SE VIDEOEN HER – hvor jeg “går til” Niels, for at høre, hvad han mangler fra os kvinder
Læs svar fra Niels på jeres fantastiske respons på dette brev: HER
Jeg har talt med en del andre single mænd.
Jeg oplever en dyb frustration.
Vi oplever sammenstemmene at den interpersonelle interaktion mand og kvinde imellem virkelig skaber store udfordringer.
Her taler vi om mennesker mellem 30 og 45år.
Altså voksne mennesker.
Vi mænd er efterhånden meget bekymret for, om vi nogensinde kommer til at kunne leve op til den moderne kvindes drøm, om den perfekte mand?
Vi oplever at I kvinder er så stærke, at I sagtens kan undvære os.
Oplever en maskulin tilgang i dating kulturen, kærlighedsforhold og faste parforhold, der faktisk får os til at tvivle på om I overhovedet vil os.
Os – DE GODE MÆND.
Der ikke skider på jer og som faktisk gerne vil jer på godt og ondt – selv når I har søndags morgenhår, ikke ser perfekte ud,
når børnene er umulige, maden brænder på, tasken ikke passer til tøjet eller når veninden lige topper den med det perfekte kropsbillede på instagram osv osv osv.
Ja det lyder fantastisk, men vi er her og vi er mange. Set ud fra egen synsvinkel mener jeg selv, at jeg er et godt ”catch”.
Måske lidt overlegent at skrive – men ”hør” mig lige ud inden du tænker ”sikke en opblæst nar”!
Jeg er en velfunderet og grounded singlemand uden børn.
Som de fleste andre i nutidens SoMe samfund er selvtilliden høj, men selvværdet er måske ikke altid 100%.
Er bevidst om egen historie – og skyggerne i mit liv er i konstant bearbejdning.
Jeg er en forholdsvis intelligent, tænkende, dyb, følsom, vellidt og humoristisk mand, der ser rimelig ud.
Ja ja måske er jeg 5 cm mindre end gennemsnittet ift. den ideelle adonis mand, som samfundet har sat som ideal.
Og hvad så? Jeg har et godt job, dejlig bolig, går pænt klædt, ok bil, sunde interesser, veletableret omgangskreds.
God økonomi, velplejet sporty krop, et maskulint udsende, et aktivt liv.
Jeg kan lave mad, gøre rent, kan bruge både hammer og sav.
Taler omsorgsfuldt og kærligt til min mor.
Jeg respekterer kvinder, opfører mig ordentligt, laver ikke numre eller spille på flere heste.
Som så mange andre mænd tænker vi ”og hvad er der så galt i det, det er jo sådan vi er”?
Hvad er det vi gør forkert? Ligner vi jer for meget eller omvendt?
Hvordan kan det være, at ham ”Badboy”, der kun har rod i sit liv, der gør alt det, der ikke er ordentlig er mere tiltrækkende end os?
“What is wrong with us”?
Hvad er det vi har misforstået?
Er det prisen for, at ens far blev til “den bløde mand” tilbage i 70`erne, og gav de værdier videre til sin søn ?
Skal vi som gruppe give op, finde os en anden klode og slå os ned der?
Eller skal vi i virkeligheden bare tilpasse os? I så fald hvordan? Hvor er det vi går skævt af hinanden ?
Eksempelvis kunne det se sådan her ud.
Kvinde og mand mødes.
God kemi opstår, efterfølgende har man indledt starten til hvad, der kunne blive et forhold.
Måske har det varet henover et par måneder eller blot nogle uger.
Forventningerne har været afstemte, og alt passede egentlig godt sammen.
Måske har man endda også sagt hvad man selv drømmer og – hvad man vil og ikke vil.
Man har som mand givet sig hen, og gået ind i relationen med et åbent og helt hjerte.
Beskeder har gensidigt udviklet sig til flere hjerter og kysse-emojis.
Samtalerne er blevet dybere og længere.
Forelskelsen har stået lige for – måske har man været en gentleman og ikke lagt op til elskov på de første par dates.
Kun lige holdt den til der, hvor det næsten var for meget, for til sidste at give slip.
Begæret hende i fuld respekt for, at hun er den kvinde hun er.
Måske har man synliggjort, hvornår man havde tid til at ses, og vist at man gerne ville investere tid.
Sagt, “det helt okay, hvis du har brug for tid” og, at man ville respektere hendes tempo.
Måske er man kommet dertil hvor man måske har sendt en ”ikke for meget jeg tænker på dig” buket blomster.
Man har været klar til at indgå kompromisser, måske accepteret at man MED TIDEN ville tage hendes børn til sig.
– Tænkt “at det her skal nok blive godt – det er allerede godt”.
Ja vist at man faktisk var klar til at gå ”all in”.
Man har opført sig ordentligt uden at please eller tilsidesætte sine egne værdier, venner, behov og interesser.
Man har været der og villet hende.
Pludselig ( men ret klassisk ) sker der, at man modtager følgende SMS.
“Hej … Jeg synes du er super sød og fantastisk.
Du indeholder så meget af det, jeg leder efter.
Alligevel har jeg bare ikke den rigtige mavefornemmelse
(eller jeg er ikke klar til et fast forhold…).
Jeg vil ikke give dig falske forhåbninger, så jeg vil trækker mig fra det vi er ved at starte op.
Ønsker dig alt det bedste. …”
Måske ringer man op et par gange, uden respons.
Hvorefter den larmende stilhed efterlader 1000 tanker og spørgsmål?
Hun sletter nødvendigvis ikke en som ven på div. SoMe.
Men gør heller ikke noget væsen af sig (eller også sletter hun en helt med det samme).
Som det ordentlige menneske man er, sender man ikke en kæmpe sviner – men trækker sig helt og bearbejder sin sorg.
Et par uger efter ser man måske, at hun har fået en ny ven på Facebook.
Klassisk er de ”i et forhold” kort tid efter. WTF ????
Ovenstående er gennemsnitlige oplevelser,
der er sammenfattet i de dialoger, som jeg har haft med andre fantastiske og gode mænd.
Tilbage står man med et kæmpe hul i hjerte igen igen.
En følelse af at være blevet snydt, en følelse af igen ikke at være god nok, for sød, for meget, for lidt, for grim, for lækker osv.
Hver gang har man givet et lille stykke af sig selv – måske et stort stykke af ens hjerte.
Man gav lov til at miste kontrollen.
Man var nærværende og gjorde alle de rigtige ting.
Resultat – man gir op og tænker, at det er 100 gange nemmere at være kvinde end mand.
Indser at det er for bøvlet og lægger drømmen om kærlighed fra sig.
Lige indtil at man står i det samme igen.
Så helt konkret er mit spørgsmål til dig?
Hvad skal vi (de gode) mænd gøre for.
at være den perfekte mand, kæreste, partner, date, soulmate, der matcher nutidens kvinder.
Har vi overhovedet en chance for, at finde jer, møde jer, se jer,
og hvordan kan vi indfri jeres forventninger og drømme, så vi kan matche jer og leve sammen med jer uden,
at der bliver stukket af med blot en respektløs SMS.
Hvordan kan vi vise nutidens kvinde, at vi også er værd at satse på uden at vi mister os selv eller hinanden ?
Skrevet af Niels 40 år.
Læs svar fra Niels på jeres fantastiske respons på dette brev: HER
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
86 kommentarer på “Åbent brev fra en mand til jer kvinder”
Kære mand,
Jeg kan kun være enig med dig…den type mand du taler om, findes også i kvinde form, som præcis er ude for det samme, os “gode” kvinder. Lad os elske hinanden og mødes i midten, i stedet for at bekrige hinanden…for vi søger jo netop HAM/HENDE…KH
Kære Niels
Spot on det du skriver..du beskriver mig som kvinde. Jeg har observeret at mænd som den type personlighed du beskriver om dig selv som i særdeleshed også findes kvinder ligeså, som mig, ja de finder stik modsatte type som partner. Jeg har flere gange haft fat i mine veninder med deres opførsel overfor deres fantastiske mænd og at de skal prise sig lykkelige for at fundet så skønne nogen-hvor jeg selv levede med en kæreste i fem år hvor han havde deres styrerende og ego adfærd. Jeg har nu været single i tre år Og jeg spiller ikke på flere “heste”..33år og savner bestemt den gode mand, men tror de er taget. Jeg tror de typer desværre gemmer sig for hinanden og falder ind i det stik modsatte. Æv. Alt det bedste til alle om at finde den gode mand og kvinde ❤️
Hej syntes det er godt skrevet men føles indeni at det kunne lige så godt have været mig som skrev det har haft den samme mand i 25 år fået 5 børn og gjort alt for at de skulle voksne med omsorg og kærlighed men har også det meste af tiden gjort det alene for den jeg elskede var meget på job eller lige skulle hjælpe en ven med bil hus osv og jeg stod der bare for havde selv fuldtidsjob x2 og hus børn og dyr i stalden men så en dag var jeg ikke nok mere og verden går i stykker så mit spørgsmål til dig kunne jo så være, hvad gør vi som kvinder galt siden at i som mænd altid er på udkig, for at se om græsset er bedre hos naboen og hvorfor passer og gøder i ikke bare jeres egen græsplæne alle er jo nødt til at investere i et forhold dvs investere tid meget tid og tro mig blomster er godt og ord er skønne men det er dine handlinger du bliver bedømt for jeg ville elske at have en mand som ville tage en fridag bare for at være sammen med mig eller at komme hjem og der sad et dejligt menneske og smilede og fortalte at han havde savnet en eller bare have tænkt på en og havde glædet sig til at komme hjem for at få et kram i min verden så er ord fantastiske men det er bare ord hvis der ingen handling er bagved ønsker dig en dejlig dag og håber du finder det du søger i livet venlig hilsen Jette Pedersen
Kære Niels
Vi er mange kvinder der ønsker den “gode mand” – ham der ER mand. Badboy er en uddød race, som kun eksisterer minimalt idag – pga. Viden og indsigt i dagens samfund. I skal “bare” udvise respekt i alle henseender. Det er det jo ikke, at sende en SMS og afslutte et forhold! Så du må igang med dit u forhold til måske selvrespekt og selv om jeg ikke er i tvivl om st du er godt rodfæster i livet….. Er det “bad girls” du går efter? Mit råd: prøv at være opmærksom på hendes reelle sødme/respekt – hvor dyb er den? Hvor overfladisk er den – giver som regel en god indikator på bevidstheden. Jeg står selv overfor mænd som jeg finder mega rare mandige super søde og fuld af respekt for mig og spørger ind til mit velbefindende. Hvorfor er man her ikke skridtet videre? Fordi de formentlig ikke er interesseret og sådan er det…..som Mette så smukt udtrykker det: en afvisning er en omdirigering. “husk højre vigepligten” og god tur derud af – håber du finder den skønneste kvinde
Hej det lyder næsten som mit liv jeg var sammen med min mand i 26 år gift i 22. vi fik også 5 børn . han arbejdede også alt for meget og hjalp alle , var der noget jeg skulle have ordnet måtte det vente . som jeg siger jeg ventede forgæves på at vi skulle få mere tid sammen . Han døde ved en arbejdsulykke faldt igennem et tag på gården han arbejdede. det var i 2014. han blev 50 år. Her sidder jeg alene mistede den mand jeg elskede, men som tilsidesatte mig , frem for andet . kunne ikke tale med ham om det for det forsøgte gang på gang. men an forstod ikke jeg ikke var tilfreds med det som det kørte .venlig hilsen enken. savner også en i hverdagen men tør ikke er bange for at miste igen da det gør forfærdelig ondt .tvivler på at den gode mand findes .og hvis han gør hvor findes han.
