Mange spørger mig:”Mette, hvordan tilgiver man egentlig?”
Tilgivelse er en proces.
Healingen tager tid.
Der er lavet mange forskellige set-ups over tilgivelse. Jeg kan bedst lide denne:
Trin 1: Lav en liste over dem, du har brug for at tilgive.
Overvej disse mennesker til din liste:
Tidligere partnere:
Måske har de såret dig, måske forlod de dig, eller måske var de ligeglade. Du vil være fanget af dem, indtil du finder en måde at give slip på din smerte, dit had og din bitterhed. At tilgive dem er ikke ensbetydende med, at det de gjorde var okay. Det er blot med til, at de ikke længere kan påvirke hvert eneste forhold, du har fra nu af og frem, inklusiv til dig selv.
Din aktuelle partner:
Hvis du er sammen med en partner nu, som har lavet rav i den. At finde en måde at tilgive ham på er den eneste måde, du kan fortsætte med at opbygge din kærlighed til ham. Hvis du konstant bærer nag fra fortiden, så vil det påvirke dig, og du vil aldrig opnå et tilfredsstillende forhold. Kan du ikke tilgive, er du nødt til at slippe ham. Ellers vil det ødelægge jer, ham og dig selv.
Dine forældre:
Selvom du havde de bedste forældre i verden, så er det bare sådan, at livet altid vil give dig lidt knubs – det kan ikke undgås. Den hårdeste del er, hvordan du tilgiver dine forældre for der, hvor du synes, de har svigtet. De har været dine beskyttere, dine største fans og et sted, hvor du har kunnet hente hjælp.
Når du tilgiver dine forældre den uret, de har gjort mod dig, så er du nødt til at være i stand til at frigive den konstante følelsesmæssige og mentale irritation af dine minder vs. hvordan det skal være nu.
Venner fra før og nu:
Venner spiller en stor rolle i vores liv. Vores interaktioner med dem kan påvirke samspillet, vi har i vores kærlighedsliv. Det er vigtigt, du får din bitterhed ud, og gå gerne tilbage i tiden, så du kan få renset ud. Du kan blive overrasket over hvor mange ting fra din barndom, der påvirker den måde, du interagerer med mennesker, du er tæt på i dag.
DIG SELV: Jeg har tilføjet mig selv til listen. Den manglende tilgivelse havde for mig holdt mig fra at finde kærligheden til mig og til andre.
Trin 2: Tilgiv, ligesom du skulle afvikle gæld. Hvis du har en liste med navne på dem, du ønsker at tilgive, så dan dig et overblik over deres ”lovovertrædelse”. Er det af mindre karakter og en menneskelig fejl, så sørg for at ”sætte dem fri”. Hurtigt bliver din liste ret lille
Trin 3: Dem, du har tilbage på listen – skal du slutte fred med. Når du slutter fred, giver du først og fremmest dig selv fred i sindet. Det gør, at du kan se dit liv, som det er, og sætte en standard for det.
At sætte en standard for dig og dit liv kan blandt andet omfatte:
- Sæt en standard for, hvem du vil omgås.
- Vurder dit ønske om en partner, hvad vil du med ham?
- Styrk dit forhold til din nuværende partner
- Accepter dig selv som værdig
- Flyt dig mentalt – sæt dig mål og nå dem
Mange kæmper med, hvordan de skal tilgive andre.
Dit kærlighedsliv afhænger af, at du kommer videre og slipper dem, der har krydset din vej. Lad dem, der har berørt dig negativt, gå. Slip dem med kærlighed. De gjorde det bedste, de kunne ud fra de omstændigheder, de var i – ud fra de ressourcer, de havde.
Sæt dig selv fri – lad det gå!


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




10 kommentarer på “Et eksempel på en tilgivelsesproces .”
Hej Mette
Det er det samme at tilgive sig selv
Som at tilgive andre
Hvis man ikke kan tilgive andre
Har man ikke tilgivet sig selv
Det kan man måle det på
Er man stadig sur på andre
Er det helt sikkert at man
Ikke har tilgivet sig selv
Knus Cecilia
Jeg er helt med på det,men det er f…. hårdt når det er ens døtre ,det handler om. En umenneskelig proces. Troede ALDRIG jeg skulle komme ud på den anden side,men det er jeg nu og hvilken gave Jeg er færdig med,at lade mig nøje,færdig med,at lade andre sætte dagsordenen for mit humør og velbefindende,færdig med at fedte for,at få lov til,at se mine børnebørn. Færdig med at være et offer….
Jeg har tilgivet dem,selv om det har været svært,jeg har tilgivet mig selv.
