En af mine klienter sagde til mig i sidste uge:
“Mette, kan du ikke på din blog skrive til alle, der er tæt på eller pårørende til en depression. Du er så god til at forklare, og jeg orker simpelthen ikke længere, for jeg føler mig ikke forstået.”
Jeg indvilligede med det samme, fordi jeg sidder med så mange mennesker, der er i samme situation, og som ikke føler sig set – og endnu værre; føler sig misforstået.
Nogle bliver tilmed i tvivl, om det er dem, der er noget galt med.
Jeg vil starte med at skynde mig at sige, det ikke er let at forstå depression og dens påvirkninger, hvis du ikke selv har prøvet at leve med den.
Det betyder dog ikke, at du skulle ønske dig at prøve det.
Den bedste måde, du kan hjælpe nogen, som lider af en depression, er at få at vide, hvordan du kan tale med dem, og hvordan du kan hjælpe.
Det er vigtigt at forstå, at betydningen varierer fra person til person. En depression er en tilstand, der er forskellig fra person til person.
En depression er ikke vedvarende – men den tager tid. Det er ikke som en forkølelse, du kort tid efter kommer over. Den kan nærmere sammenlignes med svær sygdom. Ja, det lyder voldsomt, det ved jeg, men det er for at tydeliggøre alvoren i det. En depression er noget, du lever og arbejder med, den er en del af dig i en længere periode i dit liv.
Du skal aldrig fortælle en deprimeret person, at de “bare skal være glade i stedet for” eller ”Se nu på de lyse sider” For de, som lider af depressionen, er det en kamp for at prøve at være lykkelig. Når du beder nogen om at ændre noget, de ikke føler, de magter, så kan den uvidende ytring desværre få en deprimeret person til at føle sig endnu mere isoleret.
Det, du ser, når du ser et deprimeret menneske, er toppen af et isbjerg liggende i vandet, hvor du ikke kan se alt det, der ligger under vand. De viser verden 10% af sig selv – de resterende 90% er skjult for omverdenen, det holder de for sig selv.
Med andre ord; et deprimeret menneske kæmper mod sig selv og er sin egen værste fjende.
Mød dem med venlighed og åbenhed.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
10 kommentarer på “Forstår du ikke hvad en depression er, så læs med .”
Jeg havde en svær depression i 90erne. Jeg græd hele tiden og kunne ikke forstå hvad der var galt med mig. Min arbejdsgiver valgte en dag at sende mig en tur til skadestuen på Riget. Efter en snak med lægen blev jeg indlagt på den lukkede fordi jeg indrømmede at jeg faktisk gik rundt med selvmordstanker.. Lægen sagde at jeg kun hang i livet med en lillefinger….
Efter 4 uger der blev jeg overflyttet til Roskilde. Det var en lang og sej kamp for at finde tilbage til det liv jeg efterlod, familie …børn og arbejde. det tog mig års hårdt slid og masser af medicin, samtaler med psykolog og små skridt… mange små skridt..
Jeg tror at jeg kunne fylde et badekar af tårer. Man mister en del under sådan et forløb som man tager for givet… Venner… Arbejde og det sociale liv. Jeg syntes det var en høj pris at betale …
Jeg er 17 år efter stadig i medicin behandling og må en gang imellem ty til psykolog samtaler. Men nu har jeg det godt, selvom meget blev anderledes for mig på grund af depressionen .. Nu er de fleste venner borte, som mit job og mit sociale liv… Jeg kan ikke have for meget uro og mange mennesker omkring mig, for så går det galt fordi det bliver larmi mit hoved. Når jeg skal noget så ved jeg at dagen efter skal der ikke ske noget for da bliver jeg nødt til at være i ro mentalt..
Nu lever jeg med min sygdom og jeg har det godt, men jeg syntes at det er svært når folk spørger Hvad laver du og jeg siger at jeg var syg og derfor nu får førtidspension… Det ville have været meget lettere med et brækket ben, det kan alle se og forholde sig til 🙂
Jeg kan sagtens følge dig . Havde selv en en depression for Ca 10 år siden , var indlagt op Glostrup , syntes forøvrigt det var et lidt mærkeligt sted . Jeg spiser også piller for depression endnu . Jeg er kommet meget over det med mange mennesker har også mit arbejde er super glad for det , men engang imellem kan jeg mærke knuden i halsen . Tænker !!! Hvorfor skulle den lige ramme mig ja hvorfor mig ????
Held og lykke til alle med den mærkelige sygdom ,depression .