Lige præcis…Handling – og ikke i hjælp hos nabo, kunde, kollega. Gød det der hjemme med nærvær og blikket op for andre end sig selv!
Hvor har du bare ret Niels, du står ikke alene med den følelse. Nu om dage kan vi være så tætte og hurtigt fjerne, en SMS som lader os stå tilbage som et ? Mændene gør det samme, så stærkt at du her sætter ord på ❤️ Kh Bente – Maj
Hej Niels. Super godt skrevet. Jeg tænker tit på, hvor er de mænd ( og kvinder for den sags skyld), som ikke nødvendigvis går efter det perfekte ydre og det der topper listerne som det gode job?
Jeg selv har i mange år, været meget presset, men nu begynder der at være overskud til at tænke på mig selv. Jeg har aldrig før “plejet” mit ydre, og skal først til at lære det univers at kende nu. Men kun fordi JEG gerne vil gøre noget godt for mig selv. Ikke for at ANDRE skal dømme mig anderledes.
Jeg er så gammeldags, at jeg bliver helt træt, når veninder tager 100 billeder før de finder det perfekte billede til datingsiderne. Vis nu fra starten af, hvem du i virkeligheden er. Ved ikke om mænd også står med kameraet i timevis, inden et billede er godt nok.
Hvad er der galt i at møde en i netto, byen eller på gaden, og føle den der……hmm. Der skete et eller andet i mig. Det må jeg forfølge.
Jeg ved godt, hvad jeg har af ønsker ved en mand. Han skal kunne tage beslutninger, også helt lavpraktisk som: jeg suser lige til købmand og handler ( på eget initiativ ), han skal værdsætte mig for den jeg er ( og gerne forkæle i ny og næ ). Jeg går ikke specielt meget op i hvordan han ser ud, for det er det indre der tæller. Han skal være 100% ærlig.
Og hvorfor søger jeg så disse ting? Helt enkelt nok fordi det er det jeg har savnet og ikke oplevet i mit tidligere meget lange forhold.
Håber det gav lidt forståelse for, at der også sidder ( ihvertfald 1 ) kvinder, og tænker : hvor er de RIGTIGE ægte mænd.
Tror desværre det er tiden der gør, at alt skal være perfekt lige fra første date. Men hvad er ” perfekt “?
Hej Niels
DU er helt rigtig. Husk det.
Jeg sidder med præcis de samme tanker omvendt. Dejligt bekræftende at vide der er en som dig derude.
Du er den som jeg ønsker at møde i mit liv.
Hold fast i den du er.
Bedste hilsner Dorte
Hej.
Tænker også at mænd kan komme til at falde for en “bad woman” og det er rigtigt ærgeligt at bruge energi på den forkerte. Der er bare ikke nogen forkert, for der er altid en grund til at man forelsker sig i den man gør og det er kemi.
Mit råd til jer mænd er:
Bevar jeres respekt for jer selv. Så vil kvinderne også respektere jer.
Hvor møder man den slags mænd, som lyder perfekt i mine øre…
Jeg føler teksten er skrevet af mig, jeg har mødt det flere gange
Hilsen Lianne
Sikke en fantastisk mand. Jeg har selv levet sammen med min dejlige , søde, kærlige, varme mand i snart 35 år. Selvfølgelig har der været dage, hvor han eller jeg har opført os tåbeligt, gået grimt klædt på , været ude af ballance osv. Men hvor er jeg stadig vild og tosset med ham ❤❤ vi har to drenge, som idag er voksne, helt fantastiske, irreterende dejlige, empatiske, kærlige, intelligente, smukke på indvendige og udenpå Ja kort sagt. hele voksne unge mænd, der måske kan mangle en cm eller to men ellers ❤❤❤
Hej jeg vil bare lige tilføje at det ikke kun er jer mænd der oplever….det du så fint beskriver.
Personligt tror jeg at der inde i mange sker en forelskelse inde i dem selv når det møder et menneske hvor god kemi opstår. Som du skriver spiller mange på flere heste og der hvor forelskelsen i dem selv bliver størst falder de til parten. Sådan kan de så være i den korte tid forelskelsen varer….for når facader ikke kan holdes længere og de også bliver spejlet i deres mindre gode sider så stopper de forholdet fordi det ikke mener der er kemi mere.
Jeg har selv……denne gang tvunget mig selv til at gribe det anderledes an…….har mødt en dejlig mand (intet lyserødt) men det er fantastisk at få lov at lære ham og kende…..blive forelsket og forhåbentlig komme til at elske ham. Kærlighed har brug for tid og omsorg og derfor har den trange kår i vores samfund…….det er mig mig og mig og så er det så IN at kunne fortælle at man har travlt (så er man jo en vigtig og uundværlig brik….not!)
Lykke til
Før jeg kommer med resten af min kommentar, vil jeg starte med at sige, at jeg godt forstår de tanker, som du kommer med. Der er dog flere ting, der bekymrer mig.
Hvad kan en partner bruge det til, at “man” gør dit og dat. Man bruger man, hvis det er noget mennesker gør generelt, og at du havde tænkt dig, at holde dig til normen. Når jeg går ind i et forhold, er jeg interesseret i “hvad gør du” og “hvad gør jeg”. Hvis du siger man gør til en partner, kan partneren være i tvivl om det er noget, du vil gøre i dit forhold.
Så fortæller du, at du da godt kan leve med at maden brænder på, og at du da godt kan lave mad. Du kan lave mad. Ja. Hurra for det. Gør du det? En anden sætning kunne være, at du er glad for, at din partner kan leve med, at maden brænder på.
Du er smart, lækker og attraktiv; men kan samtidigt godt leve med, at din kæreste har morgenhår. Så er hun da heldig. Hvad med dig? Er hun smuk med morgenhår? Glæder du dig over at vågne op samme med hende om morgenen?
Jeg har selv på datingmarkedet haft en “bad-boy”-misundelse. Men jeg er faktisk endt med, at være én, som en del opfatter som en “bad-boy”. Og det er fordi, jeg har holdninger. Det er måske dér, hvor jeg har forandret mig mest siden jeg var 40. Jeg har nogle helt bestemte etiske værdier, som er tydelige i den måde, som jeg agerer på.
Jeg har også et gen, hvor jeg vil bære min kæreste på hænder og fødder. Men hun ved også, at hvis jeg giver et kompliment er det givet af et ærligt hjerte. At leve og bidrage til sin elskedes lykke er et aktivt valg, hvor du er nødt til at vælge dig selv og din måde at gøre det på. Det er en forførelse, hvor du selv risikerer at blive forført.
Kun ved at give hende det, som du synes hun fortjener, bliver I lykkelige.
Hvor er det fint at der kommer flere indspark fra mænd ang. dating kulturen, som jeg egentlig personligt synes er et rædsomt ord. Jeg er selv single og synes det er vildt svært at navigere i, hvilket har resulteret i at jeg har trukket mig fuldstændig. Det kræver energi og overskud at indgå i en ny relation. Et overskud du har masser af i starten, men som tømmes mere og mere, når skudene ryger langt forbi mål.
Og egentlig synes jeg det er ret synd! For der er garanteret mange som jeg, som har meget at byde på og gør sig umage, men som har givet op!? Det er vigtigt for mig at gøre sig umage. I alting. Uden at det skal være et projekt, men mere en livsstil. Kemi er noget der ikke kan fremtvinges – men opstår naturligt mellem to mennesker. Kemi synes jeg er essensen i en relation. Jeg er i bund og grund ligeglad med proffision, udseende, vægt/mål – det hele handler om indhold og værdier.
