Må jeg provokere dig lidt?
Inden jeg gør det, så starter jeg lige med mig selv…
Jeg har været storslem til at gøre dette.
Til at vælge tristheden frem for at vælge lykken.
Hvorfor?
Jeg tror, at vi nogle gange vælger at være ulykkelige.
Hvorfor?
Fordi jeg tror på, at vi dybest set er gearet til at søge tryghed før lykke.
Det betyder, at det er lettere at slå rødder end at flytte sig, fordi du ved, hvad du har, men ikke hvad du får.
Så hvorfor satse?
Samler du også på smerte?
Efter min skilsmisse brugte jeg en del år på at være ked af det og ulykkelig. Da sorgen klingede af, var det, som om jeg havde vænnet mig til at være ulykkelig og fandt en lille tryg pude i det.
Jeg var blevet afhængig af det.
Min hjerne var så vant til at være ked af det, så jeg kiggede på alt ud fra disse briller.
Jeg har brugt oceaner af timer på at tale med veninder, kloge kvinder og bekendte om min egen misery.
Og ved du hvad, et eller andet sted kunne jeg faktisk godt lide det.
Kunne godt lide det der lille buzz, jeg fik ud af at tale om aaaaaalt det, der var sååååå svært. Igen og igen.
Forkert fokus
Når jeg kiggede mig omkring, var mit liv om ikke 100% godt (hvis er det i øvrigt?) – men der var altså rigtig mange ting, der spillede. Men jeg elskede at kigge på den lille plet, der var, og give den alt mit fokus.
Hvorfor?
Jeg tror, jeg var afhængig , tryg og min hjerne blevet doven.
For jeg talte og talte om alt det svære, men gjorde intet for at ændre mine omstændigheder og påtog mig gerne rollen som martyr.
Kender du det?
At være lidt forelsket i din egen elendighed?
At dele al smerten igen og igen med dem tæt på?
At finde en lille smule nydelse i selvsabotagen?
Gør noget andet
Jeg fik heldigvis nok.
Jeg blev til sidst så træt af mig selv og al min ævlen, at jeg begyndte at tage egen medicin.
Jeg skrev de 12 trin i “Elsker mig for evigt” for at hiiive mig ud af sumpen.
Jeg stoppede med at tale med andre om det, der ikke virkede, og istedet om det der virkede.
Jeg begyndte at arbejde med skyggerne igen – især mine lyse.
Men jeg kom ikke der til, før jeg fattede, at jeg var nødt til at slå op med den side af mig, der elskede at have det dårligt.
Hvor tæt er din kærlighed til din selvdestruktivitet?
Kig på det, kig sådan virkelig på det, og tag så en beslutning om at skifte fokus fra ned til op.
Lav et skifte.
Gør noget andet.
Men vigtigst af alt; flyt dig fra hyggen i mørket.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
8 kommentarer på “Er du hemmeligt forelsket i at være ulykkelig? ..”
Jeg har en trist historie bag mig og fik at vide som 19årig at jeg led af tungsind… Jeg er næsten 40 nu og har kæmpet mig op og skal til svendeprøve i næste uge…. Og gæt en gang jeg kæmper så voldsomt mod min gamle rolle som offer og jeg føler mig hjælpeløs og lille på trods af at jeg har vundet kampe som ingen troede var muligt….hvorfor er det så pisse møj svært… Jeg forsøger og er så taknemmelig for dine konfronterene op sider…. Tak… Og er igang med selvkærligheds kurset… Tak
Hej til jer.
Jeg blev berørt ganske særligt nu. Jeg har være gift og kæreste ( trode jeg) med den samme mand i 34 år. Fra 17 til 52 år. Til sidst blev det til voldsom psykisk afmagt. Han forlod hjemmet i sorte øjne. Lang historie.
Mit fokus lige nu er, stadigt slidt af sorgen. Men har tænkt den tanke, som du beskriver, som muligvis det jeg gør.
Tak for dennes dags, erfaringer af dine.
Har desværre oplevet derefter, at mænd er en svær størrelse for mig. Et varmt, kærligt menneske, men ganske svært at tro på mænd. Lider frygtelig under skyldfølelse om natten. Æv. Hvade jeg bare taget mine mavefornemmelser alvorligt. Men jeg kunne ikke bevise alle de plausible undskylninger? Føler mig lidt naiv, trods en hvis bekendt intiligens.
