Et magasin for kvinder skrev og spurgte, hvorfor kvinder føler sig tiltrukket af mænd, som ikke behandler dem specielt godt.
Hvad er der så interessant ved en ‘bad boy’, som er uforudsigelig og svær at tøjle? Og hvorfor falder fornuftige, moderne og selvstændige kvinder for ham? Også selv om det medfører frustration og hjertesorg?
Mit svar lyder sådan her:
Kvinder føler sig tiltrukket af stærke mænd.
Og en mand, der ikke ønsker at underlægge sig kvinden, er ofte meget mere tiltrækkende for kvinden end en mand, der er vild med hende og vil gøre alt for hende.
Kvinder er normalt de stærke i kærlighedsrelationen forstået på den måde, at hun efter måske et halvt eller helt år i stort omfang styrer forholdet. Det vil sige, at det er hende, der bestemmer, hvor meget de skal ses, hvornår de skal flytte sammen, og hvordan man taler om tingene. Selvfølgelig er der mange forhold, hvor det ikke er sådan, men jeg taler om, hvordan det generelt er. Og her skal så også tilføjes, at de færreste kvinder i hverdagen tænker over, at det er dem, der bestemmer. Og hvis man spørger dem, så er der mange ting, de ikke bestemmer. Men teknisk set er det kvinde, der har mest magt og indflydelse. Og kvinder er ofte også magtliderlige i de intime relationer. De føler selv, at det ikke handler om magt, men om at få og opleve tryghed. Men mænd føler det ofte som dominans. Og hvis han er vild med hende, er han langt hen ad vejen med på at blive bestemt over.
Mænd, der er optaget af noget andet end den kvinde, de er “sammen med” er vildt interessante for kvinden.
Hun er topfrustreret over, at hans arbejde, hobby, ekskone og børn, venner og andet er mere vigtigt for ham. Han siger det ikke direkte, for han vil ikke gøre hende ked af det. Og nogle gange siger han det faktisk direkte, og det er endnu bedre for kvinden, for så er der endelig en mand, der siger fra og er tydelig. Men oftest bliver det jo til situationer, hvor kvinden mere og mere forsøger at få styr på, hvor manden er både fysisk og psykisk. Og jo mere hun prøver at få styr på ham, jo mere unddrager han sig.
Det ender så i det, der i min branche kalder en negativ binding.
Og på dansk betyder det, at man bliver ved med at give kærlighed til en, der ikke gengælder den. Det skulle man synes, at man hurtigt ville opleve som en dårlig forretning, men sådan virker kærlighed og fascination ikke. Man er vred og naturligvis primært ked af det, men man hænger på krogen og bliver ved og ved og ved med at reinvestere i den dårlige forretning i håbet om at ende med overskud. Det sker så bare ikke.
Så er der naturligvis også de kvinder, der på mange måder er stærke og klart formulerede omkring, hvem de er, og hvad de vil og ikke vil, og så engagerer de sig alligevel i gifte mænd eller umulige mænd, fordi der ligger noget særligt intenst i at elske og blive afvist. At være ude af stand til at få det, man gerne vil have. Ofte er bonussen ved de umulige mænd, at man som kvinde kan forestille sig et eventyrland af perfekt kærlighed på den anden side af al umuligheden.
Ens fornuft siger, at det er umuligt og urealistisk, men i ens følelser og fantasi oplever man en meget intens fantasi-kærlighed, som faktisk er mere intens, end nogen virkelighed og hverdag kan hamle op med.
Mændene, der er flyvske og svære at få hold på, har ofte ikke så meget kærlighed og overskud i sig, som kvinderne går og forestiller sig.
Ofte er det mænd, der har en lang række udfordringer med evnen til nærhed og nærvær.
De er måske gode til at forføre og til meget intens, indledende kæreste-kontakt med masser af sex og spænding.
Men så snart, kvinden kommer tættere på, aktiveres mandens uro, usikkerhed og indre smertenspunkter, og så trækker han sig med den begrundelse, at “det er mig og ikke dig” og mere af samme skuffe.
Det kan handle om, at han ikke er kommet over en eks, og det kan være alt muligt andet fra hans fortid og måske også barndom, som kommer i spil og gør ham træt og usikker, når hverdagen melder sig, og kvinden pludselig er virkelig med ønsker og behov og ikke længere en våd og villig fantasi, han han drømme sig væk i og heale sig selv og sine sår med.
Kvinder vil gerne have stærke mænd. Mænd, der modsiger kvinder, driller kvinder og gerne vil noget med kvinden, men ikke alt det, kvinden vil, er spændende.
Fordi kvinden kan mærke, at jo mere stærk (svær at kontrollere) manden er, jo mere kvindelig og feminin føler hun sig.
Det virker ekstremt stimulerende for kvinden at føle sig 150% kvindeagtig. Og så er hun hooked.
Men når manden er FOR ukontrollabel, påfører det kvinden smerte, når det har stået på i fx et halvt års tid. Så er nyhedens interesse og det umiddelbare adrenalinsus af intensitet væk, og så gør det naller. Så vil han alligevel ikke flytte sammen med hende og hendes tre børn. Så vil han alligevel vente lidt med at få familie og børn. Og kvinden siger: “Jamen, det var da ikke mig, men dig selv, der talte om børn og ægteskab snart”.
