappet forhold til det, at tale med andre kvinder. Resultatet var, at jeg fik en jaloux kæreste.
Jeg er selv i en periode hvor jalousien fylder for meget, og som skrevet før har jeg fundet id af det handler om at jeg gerne vil have de samme muligheder for at være social og hygge med andre , men føler ikke der er plads til mig, og de behov jeg måtte have. Bare at have muligheden for at kunne vælge til eller fra, uden hele tiden at skulle være mor. Jeg kan ikke slippe jalousien, så længe der ikke er plads til mig og ved ikke hvordan jeg skal skabe pladsen.