Kære Mette
Sikke en øjenåbner. Tak for det!
Tak Mette
For din ærlighed ❤ vi kender det alle og vi tiltrækker de mennesker der gør det samme.
Derfor er det så svært at lette og flyve sine egne veje.
Men hvor er det godt at komme ud på den anden side.
Det er vel bare et spørgsmål om ansvar og frihed og ikke mindst mod .
Du stillede mig de skrabe spørgsmål ? Der fik mig til at handle .
Og det var ikke din uddannelse der gjorde det men din egen rejse
Jeg vil gerne ud på den anden side.
Det føles bare som om intet rykker sig.
Jeg er uhelbredelig syg af kræft og har 2 børn.2 drenge hvor jeg desværre kun ser den lille på 6.
Min eks skrev mig en sms efter møde på skolen i dec.
.da vores store dreng mistrives da der var manipolering og psykisk terror mod mig i vores fælles hjem.
Det var et helvede
Jeg flyttede i jan.fik aldrig mine ting med mig.da eks skiftede låsene og ikke ville have mig ind.
Nogle fælles bekendte prøvede at hjælpe.
Desværre havde min eks kigget i alle mine sager og taget hvad han syntes.alt med værdi var væk arvesagee smykker ting jeg holdt af.tog han.
Han siger han intet ved om hvor de er.når folk spørger ind til det.
Heldigvis er de fleste klar over hvor meget han lyver og manipulere.
Den store dreng på 11 vil ikke se mig.han mener ikke jeg er et godt menneske og alt er min fejl.
Skole har prøvet at hjælpe.men intet hjælper.
Jeg sidder nu i en lejlighed jeg ikke bryder mig om og ved ikke hvordan jeg skal forholde mig til det hele og komme videre??
Vh jette Andersen
Hej Mette
Det er så meget spot on i min verden men jeg aner ikke hvordan jeg skal bryde det 20 år gamle forhold. Jeg lytter til dine boosts og går i terapi (metak.) men synes ikke noget rykker…
Hjælp modtages med kyshånd
Hvad nu hvis det hele hænger i en depression, en angst og en altoverskyggende overspisning som truer med at tage livet af mig pga resultatet – en massiv fedme.
Jeg læser dine opslag hver dag og finder megen trøst og opmuntring i dem i ganske få øjeblikke, fordi det lige så hurtigt vendes til den evige og indgroede overbevisning, at det gælder for alle andre end mig.
Jeg vil blive ved med at læse dine kloge ord og vil håbe, at de en dag også kan få mig ud på den anden side.
Jeg har haft nogle voldsomme oplevelser i min barndom og min ungdom, som har gjort at jeg i perioder i mit liv har hængt fast i følelser fra min fortid. Igennem det har jeg set, at jeg nogle gange har været nødt til at være i de følelser, som jeg var i den gang de voldsomme oplevelser skete. Ud af det er kommet oplevelsen af, at jeg godt kan beskytte mig selv og sætte grænser på en mere hensigtsmæssig måde end tidligere.
Den grimme side af mine oplevelser er, at jeg ved, at jeg også har nydt dele af den smerte, som begivenhederne påførte mig dengang. De blev bare påført mig til skade for mig selv. I en anden ramme havde de måske styrket mig som menneske.
Lige nu er jeg vel dér, hvor jeg måske/måske ikke er forelsket. Jeg er dér, hvor jeg uden forbehold kan sige, at det er en Domina, der er den person, som jeg har mest tillid til, og som jeg ønsker at betro mig til. Jeg har fået flyttet smerten ind i en ramme, hvor den bliver påført i en smuk ramme, hvor vi kan lide at være begge to.
Der var én af mine venner, der for nogle år siden sagde til mig:”Du skal nok finde en sød pige”. Det har jeg fundet. Men jeg har også fundet én, der er tydelig, når jeg har brug for det. Det er en anden sødhed end den mange kvinder med dårligt selvværd går med, som jeg tolker som en passiv vrede. Jeg har brug for, at hun kan lide sig selv.