Vi har spurgt vores læsere, hvordan de har det med at blive ældre.
Følg med her:
Reflektioner i forbindelse med det at blive ældre
“Der er helt klart fordele ved at blive ældre. De bekymringer, mine voksne børn har om deres poder, har jeg ikke længere.
At kunne gøre mig fri af andres magtkampe – fnidder fnadder.
At kunne give mine kollegaer min fulde opmærksomhed, når noget brænder på for dem, uden at blive deltager.At holde fokus som fagperson – være tilstede 100 procent.
Jeg elsker mit grå hår – blandet med det brune og andre toner.
Jeg er stolt over min stadig ranke holdning.Det er ikke længere vigtigt, hvad andre tænker.
Jeg behøver ikke at være omdrejningspunktet – jeg kan hjælpe andre til at blive det.
Jeg kan føle taknemlighed ved blot at være til – over de små ting.Jeg kan opleve at være usikker på en situation for så at blive sikker i den – fordi jeg tør at være mig og stå ved det.
Jeg oplever, at det, jeg længe har drømt om, bliver til virkelighed, som et projekt Mindfulness arbejdet på i et år.
Det er da fantastisk – pludselig bliver min drømme til virkelighed.
Det, jeg har undfanget af ideer, bliver født og kommer til verden.”
“Jeg bliver ked af, at rynker og furer vinder indpas – at min krop forandrer sig.
Ikke at have de samme kræfter og udholdenhed.På nogen områder i nogle situationer oplever jeg ikke at være så vigtig mere, men det kan også vendes til noget godt – ikke at skulle bekymre sig om det.
Indeni er jeg stadig et barn – en teenager – en ung kvinde – mor – kvinde med alt det, der har været i mit liv af smerte, lykke og glæde, samt sorger. Afsavn, der har været, traumer; alting er og bor i mig.
Men størst er stoltheden over min historie, og det jeg kan bruge den til som værdier.
Tak for dig Mette.”
“Hej, jeg har det rigtig fint med min alder.
Jeg holder mig med sund mad, sover det, jeg skal, dyrker motion, holder mig muskuløs/slank. Bliver gammel med ynde, bruger Botox/ Fillers og gode cremer.
Jeg er 60 og bliver ofte skudt til 45-50 år.
Så hurra for antiagebehandlinger.”
“Jeg elsker at blive ældre. Jeg har mere ro, mere forståelse for mig selv og andre, mere viden, mere erfaring, mere kærlighed til mig selv, mere at give af og mindre fokus på andres holdninger…
Jeg synes, min krop er flottere i dag, end da jeg var yngre, og jeg har en bedre udstråling.
Et eneste men: Børn – jeg føler et socialt pres for at få børn snart (jeg er 33) og har til tider svært ved at skelne mellem et socialt behov og mit indre behov.Jeg er ikke parat, men “hvad nu hvis”- tanken fylder en del.
Men tiden giver alle svar, og denne gåde skal nok også løse sig…At blive ældre er SMUKT.
Tak for dine visdomsord, som har hjulpet mig meget i troen på mig selv og mine ofte “anderledes” valg”.
“Alt eksisterer kun i kraft af sin modsætning, så der er konstant et valg og et fravalg af (fokus på) følelser og handlinger.
Med alderen kommer der en fed ballast, som er bygget op af erfaringer. Jeg får nu evnen til at sortere ud og prioritere, fordi jeg har lært, hvad der giver værdifuld og brugbar mening.
Med tiden bliver man også slidt og er ikke så frisk og hurtig som for 30 år siden. Pointen er her at acceptere denne følelse, for stakkels de unge, hvis jeg med min nuværende viden og erfaring ville være lige så hurtig som dem (hehe), men vi har jo alle hver vores kompetencer, så ingen er undværlig.
Jeg har fået ro til nu at vælge det, som er godt for mig, og det har ‘tiden’ lært mig. En udvikling kan bare ikke forceres eller fremskyndes. Tiden går 60 minutter i timen, uanset hvor meget vi tripper for at komme videre.
Jeg har prøvet at skulle undersøge, fumle mig frem, prøve af, få et hak i paptuden, kæmpe, være frustreret, erfare og få mere og mere læring.
Mange af de hårde situationer er jeg fri for at skulle igennem igen, og jeg kan nu føje mere liv til læringen med ro i sjælen.
Gider ikke bævl og ballade, og gider ikke kæmpe omsonste kampe. Næ, jeg har lært tidligere, hvad der var værd at arbejde for.
At blive ældre er en lækker fornemmelse, (og tak for at få lov til det), og her er der ikke et konstant flow af massiv indlæring. Jeg kan sige til og fra på et modent grundlag. Jo, der er stadig læring, men fundamentet, jeg lever på, er bygget op af mange års erfaringer.
Tiden måtte gerne gå langsommere en gang imellem, så jeg kan nyde det rigtig meget. Det er såmænd det eneste, jeg mangler som en pige på 53 unge, voksne og modne år.”
“Mit liv har på ingen måde formet sig traditionelt – var lukket og ensom som ung og var i gang med selvdestruktion. Alkohol, madmisbrug og forholdsmisbrug skabte en tilværelse i rodløshed og håbløshed.
Så begyndte jeg det vigtige og seje arbejde, det er at finde tilbage til mit oprindelige selv. Gennem kropsterapi og senere 12 trins fælleskaberne kom jeg i gang med livet på livets betingelser.