Jeg ved godt at ham der passer til mig ikke lige pludselig står og ringer på min dør, men samtidig har jeg mistet gejsten for diverse “mød mig her” sider….. Det kræver ekstra meget energi at lære et nyt menneske at kende, som vi vel alle hjertens gerne bruger, hvis vi vidste det var det rigtige!
Jeg tror bestemt det er de færreste der gerne vil have en “bad boy”! Efter 50 shades triologien, blev mange kvinder fascineret at den dominans der lå i bøgerne. Men lur mig om det havde været lige så spændende hvis ikke han havde været velhavende! Så havde han blot været en person med en voldsom personlighedsforstyrrelse.
Det handler vel i bund og grund om at hvile så meget i sig selv – vide du er god nok – og hvis ikke at en potentiel partner kan se muligheder i det, så er det ikke det rigtige match! Uanset, hvor meget det føles rigtigt for en selv! Kærlighed opstår og kan ikke fremtvinges…. Held og lykke ❤️
Jeg har lige oplevet fuldstændig det samme, bare fra mandens side desværre. Han gik all in. Det var helt rigtigt fra første date, gensidigheden var der og det var enormt intenst. Pludselig får jeg også samme besked i messenger som beskrevet i dit indlæg. Og JA, det er en dyb sorg for mig denne gang, da jeg følte, nu var den rette der endelig.
Jeg begriber ikke hvordan man kan trykke på en knap hos sig selv og gå all in og vise den store kærlighed mm. For efter få ugers intensitet at trykke på knappen igen og så er alt slukket. Hvordan kan man det? Det er det spørgsmål jeg står tilbage med, udover et bristet hjerte der skal hele.
Jeg vil starte med at sige, jeg godt kan forstå din frustration, men så må I søde mænd også “komme ind i kampen”.
Jeg er det som betegnes som en lækker kvinde, et godt skår eller en flot pige – kært barn har mange navne. Det lyder måske en smule opblæste, men det er sådan det er. Når jeg er i byen, på bar, diskotek, eller hvor jeg nu slår mig løs en fredag eller lørdag aften, bliver jeg kun lagt an på af de store fyre med de mange tatoveringer, lidt for smart attitude, lidt for høj promille og lidt for rap i replikken. Det er dem der kommer over og spørger om jeg ikke vil have en drink, et klap i røven eller hjem og se deres velkendte “frimærkesamling”.
Jeg spurgte en dag min gode kammerat, den her søde fyr som du taler om, ham som jeg kun kender fordi vi arbejder sammen, ham som er i et lykkeligt forhold med en sød kvinde, der er ligeså sød og god som ham. Jeg spurgte “Hvorfor er der kun klaphatte og badboys i byen? Hvor er alle de søde fyre henne?”
Han kiggede på mig og sagde “Jamen har du set dig selv? Ingen ‘almindelig’ fyr tør at komme i nærheden af dig! Du er hende vi kigger på, men ikke tør komme i nærheden af”
Min umiddelbare tanke var “Ejh så pæn jeg er så heller ikke” men efter at tale med et par kammerater, kom det frem – det er åbenbart sådan jeg bliver set. Jeg bliver set som hende, der er over deres “niveau”.
Jeg er ikke hende der råber højest, jeg er ikke hende der drikker mig pissefuld og jeg er ikke hende der går over til ham den søde i baren, egentlig bare fordi jeg er røvhamrende genert.
Så inden I siger at vi kvinder har det nemmere, at vi kvinder kan vælge og vrage mellem alle de mange mange mange mænd, der ifølge jer ligger for vores fødder, så husk at gå over og snak med hende den flotte pige, der sidder sammen med veninderne, hende der er ikke råber højest, hende der ikke er frembrusende og hende der ikke danser på borderne. For vi vil faktisk gerne snakke, vi skal måske bare have lidt hjælp til det.
Vi er nok sexede voksne kvinder uden på, og det er vi også når du lærer os at kende, men vi er også hende, som tænker “er jeg nu god nok”, “er jeg pæn nok” og “er jeg interessant nok”.
Vi er faktisk bare ligesom jer.
Jeg kunne ikke værer mere enig med dig. Det er lige præcis det samme jeg oplever, og jeg er præcis på samme måde som dig. Genert, ikke hende der drikker mig fuld, men hellere vil nyde et par glas, danse og snakke. Jeg tænker det samme som dig, er jeg nu god nok, pæn nok, er jeg for tyk osv. Jeg er i et forhold med denne skønneste mand, nu i et halv år. Men han er den pæne mand, ingen tatoveringer, ingen handy mand. Men dejlig at være sammen med. Men dog er vi ikke enig i hvor oftes man skal ses! Han mener det er vigtigt at jeg bruge en masse tid på min sport og veninder m.m., og jeg ønsker mere tid med ham, men han priorerer hans venner og familie først. Jeg endnu ikke mødt nogens af hans vennekredsen eller familie. Tænker oftes over hvorfor tingene er som de er, og frygter hverdag at han stopper forholdet. Så nej det er ikke kun jer pæne mænd, der oplever den nye måde parforhold er på i nutidens Danmark.
Det lyder til at du har begået de samme fejl igen og igen. Elsket eller gået i røven på de forkerte kvinder gang på gang.
Du kan da ikke tvinge nogen til at elske dig, hvis ikke de gøre det frivilligt.
Eller mener i mænd, at man som kvinde bare skal finde sig i at være sammen med en “good man” uden at have følesler for?!
Det sådan noget man tvang kvinderne til i gamle dage, og det er sådan noget man stadig gøre i nogle steder i verden!!!
I stedet for at skrive artikel om det, og lyde som desperat og dum, burde man have lært af sine fejl og jagte de rigtige kvinder i stedet for at jagte dem der ikke vil jer.
kære KK,
du har ret
Men vi mennesker er nogle mærkelige skabninger der helst hænger ved det vi ikke kan få istedet for det vi KAN få
Jeg tror også det er vigtigt at kigge indad på de signaler man sender til en eftertragtet part, for uanset om man mener og tror man gør de rigtige ting, er det jo ikke sikkert de er rigtige for netop “denne udvalgte person “ .
Rigtig mange har så frygtelig travlt med at skulle udveksle forventninger, must og ikke must have, holdninger til dit og dat, turn on og turn off`s, og hvad der ellers lige skal sættes på plads. Istedet for at opleve hinanden “på slap line” og tage tingene som de dukker op. Især er det sexuelle på dagsordenen i mange tilfælde, og kvinder er nu engang ikke gode til at planlægge hvornår de har lyst og til hvad, det skal komme spontant og i situationen. Der er så mange “issues” der lige skal vendes så det ender med ilden er slukket for de fleste slet ikke kan overskue alt dette i en helt ny og spæd begyndelse hvor tingene allerhelst vare skulle nemt, dejligt og rart……….Som mange kvinder herinde skriver, så kunne også jeg skrive nøjagtigt det samme som Niels her, så. i er nok lkge gode om det. Mænd mæder også kvinder hvor de ikke får den rigtige fornemmelse, og lusker ud af det igen med en hurtig hilsen og et sorry nej tak.
Summa summarum ….. man HAR. are ikke mødt den rigtige til det forhold man ønsker. Havde man det, ville det hele komme af sig selv og man ville ikke være i tvivl. Man behøvede så faktisk slet ikke gøre sig alle de tanker for de ville ikke være det !!!!!!
Undskylder lige et par tastefejl…men det gik for hurtigt og min Ipad er ikke verdens bedste ven med mine fingerspidser
Jeg er en kvinde på snart 43 år og ikke har kunne tiltrække de rigtige for mig. Man siger jo at man tiltrækker sit eget spejl fordi man skal lære noget. Jeg har til dato ikke haft et lige værdigt forhold.
Jeg mener ikke jeg er dårlig som person men tvært i mod giver jeg for meget. Og for meget til typer som ikke fortjener det. Det du skriver er mange af dem også mine værdier, men de mænd jeg gerne vil ser ikke min vej…ud over det møder jeg fyre som ikke mere at nøglen til et godt forhold er kommunikation, tage ansvar, have en mening, har selvindsigt, empati, reflektere over det sagte, nysgerrig, tør lære af modparten. Jeg er ikke som de fleste og jeg ER lige og direkte. Det er der mange både kvinder og mænd som ikke kan med. Mit udssende som jeg efterhånden kan forstå igennem min erfaring er at jeg ser naiv ud og giver en udstråling af at jeg tier stille og siger ja tak og amen. Når manden så finder ud af at min adfærd kontra udseende ikke stemmer over ens med deres bedømmelse af mig, begynder alle konflikterne….og de mænd jeg tiltrækker er famidable til at give mig skylden for deres egen usikkerhed og dermed begynder manipulationen… Jeg håber en dag at jeg kan tiltrække en lige værdig mand i kbh. De kærligste forårs kærlighed til dig Mette, hvor har du bare hjulpet mig meget og lige nu er jeg ved at køre mig selv op igen i selvværdet. Jeg ved jeg ER ok for den rette som ønsker at blive over elsket og ikke føle sig kvalt af mig ❤
Ingen er perfekt ☺perfekt findes ikke ☺fejl eller gaver jeg vælger at se gaver og min mand skal ikke være perfekt han skal være omsorgsfuld givende og elske mig for den jeg er så smelter mit hjerte.❤en mand skal ikke have en bestemt højde eller udseende han skal kigge på mig og møde mine behov og hans blik skal få mig til at smelte og føle jeg er en lille pige han vil passe på så er jeg solgt
Kære Mand.