Mændene forstår heller ikke altid sig selv. Eller de får i hvert fald dårlig samvittighed over, at de ikke vil det samme, som kvinderne gerne vil.
Og kommer og spørger mig, om de er afsporede og afstumpede. Og så må jeg jo fortælle dem, at de nok bare er så meget mænd, at de ikke rigtig gider, at nogen skal bestemme over dem. Og så indrømmer de jo også, at der var det ene eller det andet med den kvinde, som de ikke var helt vilde med, men den slags kan man jo ikke sige, for så kommer der jo en verdenskrig ud af det. Og ofte har de mænd altså nogle andre mål og ønsker og kan ikke forpligte sig.
De vil måske gerne falde lidt ned og leve familieliv, men reelt har de nok i deres arbejde, børn, samvær med mandlige venner og lidt flirt og lir via et eller andet datingsite, når behovet for det melder sig.
Det var, hvad jeg skrev til magasinet for kvinder. Men jeg synes, der mangler lidt.
For at slutte i det mørke, kan man lidt dystert sige, at mænd og kvinder ikke har så meget at give hinanden, når det kommer til stykket.
Og derfor er mænd, der er tydelige med at være sig selv og ikke så optaget af kvindens interesser og mål så vanvittigt spændende for kvinden at få med på holdet. For han vil jo ikke. Og det forstår hun godt. Hun genkender sig selv i denne mand.
Hun genkender sin manglende lyst til at lade andre bestemme over sig. Og hun fascineres af, at en mand ikke rigtig gider det, hun vil. Det får hende til at føle sig mindre end ham, og hvis man er en stærk kvinde, der hurtigt får de fleste kærester til at føle sig små, så er det superfrækt med en mand, der er større.
Det spænder kvindens intellekt, hjerte og seksualitet helt op – for en tid.
I den bedste af alle verdener skaber sådan en spænding et meget givende forhold også ud over de første måneder.
I virkeligheden giver det ofte hjertesorg, fordi mænd, der tiltrækker kvinder for tiltrækningens skyld, ender med at knuse kvinden med sin manglende interesse i at gå videre.
Skrevet af Martin Østergaard
Se mere fra Martin HER
Én kommentar på “Hvorfor falder kvinder for mænd, der ikke kan tøjles?”
De seneste par år har jeg været optaget af BDSM. Det du skriver og mange af de artikler, som Mette skriver, handler om, at vi gerne vil have styr på tingene. Og én af de ting, som vi gerne vil have styr på, er rollerne i vores forhold.
Jeg har været hængt op i en låst stilling og har følt mig stærk. Jeg havde givet hende en anden styrke, nemlig styrken til at gøre hvad hun ville, uden at jeg kunne gøre noget. Det kræver utrolig stor tillid. Jeg har også været til tantra-massage, hvor min massør blot kunne have ændret massagen og hun ville have kontrollen fuldstændigt over mig.
Jeg tænder på, at en kvinde viser styrke. Og jeg vil gerne gøre noget for at hun er tryg i vores forhold. Det er selvfølgeligt ydmygende at kravle rund på gulvet og få at vide, at jeg gør tingene forkert. Det er ydmygende at blive bundet og at blive spanket. Men det kan være utroligt befriende for forhaldet at gøre det.
Jeg ved godt, hvordan jeg kan sige fra. Men en del af spillet handler også om, at jeg godt vil vide, hvor langt hun kan finde på at gå. Jeg er fysisk stærkere end hende. Men jeg har brug for, at hun viser den styrke, som hun har. Det kan endda gøre mig vred, hvis hun ikke gør det.
Et forhold handler også om spejling. Og det handler om forståelse. Og for mig handler det også om at have disciplin til at blive i rollen. Og jeg betragter det som en styrke at kunne blive i rollen.
Meget af det, som jeg skriver nu, handler også om tabuiserede følelser. Det handler også om følelser, som de fleste ved, vi har; men hvor vi normalt fortrænger dem, fordi det er den generelle norm. Dér, hvor jeg selv har udviklet mig, er, at jeg tør erkende og konfrontere tabuerne. Og jeg vil påstå, at det er skyggearbejde på en anden måde end den, som Mette beskriver.
Jeg vil gerne forpligte mig. Jeg vil forpligte mig på den måde, som er godt for det forhold, som jeg er i. Jeg arbejder meget. Men jeg tjener også meget. Det er da til fordel for vores økonomi. Jeg vil gerne forpligte mig til at være der, når min kæreste har brug for det. Men om det indebærer at bo sammen eller sove sammen hver nat. Det må vi jo finde ud af. Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke flirtede med andre i ny og næ. Hvor langt vi kan gå, afhænger af, hvordan vores forhold er. Og hvis vi har sagt til hinanden, at vi stadigt har den datingprofil, vi havde, da vi mødtes første gang. Så kan jeg da godt tænke, at det er farligt for vores forhold. Men at holde et forhold levende er også, at du ved, at din kæreste er så tiltrækkende, at hun ville kunne få en anden.
Der er meget skyggearbejde tilbage. Og der er megen forargelse, der egentligt havde det bedst med, ikke at være der. At være levende handler også om det bidrag, jeg kan give til at holde et forhold levende. Og det er en forpligtelse vi har overfor hinanden hver dag.