Som 31-årig følte jeg mig tung som bly og gammel og træt. I dag er jeg 58 år og har en lethed omkring mig, som er direkte affødt af dagligt arbejde med at holde kursen – jeg har fundet sammen med en mand, der ligesom jeg ikke er gammel trods det, at han er 9 år ældre end jeg.
Vi er glade og leger. Jeg har aldrig nydt sex så meget som nu – og jeg tilskriver det, at jeg er sluppet ud af kontrolfængslet, mit eg,et naturligvis, og hengivenheden er gensidigt – så jeg er 58 år ung nu. Ikke en livsbane som kan anbefales, men MIT liv og jeg er så lykkelig over at få lov til at opleve dette i forholdsvis høj alder.”
“Fysisk har jeg det rigtigt svært med at blive ældre. De sidste par år er der sket en del. At tyngdekraften begynder at få tag i huden, og de aldersbetingede ændringer har jeg meget svært ved at forholde mig til.
Jeg kommer til at tænke på, at det går kun én vej fra nu af. Mit syn er begyndt at blive dårligere, og jeg nægter at overgive mig, selvom jeg går rundt i en mærkelig svimmel tilstand.
Jeg er begyndt at lægge mærke til, at det ikke er mig længere, mændene på gaden kigger efter, jeg er ligesom over sidste salgsdato.Jeg har hele tiden et billede i hovedet af, at når først jeg kommer i form igen, så kommer jeg til at se ud som før. Absolut minus på accepten af det livsvilkår at blive ældre. Jeg tror, at modsat alle andre sker det ikke for mig.
Til gengæld ville jeg ikke bytte mine 42 års livserfarenhed og visdom væk. Den ro og det overblik, der følger med, at jeg bliver ældre, er fantastisk.
De ting, der fyldte meget og var vigtige i den tidlige ungdom, kan jeg slet ikke forstå nu, har været svært, jeg kan godt erindre det svagt, men hurra for, at den tid og de problemer er et overstået kapitel.
Det ville være dejligt at omfavne alt det, der ikke hører ungdommen til, men jeg synes bare, det hele er træls og besværligt – hvem gider at høre dårligere, se mindre godt, ikke at kunne smide de 3 ekstra kg på et par uger, som man plejede (nu sætter det hele sig bare omkring maven i stedet) og se sit ansigt blive farveløst pga. de grå hår vokser til.”
“Det må være et “både og”. Jeg elsker, at mine børn er voksne, og at jeg har opdraget dem til stor selvstændighed: “Nu må I stå selv, jeg hjælper gerne, men I må selv finde mening og forstå at gå efter det, I kan/vil.
Jeg elsker mine erfaringer, min ro, der indfinder sig pga. disse. Jeg elsker, at jeg nu kan læne mig tilbage og lade ‘de andre’ gå i drama, piske rundt, blive stressede osv. Det har jeg sluppet.
Jeg synes, det har været særligt udfordrende både at være i overgangsalderen og så miste både mor og far, altså at alderen 50+ også er alderen, hvor man rykker ud som den næste på bænken.
Jeg har altid trænet, men har nu måttet opgive, hvad jeg kunne, da jeg var før 50: skiftet 3x løb pr. uge og lange cykelture (18 km dagligt) og yoga ud med Anna Bogdanova træning: Uimodståelig holdet, på andet år med Kettelbell træning/søvn/smertefrit liv med masser af god mad.
Hvilket har betydet, at mit energi kom op igen, og mine migræneanfald faldt fra 8 – 12 til 0 – 4 om måneden. Så energien og behovet for muskler stiger med alderen, og det har været vigtigt for mig at følge. Min store, store frygt er ikke at kunne stå selv, ikke kunne rede min egen seng osv., når jeg bliver gammel.
Jeg synes, jeg ser fantastisk ud, er stærk, rynket – ja! Gråhåret? Ja! Men flot, rank og stærk. Og så er man jo helt fri for menstruationen – hurra.
Jeg er ked af sliddet, der kan ses. Sliddet i mit ansigt, altså nogle af rynkerne, sliddet på mine tænder, der farver dem lidt mørkere. Lidt ondt i knæene, lænden. Men råber højt hurra for middagslure, jeg gerne snupper, når jeg kan, med rigtig god samvittighed.”
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
Én kommentar på “Det tænker vores læsere om at blive ældre”
Da jeg blev 50, var der en bekendt, der spurgte mig, hvordan det var, for han blev også snart 50. Dengang følte jeg, at jeg havde svært ved at svare ham, fordi vi har forskellig historie og er hvert sit sted i livet. På det tidspunkt var hans ældste datter ved at flyve fra reden.
Selv om jeg er blevet ældre, har jeg aldrig sluppet ønsket om at få børn. Jeg kan også se nu, at jeg i min indstilling på nogle områder var ældre som 28 årig end jeg er i dag. Jeg kan kende beskrivelsen af at være mere ærlig omkring min usikkerhed og at det også er lettere at lade andre træde frem i bestemte situationer. Jeg er også blevet bedre til at acceptere livets skyggesider – både mine egne og andres. Det hjælper mig også til at sætte mere pris på de mennesker, som jeg er sammen med hver dag.
Jeg ville gerne være ung igen med den erfaring jeg har i dag. Men skulle jeg vælge mellem at være helt ung og den alder, som jeg har i dag, ville jeg vælge den alder, som jeg har nu.