Jeg har haft depressioner siden jeg var 12 år (det ser jeg nu i eftertid). Den sidste havde jeg for lidt over 2 år siden. Har flere gange forsøgt selvmord med piller, også for 2 år siden. Blev indlagt på Glostrup i 14 dage og fik 6 ECT-behandlinger. Jeg fik også kontakt med en psykiater og i dag er jeg rigtig medicineret og har det godt.
Når jeg har været deprimeret har det været som at synke ned i et sort hul hvor alt er mørkt og ikke .kunne se lys nogen steder. Nogle siger at jeg var selvoptaget, men det har intet for sig. Man vil så gerne fungere normalt, men det har man ikke kræfter til. Det er som om krop og hjerne arbejder sammen om at man ikke kan foretage sig noget som helst. Dårlig samvittighed overfor familien er noget man plages med. “Jeg har jo alt jeg behøver og bør ikke ha det på denne måde”. Nogle bruger ordet depression når de har dårlige dage. Det mener jeg er forkert. Å være ked af det indimellem er normalt. En virkelig depression er noget helt andet hvor man ikke orker noget som helst. Bare det at komme ud af sengen er lidt af en overvindelse. For ikke at snakke om at gå i bad, er bort i mod umuligt. Jeg er normalt ikke nogen “tude marie”, men under en depression grædes det i spandevis uden at forstå hvorfor. At sige at man skal tage sig sammen er noget folk siger der åbenbart ikke har prøvet dette. Jeg takker min psykiater af hele mit hjerte for den medicin jeg får i dag. Hvis jeg skal tage den resten af mit liv, så gør jeg det. Er bange for at falle ned i det sort hul igen hvis jeg stopper. Til jer som slider med depression vil jeg ønske at I får den hjælp I har brug for. Det har jeg fået.
Fantastisk godt skrevet. Jeg var igennem det fra 2009 til 2013
Der er ikke mange der kan forstå hvor slemt det er. Men det værste er når sygdommen får familien til at vende ryggen til en.
Jeg har mistet kontakten med 3 ud af 4 af mine børn på grund af den måde jeg var da jeg var syg. Det gør nas og det er helt umuligt at få dem til at forstå at jeg har det godt idag og savner dem (umuligt fordi de har blokeret mig på alle mulige måder).
Det et rigtig godt beskrevet hvad en depression gå ud på jeg har selv haft en svær depression og det tog mig næsten 2 år at blive fri for medicin og jeg har stadigvæk nogle ting jeg arbejder med for ikke at blive deprimeret igen og det er hårdt arbejde hver dag bla har jeg svært ved at huske nogle ting og får nogle gange negative tanker og bliver kedaf det ind imellem jeg får sove medicin ind imellem for ikke at blive mega træt jeg skal jo passe mit job som jeg er mega glad for ♥️ Jeg har også mistet venner og familie på grund af depressionen Men jeg har fundet den store kærlighed og det betyder alt for mig ❤️ Jeg har også helre få mennesker i mit liv en mange så det er til at overskue da jeg ikke stoler på særlige mange mennesker ♥️
En depression kan godt blive kronisk.
Husk også at man som depressiv ikke er i stand til at bede om hjælp, så “bare sig til” kan ikke bruges til noget.
Hej.
Jeg kan tilslutte mig til jeres indlæg. Jeg er ikke ramt af en depression med er pårørende til vores datter. Det er virkelig hårdt arbejde mange aner ikke hvad det er og kommer med “Du skal bare tage dig sammen ” kom nu lad hver med det pjat det går nok over men nej. Man støtter alt det man kan for det er det de har brug får. Hun har også svært ved at få hverdagen til at hænge sammen Hun har også mistet mange venner. Skal helst have os inden for rækkevidde så føler hun sig mere trygt. Og der skal findes flere penge til dem som har det svært så de kan få noget hjælp
Tak Mette,det er så super godt beskrevet
Hvad stiller man op med som pårørende eller ven hvis det dårlige humør bliver udadtettet mod andre ( ansatte , kollegaer, eller familien)
I perioder, hvor jeg har haft det dårligt, har jeg mødt mennesker, der er ivrige efter at komme med gode råd. Det har nogle gange efterladt mig med følelsen af at have det endnu dårligere, når samtalen er forbi. Jeg havde nemelig haft mere brug for én, der lyttede uden at give råd. Nogle gange kan det være en hjælp bare at få at vide:”Det ved jeg heller ikke, hvad du kan gøre ved.” Så skal der nok komme løsninger frem senere, løsninger, der er mere hensigtsmæssige og so faktisk hjælper én videre.