Det du beskriver er ikke kun mænd der oplever men har faktisk hørt og oplevet samme historie fra mange kvinder.
Jeg fik igår en god snak med en god ven (som bestemt hører til de gode mænd) og vi fand frem til en bestemt følelse, godt beskrevet af vores egne Anne Linnet i sangen Venus.
Ofte er det en flygtig følelse der forsvinder når forelskelse efter ca 3 mdr forsvinder og man begynder at se hinandens fejl.
Hvad der skal til for at ændre det? Vælg en anden type kvinde næste gang
Fantastisk godt skrevet … spot on findes der virkelig mænd som dig?!? Er du stadig single?!? … griner højt for mig selv
Hah!! 😀 Sådan tænkte jeg også… 😉
Dét der er skrevet af en kvinde… sådan lyder tankerne, følelserne, frustrationerne, efterladtheden med mere, nøjagtig også hos kvinder…. og mig :-/
Jeg er lige nød til og sige at det er ikke skrevet af en kvinde – jeg kender Niels personligt 🙂 han er den mest fantastiske fyr og hvad han skriver om sig selv er ikke engang nok – han er en af de personer jeg kender som er det mest ærlige og mest spænende menneske. Og det er mig en gåde hvorfor han er single 🙂
Kære frustrerede mand,
Jeg kan godt se ud fra din fortælling at det ser ud som om kvinder har det let og sagtens kan leve uden mænd.
Jeg vil bare sige, at jeg er en kvinde og jeg kunne have skrevet det samme som dig.
Jeg har adskillige eksempler på spirende forhold der er endt i længere tavshed og derefter en sms ala “jeg er ked af at jeg har været fraværende/stille, men jeg er ikke et sted i mit liv hvor jeg kan overskue et forhold. Du er rigtig sød og bla bla bla…”
Så ja, jeg har vænnet mig til at klare mig uden en mand, fordi mit håb for at mænd som dig findes er meget lille og jeg magter ikke at bruge så meget tid og energi på at skulle igennem alle de useriøse, dem der kun vil have sex, dem der spiller på flere heste og dem som alligevel hænger fast i en ex/ikke kan overskue et forhold.
Hejsa
Super fedt oplæg!
Men jeg vil sige, at det samme gør sig gældende for rigtig mange kvinde. Man møder ham der, hvor tanken hold da op det her kunne virkelig blive godt opstår. Man giver manden plads til at være mand, gøre sine ting mens man som kvinde gør sine. Han siger og gør de rigtige ting, man giver måske slip på sine følelser og bum et par uger eller måneder senere, får man beskeden” beklager men jeg er der bare ikke” eller “jeg har mødt en anden” for de sociale medier gør det bare for let at blive fristet og ikke se det gode der står lige foran en. Men man kan intet gøre og må trækker sig.
Det kan også være ” måske er vi for forskellige” men er denne forskellighed i virkeligheden så farlig? Jeg tænker man kan styrke hinanden og der vil ske en udvikling med sig selv, men man skal være ville til, at acceptere kompromis, at man ikke har de samme holdninger og meninger, men, kunne man måske så ikke åbne op for, at se verdene fra en anden og måske lidt bedre side, eller er det fuldstændig NO GO?
Hilsen Lene
Jeg forstår sagtens hvor du kommer fra. Jeg tænker at alt hvad du gør, kan og er,- udfra hvad du skriver.. Vil være nok til at lykkes i et forhold på sigt ❤ men i starten af en forelskelse/forhold, er kemi og passion, nok det der bærer forholdet videre til en noget mere seriøs binding.
Det er SÅ GODT SKREVET det der.. jeg kan som single kvinde tilføje, at jeg desværre har mødt det samme billede du har, i mændene..
Og jeg er IKKE til badboys.. jeg leder efter værdier, efter den følelse han vækker indeni mig… helt specifikt : får han mig til at tænke fremtid.. tænke næste sommer, næste ferie, næste oplevelse vi kan dele..
Vi er nogle herude, som søger den mand du netop har beskrevet dig som..
Jeg møder fx aldrig op til en date med forventninger til hverken højde, drøjde eller påklædning mm – jeg møder nysgerrigt op for at få øje på hans værdier- det han kan vække i mig…
Men i spørgsmålet om, om nutidens mænd er blevet for bløde? Der er mit svar – nej. Jeg søger det følsomme, eftertænksomme, selvreflekterende mand folk.. men det jeg hæftet mig ved, er hvis ubeslutsomhed er et gennemgående træk.. det er for mig et turn off, som gør at jeg trækker mig.. det føles ikke rigtigt for mig, at manden fralægger sig alt initiativ og ansvar.. det piller mandeligheden af ham..
Men vi er jo ufatteligt forskellige, og møder vi ikke os nogle gange det vi sender ud til omverdenen ?
Bare en tanke herfra ..
Jeg tror også det handler meget om modenhed. Jeg kan i hvert fald for mit eget og veninders vedkommende fortælle, at vi (midt 40’erne) er blevet meget mere bevidste om, hvad det er vi gerne vil have. Hvorimod vi da vi var yngre, måske kunne være en smule overfaldiske ift vores valg. Jeg kunne fx finde på at vælge fyre fra hvis de ikke var 180 cm!! I know… skørt!! og bestemt ikke noget jeg er stolt af. Men den slags er der bare helt vildt meget af derude. Jeg kender kvinder der ikke vil have en mand med en smule mave, en der ikke vil have hår på hans krop, en der ikke vil have en med børn, og sådan kunne jeg blive ved. Det er næste til at få det helt dårligt over, men det viser også bare hvor svært det kan være at få det til at lykkes.
Jeg fandt så en fyr – der for det første slet ikke var 180 og for det andet boede længere væk end min “radius” og det gik rigtig godt i 3 år.
Nu er jeg så sammen med en ny, der er alt det absolut modsatte af den sidste, og det virker bare endnu bedre.
Jeg tror også grunden til, at det er så svært at få det til at lykkes med os kvinder er, at vi fra vi er helt små, bliver vist hvor romantiske og helteagtige mænd skal være (eventyr) og det er der bare ingen der kan leve op til. Heller ikke os prinsesser 🙂
Kære mand – tak fordi du spørger!
Jeg tænker (og klart sådan jeg har det) at det aller bedste og klogeste du kan gøre er at blive hjemme i dig selv. Ikke hele tiden vurdere hvad hun nu vil, kan lide og har lyst til.
Jeg elsker en mand for at være en mand – stå ved den mand du er og bliv der. Det kan godt være vi kvinder så piver lidt men det ligger åbenbart lidt i os og det er vores opgave at arbejde med det.
Jeg tænker at når kvinden “stikker af” når du er ved at være klar er det netop fordi du er for meget på kvindens banehalvdel.
Aller dybest set tænker jeg de fleste kvinder ønsker en mand der står ved sig selv – også når det giver modvind!
Både mænd og kvinder må godt bruge lidt “hard to get” indimellem – det øger vores tiltrækningskraft, giver anledning til dialoger og diskussioner som igen skaber dynamik i vores forhold.
Held og lykke til dig kære mand – ha det godt 🙂
Hej,
Det er meget interessant at læse fordi vi kvinder oplever nøjagtigt det samme. Specielt i Københavns området, hvor der er mange kvinder pr. mand i vores aldersgruppe. Vi oplever en blanding af det ovennævnte umulige krav, at mænd ikke ønsker at slå sig ned, at de ikke aner hvad de vil og at de kun vil løse forhold/sex. Vi er som Jer er søde, nede på jorden typer, kulturelle, intelligente typer, som måske ikke duller den hele tiden (nogle gange) og ikke bruger en halv dag på vores udseende eller masser af penge på det. Men stadig ser godt ud. Dog føles det som om alle vil date en “kunstig” super model/rigtig super model og ikke den mere “almindelige” pige.
Jeg mener generelt at vores dating kultur bærer præg af “der er måske noget bedre om hjørnet”
Problemet er ikke kun hos jer mænd, for vi kvinder oplever præcis det samme og får samme standardiserede svar retur efter uger eller en måned.
Jeg tror personligt, at det med at søge en partner er unaturligt. Man mangler simpelthen fasen, hvor man flirter/forelskes/tiltrækkes på den gode gammeldags måde, hvor man så den anden an i en eller anden sammenhæng, førend at første date skal lede til et “ses vi igen”-afklarende respons. Den biologiske naturlige forfase er udeladt, derfor ender mange med en afvisning efter kort tid.
Super skrevet – og jeg har det lidt ligesom Jette – det kunne ligeså være mig som en kvinde, der havde skrevet det. Har desværre selv stået i den situation flere gange, og efterlades som et stort spørgsmålstegn.
Jeg tror at “gode mænd” begår den fejl, at de bliver afhængighedsskabende på samme måde som chokolade. Lidt er godt, meget er meget godt, men farligt for selvrespekten i længden. Ved at være flink, beskyttende, opbakkende, støttende og på en masse områder være den, hun går til, opstår en skjult afhængighed. Hverken han eller hun ønsker den afhængighed; den kommer bare snigende ind i symbiosen. Han føler sig til nytte i forholdet, ‘men hun egentlig ikke har brug for ham fordi hun kan selv. Mere eller mindre bevidst går det op for hende, at hun har mistet noget af sig selv og overgivet sig i (uskyldig) bekvemmelighed til ham på mange områder. Hun kan ikke sætte en finger på ham. Heller ikke på sig selv. Hun mærker ikke at livet er enklere, lettere og simplere, men konstatere ubevidst at slagene ikke rammer så hårdt længere. Det er en ukendt følelse for den stærke og selvstændige kvinde, der har slidt for at kunne stå alene og stå stærkt.