Jeg arbejder hver eneste dag med mig selv og mine tanker og det vil jeg gøre resten af mit fantastiske liv
Jeg er langt mere fri end jeg nogensinde har været og jeg elsker det og du kære Mette har, om nogen været med til,at ændre mit mind set. Tusind tak for det❤️
Nu har jeg fulgt dig igennem en længere periode, Mette, og jeg må sige at du kommer langt omkring i dine boost og hvor er det dog relevant læsning – også selvom man ikke lige selv har behov for et boost, men det er aldrig af vejen at få påmindelser;-) Tak!
Hvordan skal jeg kunne tilgive en ung mand der har dræbt min ven for øjnene af mig i min egen lejlighed? Jeg er ellers go til at tilgive og bærer aldrig nag,men i dette tilfælde er jeg fyldt af had og hævnlyst, følelser jeg aldrig har haft før. Jeg kan ikke rumme de grimme følelser men ved heller ikke hvordan jeg skal slippe af med dem. Har du et par gode råd? Vh. Anne
Hej Mette
Skøn julekalender og berigende at kunne tilgive og lade lyset skinne på os.
Taknemlig for endnu en skøn dag.
I må have en skøn mandag.
Knus Klaus
De sidste 5 år har jeg været gennem en lang tilgivelsesproces. Og i dag spørger jeg mig selv om, hvem der mangler at tilgive hvem, for at vi kan komme videre.
For 5 år siden snød min daværende virksomhed ca. halvdelen af sine kunder. Jeg var dengang indstillet på at tilgive, hvis der kom en løsning på min arbejdssituation og at jeg beholdt de opgaver, som jeg var blevet lovet dengang. Da jeg forlod virksomheden, var kimen lagt, til at jeg senere blev skilt.
Selv om vi kan have store negative følelser i forhold til personer fra vores fortid, føler jeg det er lettere at tilgive, hvis vi begge har en tilværelse bagefter, hvor vi kan se, at vi selv har haft afgørende indflydelse på, hvordan det gik. Hvis vi kan lægge det bag os på en måde, så vi udefra kan se, at vi er kommet videre, er der meget mere overskud til at bearbejde de negative følelser og komme godt ud af tilgivelsesprocessen.
For mig er det nemlig spørgsmålet, om dem, som jeg har prøvet at tilgive, også har tilgivet mig. Jeg har set adskillige forsøg på at tale mig ned, for at jeg kan stå tilbage med skylden. Formelt er der ingen tvivl om, at det som de har gjort er moralsk forkert og højst sandsynligt ulovligt. Kan man tilgive det? Det tror jeg. Jeg vil bare have lettere ved at slippe det, der skete dengang, når jeg sidder i et nyt job, som jeg er glad for, og hvor jeg kan se tilbage og sige, at det var godt, jeg tog den beslutning, som jeg gjorde dengang.
Du skal være modig for at tilgive. Men det er bedst at gøre det.
Jeg syntes ikke prøvet er at tilgive en mand, man elsker. Problemet er at tilgive sig selv, at man har tilgivet ham, for at gå langt over min grænse. Hmmm giver det mening?
Jeg kommenterer lige på den her igen.
Jeg har i periode brugt meget energi på en person, der har haft stor indflydelse på min økonomiske situation; men hvor jeg også har kunnet mærke en stor modstand fra hans side. Det har givet forskellige følelser, hvor ligegyldighed og en interesse i min vrede har været nogle af de følelser, som jeg har måttet kæmpe med.
Tidligere på året har jeg luftet tanken om at lave en borgerliste til kommunevalget i efteråret. Nu her til aften kan jeg så se, at den person, som jeg har brugt så meget energi på, nu har samlet nogle mennesker til sin egen liste.
I mellemtiden er min egen borgerliste blevet mindre vigtig, selv om tanken stadigt er der. Jeg er begyndt at fokusere på et andet projekt, som jeg gerne vil have gennemført inden for de næste 10 måneder.
Da jeg så opslaget om hans liste var min reaktion lettelse. Jeg mener, at han misbruger sin stilling. Lige nu er den viden nok for mig. Jeg har fortalt ham mit syn på hans måde at arbejde på. Og nu har vi givet hinanden frihed til at arbejde videre for de mål, vi hver især arbejder for. Jeg tror, der er nogle mennesker, der har større tillid til mig end jeg troede for blot et par dage siden.
At tilgive en andet menneske, kan være en uoverkommelig opgave, som at spise en elefant.
Hvordan spiser man en elefant, en bid af gangen – det første trin i tilgivelsesprocessen kan være, at man tilgiver sig selv for ikke at have taget ansvar for eget ve og vel.
hvordan skal tilgive min mor som har brækket mine fingere- givet lussinger – skældt ud – revet mig i håret osv