Af: Gitte Nielsson
I fredags tog jeg chancen efter 2½ ugers selv-karantæne:
Jeg tog til Aarhus for at besøge min 91-årige far, som jo ikke havde haft besøg længe pga. Corona-situationen.
Han blev glædeligt overrasket. Ja, rigtigt glædeligt overrasket.
Jeg har altid oplevet at have svært ved at snakke med ham, da han er hurtig til at sætte stempler på mig, fordi jeg igennem hele mit liv har valgt at gøre ting, som han absolut ikke nogensinde ville vælge at gøre.
I fredags var det helt anderledes. Som i fuldstændig anderledes. Vi var sammen i 5 timer, hvor der var flow i vores samtaler. Jeg fik ingen stempler, som jeg plejer at få, og jeg følte mig helt afslappet i hans selskab.
Jeg har kun været i gang med (intensiv!) skyggearbejde i max. 2 uger, og jeg må erkende, at jeg var virkelig paf over den ændring, der allerede var sket i vores samvær. Wauw!!!!!!
Da jeg kørte hjem, satte min analytiske hjerne i gang: “Det var dog afsindigt! Hvad gjorde jeg anderledes, end jeg plejer??”.
Jeg kunne ikke sætte ord på, hvad jeg gjorde anderledes, udover at spændingerne ved at møde ham ikke opstod. Jeg oplevede det egentlig som et almindeligt møde, men energien var skiftet! Jeg må jo have integreret nogle af mine skygger!
Loven om tiltrækning, måske? Jeg har før været fokuseret på at undgå alle hans (ubehagelige) stempler, men i fredags oplevede jeg, at jeg havde paraderne nede. Jeg var mig! Der kom også spørgsmål ud af min mund, som jeg aldrig før ville have stillet ham med mine parader oppe!
Hold da helt fast!!
Da jeg kørte hjem, tænkte jeg på min mor, som døde af kræft i 2009. Jeg kom til at tænke på hendes gravsted, som er meget anonymt og enkelt. Det var både hendes og min fars ønske.
Mine tanker faldt på mit eget ønske om at komme i De ukendtes grav. Når jeg er væk, så er jeg væk! Basta!
Jeg kom til at tænke på, hvad årsagen egentlig var til, at jeg havde sådan et ønske. Min mand har altid strittet imod. Han vil gerne have et fint gravsted til mig (og ham).
Jeg røg ind i flere begrænsende overbevisninger:
“Man” må ikke være for meget”
“Man” skal falde i med mængden!”
“Man” skal være flink og rar!”
“Man” må ikke være til besvær!”
Uuuuuuuha, lige der kunne jeg mærke, at jeg røg ind i en grundlæggende manglende respekt for og stolthed over mig selv:
Jeg har ikke givet mig selv lov til at være noget særligt
Jeg må ikke være til besvær
Jeg skal holde mig anonym
Jeg skal flyve under radaren
Hmmm, jeg er her hende, som trækker sig heeeeeeelt tilbage – ind i skovens dybe stille ro (Skammens kompas).
Det passer da helt fint overens med, at jeg “trækker mig tilbage” ved at gemme mig i De ukendtes grav.
Pyyyyhaaaaa, den erkendelse rører mig dybt!
I dag vil jeg sige til min mand, at jeg gerne vil takke ja til, at mit gravsted bliver et fint og synligt et. Et smukt et med smukke blomster ❤️ Vi skal jo alle den vej på et tidspunkt ❤️
Dagen sluttede med, at min far sendte mig den sødeste mail om, hvor meget han værdsatte mit besøg ❤️ Han er normalt ikke god til at udtrykke sine følelser, så dette var stort fra hans side ❤️
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via Mettes selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