Hun kunne sagtens fortsætte med at være den kvinde, hun var til at begynde med men hun ved ikke hvordan. Hun tror at for at bevare sin styrke skal hun fortsat kæmpe alene.
Så hvordan får man et forhold til at fungere som “god mand” med den stærke, moderne kvinde? Her er mine tanker: Man inspirerer frem for at løse. Man samler hende op, frem for at gribe. Man kurtiserer frem for at romantisere. Og endelig skal man være enige om, at være i nuet sammen. Accepter at begge kan have dårlige dage også samtidigt og lære hvordan man tackler dem, så afhængigheden ikke tager over. Det er den med mest overskud, der taber. Det er den, der bliver efterladt forvirret og fyldt med uløste svar trods selvransagelsen om hvad man gjorde forkert.
Kønsrollerne kunne sagtens være byttet om. Dette er ikke en kvinde/mand ting.
Vel skrevet & vel tænkt !
KVINDEN i dag ( generaliseret) er selvstændig og stærk.!
Vi skal ikke holdes i hånden eller stryges med hårene.
Omsorg, respekt, ærlighed, kærlighed etc. er elementer.. næring som vi alle skal have…
MEN for meget “sød mand” bliver bare for meget. Vi vil udfordres, ikke altid have vores vilje, vi vil begæres og hives ved håret ind i “ hulen” …. og har vi morgenhår og dårlig ånde… så lev med det, kære Mand… for det bliver ikke anderledes !( har du set og lugtet dig selv om morgenen ?)
Så kære MAND ( og kvinde) ELSK dig selv … vid hvem du er, og gå efter det/ den du vil have …. For vi kvinder er der…. men vi vil have en MAND og ikke en dørmåtte ( groft sagt )
May the force be with you
Jeg er en kvinde på 46 som har været sammen med min mand i 13 år nu. Kærlighed har været motivationen.
Og så elsker jeg hans integritet.
Kære Nils
Du skal ikke investere din energi og dine tanker i “at gøre det RIGTIGE”
Du skal bare være dig selv og samtidig nyde livet
Så lover jeg dig, at du får
“HENDE”
Sikke en dejlig mand. Sådan en har jeg herhjemme og jeg elsker ham mere og mere for hver dag der går. Trods mit uperfekte jeg så vil han mig og begge mine børn og jeg vil ham og hans børn. Med alderen søger vi kvinder lige sådan en mand. En der kan være med os en søndag uden makeup og stiletter. En mand der ser kvinden bagved og ikke det ydre. ❤❤❤
Hej Niels,
Det gælder begge veje det der står her….og tænker man skulle starte med at kikke efter det samme som du skriver du indeholder altså en rigtig kvinde, der ikke er konfliktsky og skriver sms’er når det ikke lige er som man gerne vil, men som tør sætte sig ned og snakke om at vi ikke bliver forelskede som da vi var 16 og at det er andre ting der spiller ind. Og badboy, nej tak og tænker de kvinder der vil have sådan en mand er vel heller ikke hende du skriver om i denne artikel..?
Hilsen en som kunne have skrevet denne selv som kvinde om mænd
Jeg kunne have skrevet det samme. Tror ikke det handler om, hvorvidt man er kvinde eller mand, men måske mere indstillingen i det hele taget.
Det er ellers rigtig godt skrevet
Jeg tør godt at vædde på der er mange kvinder der har det på den samme måde som dig.
Så fint og ærlig skrevet…. Det kunne have været mine ord….. ….og bliver nødt til at spørge… er du stadig single
Excuse me for replying in English, but there’s something I MUST tell you.
If she was not honest the way she ended the relationship, maybe she wasn’t hones in it as well.
What I mean is not that she was necessarily cheating on you, but maybe she was artificially adopting your interests in an attempt to get you to like her more. Such changes in character require a lot of efforts and not many people could actually cope with.
People should have their energy in balance – what you invest should be equal to what you receive. Of course there is the real everlasting love, which bounds two people for this life and the ones after, but it is so rare, I’d rather omit it. Eventually, same as with work, your partner might get burnout and what was initially a stable and pleasant relationship becomes a burden. Of course she would like to end it up as fast as possible instead of investing more time. That is usually when some lucky guy, who managed to show her an easier-to-maintain relationship by simply saying “Oh yeah, I like that too!”, will get to date her instead of you. Here’s the turnover – as we are men and we know men better than women, we know that this guy is most likely going after the score.
For a successful and healthy long term relationship, people should rely on trust, openness, and mutuality – alongside the tender and sometimes even bed-breaking intimacy.
Instead of analyzing why did it end like this and what did you do wrong – just move on and give your best to another, until you meet the one who would give you the same.
And one last tip here, most of the time a woman, has 100000000 thoughts about the outcome of being with you and what she should say, and what would you say after and such. As you have guessed it already they have a plan about the relationship before it has even started and if you’re playing passively you’re most likely left out in the cold. It might help you, if you ask what does she dream of, and here’s the catch, keep in mind that a subject to change 🙂
Hej Niels,
Du begår den mest fatale fejl i dit sidste spørgsmål, hvor du afslører din higen efter at blive det perfekte catch. Det næste er den kortslutning, du laver mellem BadBoy = ‘kun rod i sit liv’. Den er så tankevækkende, at den næsten i sig selv giver dig svaret på, hvad det er, du har misforstået;
Og hvorfor skal det perfekte hos dig selv ekskludere det uperfekte? Jo, det skyldes at du har værdierne fra din far, påstår du…
Zoomer vi langt nok ind på den perfekte overflade, så finder vi kun kanter – og dem står du lige nu desperat med dit strygejern og forsøger at glatte ud. For mig er de kanter det mest interessante i alting – og de skal bevares – for alternativet bliver en transformation til main-stream, hvilket du helt ubevidst er ved at forvandle dig selv til. Ja, jeg burde stoppe her – har rundet de 45 og er udenfor kategori – men min urin har lige rundet kogepunktet – håber du tilgiver. 😉
Du vil aldrig opleve en date, hvor du kommer lidt sent ud af døren og under middagen pludselig skal bortforklare den brune indtørrede rugbrødsdej på neglene. Måske er du også typen, som aldrig vil glemme at hente dit barn i vuggestuen – og ham der altid lige vil overgå hende ved at sende én ekstra kysse-emoji – for så elsker du mést – og sikkert også ham som i en potentiel dating-profil kunne finde på at søge ‘den sidste kæreste’…
Jeg har set, hvad der skete med nogle af dem, som blev den sidste kæreste… Fx tante Anna, som vi aldrig lykkedes at overtale til at gå all-in på tandtråd, men som blev first-mover i kortklubben, da hun valgte en frisk puddel-permanent nede hos damefrisøren ca. et halvt år efter sin sidste menstruation. Fair nok, maksimum fylde – minimum vedligehold, men vi husker godt den fødselsdag, hvor der havde gemt sig en rigtig grim uopdaget middagslur omme i baghovedet. Samme kvinde foretrækker i øvrigt kjoler med præcis samme snit som Gertrud Sand, hvor skæringen ligger så lavt, at vi aldrig rigtigt bliver forstyrret ude i øjenkrogene…altså på den forbudte måde…og da kæresten heller ikke blev det, punkterede han en smule af poesien i ønsket om den sidste…Det kan så reelt skyldes, at han har et ødelagt visuelt fokus med ret udstående øjne efter en langvarig ‘konveks’ spiseforstyrrelse, hvor han altid gik efter ‘den sidste’ – også på spisebordet.
Nogen kan måske have virkeligt svært ved at forveksle ham med en gave fra Gud – men han blev hendes sidste kæreste.
Det mest paradoksale i dit åbne brev til kvinderne er, at du selv mener, at være en ret god gave fra Gud – men tilsyneladende har svært ved at holde på den sidste kæreste…
Måske glemmer du bare, at det eneste vi huskes og elskes for, er alle kanterne, det uordentlige, alt det uperfekte…
Er det ikke perfekt…
Sorry, jeg kunne bare ikke lade være – skyd løs! 😉
Hvorfor er DU single?
Jeg tænker faktisk bare, hvor er det lige, man møder sådan en fantastisk mand henne?☺️
Hvor er det godt skrevet. Som flere skriver, kunne lige netop det scenarie være med omvendte roller.
Hvad der så skal til? Hmm, det er et godt spørgsmål, som jeg godt gad se nogen have svar på. Jeg har selv valgt at trække mig, fra dating verden. Det er trist, for jeg ønsker jo ikke at være alene resten af mine dage. Men har nok brændt mig for ofte, og er nød til lige at “stå i mig selv” og ikke være den knækkede, der så ender med at tiltrække den forkerte.
Jeg synes, der findes lidt for mange, der er respektløse når der dates. At man ikke kommunikerer klart. At man bare pludselig springer fra, som du også beskriver. At der er mentalitet af, “Jeg er perfekt, og jeg vil også have perfekt.”
“Jeg vil have have et forhold, men synes den tager min frihed”. Uden at se, at frihed og forhold faktisk godt kan harmonerer.
Jeg ville ønske, at flere ville se fordelen i tosomheden, end “Det mig og mit liv og jeg vil ikke gå på kompromis.”
Helt ærligt – hvis jeg datede en mand i flere måneder (eller mange uger) uden at vi havde sex, så ville jeg tænke, at der manglede noget. Enten noget initiativ og lyst til mig fra hans side – eller noget lyst til ham fra min side. Jeg studser også lidt over den med, at du holder dig tilbage “af respekt for hende”. Jeg tænker, at de fleste kvinder gerne vil mærke, at manden begærer dem. Det er da om noget maskulint, når en mand bare har LYST til en. Jeg vil ikke kurtiseres – jeg vil gerne “tages” (altså, med passende følsomhed for, at jeg også er med på den) og mærke hurtigt, at vi også vil hinanden på den måde…
Når det så er sagt, så har jeg været afsat i 18 år, så jeg ved nok ikke så meget om moderne dating… 🙂
Held og lykke med jagten. Jeg synes, du lyder som en god mand. Husk at vær dig selv. Det hjælper også på det.
Altså ham der Niels lyder da som en rigtig god mand, som jeg gerne vil på date med jeg er nemlig ikke til badboys.
Noamynte
Mistet troen.
Jeg sidder her og bliver ramt som om jeg er “Ensomhedensgade nr. 9”
Det som du beskriver er det sammen, jeg som single kvinde møder og bliver behandlet at mand som jeg har datet..
Det gør mig ked og ved ikke hvordan jeg/man skal vende spillet.
Smiler til jer.
Marlene 35 år.
Dejlig artikel! Jeg synes, det er så forfriskende at høre sådanne tanker fra en mand… godt gået!
Jeg er single efter 20 års ægteskab og 3 børn… han var utro… flere gange. Så hvor er det bare fantastisk at få tiltro til, at der findes vidunderlige, respektfulde, maskuline og ordentlige mænd. Der skal dog 2 til et dejligt forhold, så det er vigtig at der er gensidig tiltrækning og interesse.
Jeg har endnu ikke mødt nogen mænd som dig eller dine venner, som du skriver er ligesom dig… så hvor er I allesammen henne? 😀
Jeg ville nyde en date med sådan en mand 🙂
Mange hilsener, Naia
Ok så meget pjat. Kom du bare til mig så Skaljeg nok behandle dig med ærlighed og respekt..
Kærlige tanker fra mig❤
Hej Niels,
Det er rigtig godt skrivet og jeg vil sige at vi kvinder tit står i samme situation. Har ikke svar på dit spørgsmål, men vil sige at lade være med at lave om på dig selv. Hold fast i dig og dine værdier så vil den rette nok dukke op.
Jeg tror at vi kvinder som har oplevet det samme, har mistet troen i at mænd som dig findes derud. Hvergang man bliver skuffet på denne måde så mister man lidt af sig selv, speciel troen i sig selv.
Men har da stadigvæk et lille håb om at møde en mand som dig, som står ved sine ord og ikke kun bruger mig som springbræt til oset bedre.
Held og lykke til dig. Med de bedste ønsker Heike
Jeg er målløs!!! Findes du/I?!?!
Jeg vil da så gerne finde en mand der ikke flygter, så snart man viser en lille følelse! Jeg får ofte at vide fra venner og veninder at jeg skal være mere cool… hvilket jeg er virkelig dårlig til – som i VIRKELIG DÅRLIG hmmmmm… nu er jeg også forvirret
Men tak for skøn læsning og god vind til dig! Hun er derude til dig ❤️
Som kvinde kan jeg kun sige at mænd gør nøjagtig det samme. Det er desværre et produkt af den swiper kultur vi lever i. Det er blevet for nemt at opstille et billede af den perfekte mand/kvinde og gå igang med at bladre på diverse datingsites og lever vedkommende ikke op til forventningerne så swiper man videre. Ingen har tid eller lyst til at give det tid og tid skal der til, jeg tror absolut ikke på kærlighed ved første blik. Det næste er så at det er så nemt at ignorerer og blokerer, tag dog tlf eller svar på beskeder det er faktisk alm. god opførsel og hvem ved måske kommer der noget godt ud af samtalen
Ganske korrekt skrevet. Men det kunne nu ret hurtigt koges ned.
Der er på blot 50-60 år sket en vanvittig ændring i mand/kvinde forholdet, kvinden er begyndt at arbejde og går ej længere hjemme og bliver forsørget af hendes mand, bare rolig. Det er der intet galt i. Fejlen ligger i de mange følgesygdomme der er fulgt med, for da kvinderne tog på arbejde, skulle manden pludselig også agere “kvinde” Som kendes fra tidligere, den såkaldte moderne mand er født, manden der ikke alene skal kunne passe sit job, ofte tjene mere og arbejde flere timer, han skal nu også passe børn, lave mad, gøre rent osv af huslige pligter, ej heller her findes fejlen. Fejlen findes når kvinder så oven i job, hus og have stadig forlanger at manden skal være mekaniker, murer, tømrer, IT ekspert, radio/tv mand, elektriker, cykelsmed, vvs’er osv osv. og når han er færdig med alt det, jo. Så skal han altså også helst stadig være romantisk, være “manden” Der tager initiativ, han skal også gerne have tid til venner, familie, fysisk træning af en art og kan han så ikke også liiige være fodboldtræner på pjokken på 8 og gå til far/datter gymnastik?
Kvinderne derimod, ja. De har squ ikke udviklet sig siden 60’erne, for skulle de have fulgt med og skulle være den moderne kvinde – Modsætningen, så skulle hun jo netop også kunne lege mekaniker, cykelsmed, murer, it ekspert osv osv osv. Men det kan kvinden ikke. For hun har ikke ønsket at leve op til de samme krav, som hun stiller manden – Ganske forståeligt 🙂
Det lyser fuldstændig som om det er skrevet af en kvinde. Jeg kan se mig selv så meget i den tekst. Tror ikke altid det handler om hvorfor er kvinder sådan eller hvorfor er mænd sådan. Måske skulle man i stedet klassificere dem som uheldige typer alle render ind i. Jeg respekterer dig fuldt ud. Men må ærligt indrømme jeg tænkte flere gange, du piver og tag dig sammen. Alt hvad du beskriver føler jeg. Er præcis samme historie man igennem flere år har hørt blandt veninderne. Så i stedet synes jeg du skulle lede efter en anden type. Som jeg også har sku gøre flere gange.
En fantastisk tråd at læse! En stor hyldest til livet og mødet mellem mennesker.
Hvor det er super godt skrevet. Jeg er sikker på rigtig mange andre mænd og sikkert også kvinder har samme oplevelser.
Jeg har selv brugt rigtig lang tid på at tænke på, hvorfor det er så svært. Hvorfor er så mange kvinder og sikkert mange mænd, så bange for at springe ud i det.
For 9 år siden blev jeg skilt og for 6 år siden mødte jeg min nuværende kæreste efter 3 års søgen.
Der er rigtig mange kvinder som søger kæreste. Ofte er det stadig manden som skal tage kontakten. I de 3 år jeg var søgende, havde jeg nøjagtig samme fornemmelse som dig. Min eneste forventning var det skulle være en jeg havde det godt sammen med og så skulle der være nærvær og intimitet mellem os, så det ikke blev en praktisk veninde.
Mine kontakter endte på samme måde som for dig. Som ”veninde” i stedet for kæreste. Det er svært at håndtere de mange afslag. En gang i mellem snakkede jeg med kvinderne om hvorfor, de kun havde lyst til mig som ”ven”.
Svar kunne være: ”Du er rigtig dejlig at være sammen med og snakke med. Men ikke som kæreste”.
Efter ca. 200 afslag og ekstremt mange timer tænkte jeg ofte, hvad jeg kunne gøre anderledes. Søgte jeg efter de forkerte. Skrev jeg, sagde jeg eller gjorde jeg noget forkert? De mest fotogene valgte jeg ofte fra, da rigtig mange mænd skrev til dem.
Er det bare sådan fordi kvinder oftest har børnene mest og derfor har mindre tid og behov for et forhold?
I dag er jeg glad for det gik på den måde. Ellers havde jeg ikke mødt min nuværende kæreste for 6 år siden. 3 af dem som endte som veninder har jeg stadig kontakt med. De 2 af dem har nærmest opgivet det. Den 3. er i gang med sit 6. forsøg. De mænd de tiltrækkes mest af, er nogle, som de har rigtigt svært ved at få et længerevarende forhold til fungere med.
Min fornemmelse er at mange mænd og kvinder savner ”den eneste ene”. Muligheder er uendelige. ”Måske kommer der en anden, jeg vil forelske mig endnu mere i”. En anden årsag kan være, at vi godt har en fornemmelse af, hvem vi vil have det godt med. Når vi står i situationen, vælger vi efter tiltrækning frem for fornuft. Jeg er ikke selv bedre. Havde jeg dengang stået med valgte mellem en smuk, charmerende, krævende og forventningsfuld kvinde og en mere anonym tilbageholde, intellektuel kvinde, ville tiltrækning overvinde fornuften.
Det undrer mig at mange kvinder blandt mine kollegaer og omgangskreds er singler i flere år, mens næsten ingen mænd er singler. Dem jeg kender bedst søger ingen kæreste. De virker ikke som om de tror på det kan give dem noget positivt.
Måske er der noget om, at kvinder, som fravælger parforholdet, er kraftigt stigende.
Det samme med det du skriver om, at den ”bløde mand” har svære muligheder. Mange hardcore karriere kvinder er lang mere maskuline end jeg selv. En feminin kvinde og maskulin mand tiltrækker mere hinanden end en maskulin kvinde og en feminin mand. Måske ændre det sig i fremtiden.
Jeg er sikker på det nok skal lykkedes for dig. Husk på er det er helt normalt som mand og få rigtig mange afslag og det er ekstremt tidskrævende. Jeg under mig over, at det stadig er manden, som er den aktive og kvinden den passive i 2018. Det ville være vidunderligt, hvis kvinder tog kontakten til mænd lige så ofte, som mænd tog kontakten til kvinder. Det ville være sundt for både kvinder og mænd. Mon ikke det også ændre sig i fremtiden.
Tusind tak for dit indlæg. Håber flere tør skrive om det.
Jeg vil lige fortælle en historie fra mit liv.
Jeg er en kvinde på 53 år og for 3 år siden valgte jeg at blive skilt fra min mand som jeg har 3 voksne drenge med.
Efter nogle mdr og efter mange skub fra mine venner, vågnede jeg mig ind på dating sider.
Det var meget grænse overskridelse for mig.
Først uden billede (er en smuk kvinde)
Så med billede puha .
Jeg mødte en mand hos mig som var fra Tyrol. Dette kunne man nemt høre på hans dansk.
Vi spiste sammen og snakke ,fra min side gik meget på mit liderlig liv.det var jo den jeg havde levet i i 30 år.
Manden sad senere i min sofa og gabte meget. Jeg tænkt kun på hvor år han ville køre hjem. Der var ingen kemi som overhovedet.
Han kyssede mig dog farvel og jeg tænkte , hvor kom den følelse dog fra.
Vi skriv en del sammen om hvordan vores liv hver for sig gik.
Jeg kunne ikke glemme han, trods det at jeg ikke havde meget respekt for ham .
Lidt senere blev vi kærester, og der gik kun lidt tid så blev jeg usikker på mine føelser. Sagde det som det var og vi fortsætte med venskab.
Dette gjorde jeg 3 gange men kunne stadig ikke glemme ham. Havde en del datinger men det hjalp ikke noget . Selv om der var nogle mænd som passede godt på mine forventninger til (min) mand.
Efter 7 mdr måtte jeg sende ham en kærstebrev (Ja fjollet er jeg ) han turde så ikke . Hmm hvor jeg blev ked af det.
Det endte godt. Vi er sammen i dag og jeg er så forelsket som aldrig før.
Manden er en meget positiv fjollet og kærlig som bare pokker. Han er som han er altid. Han elsker at være der før mig . Han er en type som jeg var bange for at jeg ville trampe på, på grund af hans udsende og at han er en uselvisk mand.
Faktisk helt modsat min tidligere mand.
Men nej det gør jeg ikke. Har meget respekt for ham kunne skrive meget mere men må heller stoppe her.
Udseende og kemi samt fjollet opførelse er så ligegyldigt når et kys kan få en til at ikke kunne glemme ham .
Hej Niels
Hvor er det dejligt at læse dit brev og høre om hvordan du og andre gode mænd har det og at I FINDES! 🙂 det trøster mig. Alt det du beskriver er lige præcis det jeg savner hos en mand! Jeg får vild meget lyst til at møde dig 🙂 Du lyder som en super god fyr.
Kh Hiba
Du lyder som en dejlig mand og rigtig mange kvinder ville elske at møde en mand som dig, der er langt imellem dem der er seriøse, vil og tør blive stående når den bagage vi alle har med os som voksne mennersker uundgåeligt dukker op, det er her det er vigtigt at blive stående og tage ansvar for sin del af relationen, desværre mangler de fleste følelsesmæssig modenhed, til at kunne rumme sig selv og den anden, hvis “man” gerne vil et helt og dybt følelsesmæssigt forhold, der bygger på tillid og gensidig respekt, vi vil gerne have nære, dybe sunde kærlige forhold, men min oplevelse er at de fleste går videre til et nyt forhold, når der opstår “skygger” i forholdet, det er utroligt trist at så få vælger at gå hele vejen, jeg er en kvinde på 61 der har flere forhold bag mig og desværre er jeg lige blevet gået igen efter et forhold der har været halvandet år, troede vi begge ville det ligemeget og var ved at få det hele til at virke, men han valgte at gå pga. personlig krise og det hele blev for svært, men er ufatteligt hårdt og jeg savner ham hvert sekund, men kan intet gøre, kun håbe han en dag blir klar, en ting er sikkert kærlighed kan ikke tvinges, men skal komme indefra, fordi hjertet ikke kan lade være. good luck til alle i kærlighedskarusellen, første skridt er at være elskelig som den du er.
Suverænt godt skrevet og jeg er virkelig enig med dig, når det er sagt så tror/ved jeg at det ikke kun er den stærke kvinde der er sådan også den kvinde som er blevet bedraget og snydt eks mig selv jeg har svært ved at tro på en mand desværre for jeg ved 100% at alle ikke er ens. Jeg vil ønske jeg havde en mand med det indhold du har. Da jeg selv er meget lig den personlighed. Jeg syntes til gengæld det er svært at finde en sådan mand du beskriver.
Men skønt og vide i er derude.
Har samme oplevelse, men er kvinde. Det jeg oplever er at mænd(og sikkert også kvinder) er bange for at være ærlige mod dem selv og den de dater. I stedet for at se hvad der måske gør dem bange I et forhold, hopper de videre til den næste, da den rigtige følelse eller mave fornemmelse ikke er der. Men hvordan skal den opstå når man bruger en dag om ugen sammen? De fleste forelskelser opstår efter mange år på sammearbejdsplads, skole eller vennekreds.
Måske vi skal væk fra zappe kulturen, hvor vi vil have alt med, da vi er bange for at misere noget, med de resultat vi ikke giver os tid til at mærke efter og tør være ærlige?
Hej
Jeg kan fuldt ud følge dig, men…
Mænd er blevet for bløde, og finder de en kvinde, der hen af vejen vil lave om på dem, så det passer ind i hendes ideal af en mand, så er han pludselig ikke så spændende mere.
Kvinder vil have det de ikke kan få, modstand og kærlighed, der slår benene væk under dem.
Man kan sagtens finde en mand, der har samme egenskaber, grundholdninger og værdisæt som én selv, men manden skal stå ved sig selv, da det jo i bund og grund er lige netop dét, kvinden er faldet for i første omgang
Vh Malene
Måske har lige den generation taget for mange stoffer at de kvinder ikke kan et forhold – det er en tabt generation
Kære Niels
Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg søger i den grad den mand du beskriver der! Ham som bare viser med alt han er at JEG er alt han vil have.
Jeg er dog desværre også ved at være overbevist om at nu jeg rammer de 32 år til sommer, så er de gode +35 mænd bare allerede taget.
Jeg ønsker ikke overfladiske forhold baseret på sex eller bekræftelse eller rebounds. Jeg ønsker inderligt at en mand vil mig og ikke har travlt med at have 4-5 kærester ved siden af og 15-20 bolleveninder oveni.
Min tillid har fået et kæmpe knæk men jeg tror stadig på kærligheden. Jeg ved bare ikke hvor de gode mænd er – jeg prøver ikke at lede og stoler på han er her en dag.
Dejligt dog med dit syn på det – dejligt at vide I ER derude.
Hør nu her. I det du beskriver begår du jo nogle klassiske fejl. I stedet for at se hendes behov har du fokus på dit eget. Hvis en kvinde trækker sig for en kort stund virker det omklamrende og usikkert hvis du reagerer med at sende blomster. Det er bare usexet. Blomster er en fin gæstus, men de er upersonlige. Hvis du vil imponerer, så finder du ud af hvad der betyder noget for hende og evt noget der kan hjælpe hende i en travl hverdag. Så har du vist du er opmærksom på netop hende.
Sikke en omgang ynk…
Jeg har været en af de såkaldte badboys. Jeg har siddet i spjældet for en del ting gennem tiden. I dag er jeg lovlydig familiefar og har ikke været kriminelle i årevis. Jeg undrede mig faktisk også over hvorfor kvinder ville være sammen med badboys når nu de kunne finde en fornuftig sød og rar veluddannede mand at dele fremtiden med.
Jo ældre jeg er blevet har jeg dog fået støtte forståelse over hvorfor kvinder ikke gider de sukkersøde dukse drenge. Det er simpelthen fordi mange “nørder” simpelthen gøre tingene så akavet at man bliver anspændt af at være i deres selskab. Selv mig som mand bliver anspændt når jeg i ny og næ mødes med nogle af mine nørdede bekendtskaber. Normale samtaler bliver hurtig boring og anspændt fordi man føler sig nød til at konstant hjælpe den nørdede fyr til at fremstå blot nogenlunde ikke akavet. Det gør en stresset… Og jeg er dyb seriøst her.
Derudover har jeg tit på fornemmelsen af at de kiksede fyre har lidt for høje tanker om dem selv. Lidt ligesom dig selv.
En kvinde vil gerne have en mand. Ikke en veninde. Forstå det her. Selv de største feminister derude foretrækker i bund og grund at deres mand i ny og næ beder dem om: “hold nu kæft” eller river dem i håret under elskov.
Mit råd er tag sig sammen og drop de der høje romantiske tanker du har om dig selv. Man skulle tro du var med i Titanic 2 i den måde du beskriver hvor følsom og rar og dejlig du er. Du lyder jo næsten som sælen Luffe fra julekalenderen i starten af 90erne.
Summa summarium:
“She/he is just NOT that in to you”. At finde det perfekte match er IKKE en selvfølge. Det er man nød til at acceptere. Du er heldig hvis du finder sådan et match i dit liv. En som bare elsker DIG for den DU er. Det er unikt, og finder man det, holder man fast! Nogle finder det tidligt i livet, andre midt i livet og nogle sidst i livet. Det er et spørgsmål om held. Intet andet!!
Du lyder som en lidt usikker mand, som gerne vil lære hvordan man tøjler en kvinde.
Problemet er ikke “den moderne kvinde”. Helt instinktivt vil vi kvinder have en maskulin mand som beskytter og elsker én. Ikke en følefrans som taler for meget om sine følelser. Han bliver bare til en dørmåtte. Man skal beholde mystikken omkring det at være mand og det at være kvinde. Vi kommer fra hver vores planet og det er derfor vi er tiltrukket af hinanden. Det er ikke meningen vi skal “forstå hinanden”, for det er stort set umuligt. Vi skal pakke egoismen og troen på at “jeg er et unikum og et godt cathch” væk og acceptere hinanden som mand og kvinde hvis vi ikke vil leve alene resten af livet.
Tankevækkende læsning, og som beskrevet allerede – kunne have været skrevet fra en kvindes hånd.
Det kan have flere kasketter for hvorfor det sker.
Det kan handle om frygten for comitment. Afhængighed af forelskelsen – videre til næste når hverdagen kommer. Det kan handle om mødet med nacisisten som har sit helt eget og ødelæggende væsen med sig.
Kærlighed er ingen selvfølge – den overskygger og overvinder alt – hvis den ellers er tilstede.
En ting er sikkert – den lever/overlever ikke der hvor ‘for egen vindings skyld’ har 1 pladsen.
Kære Niels, tak for dit modige indlæg. Min tanke er: stop med at forsøge at være perfekt. Den perfekte mand – og kvinde – findes ikke. Jeg har ikke brug for en perfekt mand, men en mand, der står stærkt i sig selv og sin maskuline energi. Det betyder, at han skal kunne sige nej og sætte grænser. Både i og uden for forholdet. Han skal kunne både beskytte mig og eje mig – uden at være dominerende. Det kræver af mig som kvinde, at jeg tør være i min feminine energi og være sårbar – og ja, manden må også gerne være sårbar. Jeg øver mig stadig i det, for det falder mig ikke altid let. Vi er opdraget i en kultur, hvor kvinder skal være stærke og kunne det hele selv. Når vi tror vi kan klare os selv og ikke har brug for nogen til at passe på os, kvæler vi kærligheden og dynamikken mellem det maskuline og det feminine. Denne balance er vigtigt for at holde forholdet levende. Ellers visner kærligheden og erotikken.
Kærlig hilsen, Dorthe (43)
Jeg kender godt problematikken med at falde for en “badboy” fremfor “den gode fyr”, fordi jeg har brug for modspil og kant, ellers ved jeg af erfaring, at jeg mister respekten. Jeg har også brug for tillid, hjertelighed og støtte. Så jeg går lidt efter den “rebelske gentleman”, som gerne må vise, at han kan tage styring mens han er opmærksom og tro. Jeg er netop selvstændig, stærk, følsom, empatisk, humoristisk, finurlig, højtuddannet, kreativ, og ok lækker – min funktion er, at være samarbejdende-styrende i mit arbejde, og det gider jeg simpelthen ikke være i privaten. Jeg oplever, at nogle lidt blødere fyre falder for mig pga. min power og sødme – de vil gerne hoppe på vognen, men jeg vil bare ikke trække læsset, eller bestemme vejen hele tiden – indtil en dag, de gerne vil have, at man er hausfrau i stedet for. Jeg oplever også at gode mænd jeg er interesseret i, dømmer mig til at have mange høje krav, uden de har spurgt mig – eller prøvet at finde ud af det. Det er provokerende, fordi de indimellem trækker sig fordi de ikke føler de kan leve op til mig, og jeg står måbende og tænker – leve op til hvad? Jeg har nemlig ikke en lang tjekliste, jeg har nogle kerneværdier der er vigtige for mig. Thats all. Så er der de “good guys”, som ikke tør netop fordi jeg bliver dømt til, at være for selvstændig og ikke have brug for. Ok – hvis i turde tage chancen, ville i se, at der er masser jeg har brug for. Flere “badboys” er det kun indtil de møder en kvinde der komplementerer dem, så kan de pludselig committe og gå gennem ild og vand. Nogle er det pga. egen dyb usikkerhed, og så ændrer det sig nok ikke med mindre de får kigget på det.
… det er noget med at vide, hvad man vil og kunne tage en beslutning, kunne sige til og fra, og bare tage det roligt. Langt de fleste bliver afskrækkede, hvis de mærker den mindste “needy” adfærd
Man kan ikke måle kærlighed med tid eller med hvor meget energi og lyst man har investeret i sin date. Man har lov til at mødes med flere forskellige mennesker og mærke efter, hvor kemien passer bedst, og ikke skulle nøjes med den første den bedste eller satse på vedkommende med det samme. Jeg synes det var en meget fin besked hun sendte som afsked. Man kan ikke tvinge en anden til at forelske sig i een, uanset hvor meget man selv er vild med vedkommende. Og hvis hun ikke er blevet vildt forelsket i løbet af nogle uger eller et par måneder, så er det da kun fair hun melder ud og siger det ikke bliver jer alligevel – det bliver jo ikke til et godt forhold, hvis det kun er den ene, der er vildt forelsket… Det er kun fair hun går ud med flere og vælger til sidst den hun falder for. Om det så er to uger eller dagen efter hun har sendt en farvel og tak besked til dig.
Stærkt indlæg – tak for det. Paradokset ligger (også) i, tror jeg, at vi i dag har (ALT) og så alligevel ikke. Men vi har så meget tilgængeligt alle steder – mange “performer” i flere forskellige rum/medier, hvori der konstrueres scener af liv, der i nogens øjne fremstår perfekt og misundelsesværdigt. Men bag scenerne synes jeg også bare at have observeret en tomhed og desperat søgen efter mening, I et ellers perfekt konstrueret liv. Der er en tendens til at mange ender bag deres skærme, hvor der formes, farves og ‘socialiseres’, trods en distance med dig på den ene side af skærmen og den virkelige verden udenfor på den anden side. Så hvem er vi blevet, når ikke vi er nærværende, tilstede og fysisk tilgængelige for hinanden? Jeg kan ofte føle mig fristet til at påstå, at vi med tiden er blevet så selvstændige og halv-narcistiske i et forsøg på at konstruere det perfekte, at det faktisk ender med at vi mister kontakten til os selv og hvad der er vigtigt – ansvarsfølelsen er blevet vag. For nej, det er hverken god skik eller særligt flatterende i øvrigt, når to mennesker har investeret noget i hinanden, at man kan efterlade et andet menneske uden et eneste ord. Hey! Med alle respekt for sig selv og med lidt forhåbentlig gode manerer, ville det klæde et hvert menneske at tage ansvar, hvilket kan gøres på mange måder. Men samtidig tror jeg heller ikke på at vi skal rode for meget rundt i skuffelser og forventninger til andre mennesker, der af forskellige årsager bare forsvinder – det kan man have til mennesker, hvor der implicit er en gengældt respekt og omsorg. Derimod tror jeg det er sundt at kigge helt andre veje engang imellem, særligt hvis de hidtige ikke har været de rette for dig. Ofte tror jeg vi har en tendens til at styre mod noget, som vi tror, vi har brug for. Men hvad er det i virkeligheden vi gerne vil have? Find en ny sti, der er masser af vidunderlige kvinder i verden.
Det er mega forløsende med den slags ærlighed, du her har fremlagt – det er netop dèt der rykker ved vores forståelse af hinanden, i en tid hvor vi synes, vi har alt. Men vi har meget at lære…
Hun ER derude et sted!
Den første tanker der slog mig, da jeg læste dit åbne brev til kvinder var, at jeg overhovedet ikke kan mærke dig – kun din frustration. Jeg tror, at du går for meget op i, hvad du tror der forventes, og glemmer at være dig.
Held og lykke 😉
Jeg har længe ledt og længtes efter at møde netop sådan en mand som du beskriver. Har tænkt det ikke fandtes og har haft de samme frustrationer, som du.
Jeg var alene 2 år efter bruddet fra min kæreste gennem 13 år og havde lovet mig selv ikke at gå på kompromi med kærligheden, men har været ved at opgive drømmen om at finde den gode, respektfulde, omsorgsfulde og dybe kærlighed.
Men det er rent faktisk lykkedes mig at møde en af jer gode mænd, så du må ikke give op, de gode kvinder findes også.
Jeg tænker ikke det er alle undt at opleve den slags kærlighed og jeg er så fyldt med taknemmelighed over, at jeg får lov at opleve det. Vi er begge klar over dette og har lovet hinanden at passe på det fine og specielle som vi har deler.
Så giv ikke op og gå ikke på kompromi med kærligheden, kan det ske for mig, kan det også ske for dig!
Kærlige tanker
Kære Niels
Forløsning og lykke indtræffer først, når du slipper ideen om at leve op til kvindernes krav. Jeg forstår ikke helt hvad det er, at at du er så oprørt over.
Det lader til at så længe en mand opfører sig ordenligt, er velplejet, har godt job, er intelligent og sjov og opmærksom osv., så har han skaffet sig adgangen til den kvinde han vil have, uden at hun har mulighed for at sige fra. For så kommer kritikken. Så fremstår denne kvinde som utaknemlig, egoistisk og decideret ond.
Fri vilje, Niels og ærlighed, sætter du pris på disse to kvaliteter?
Vi har langt vej i nu, os kvinder.
Det ser ud til at mænd stadig kæmper med samme form for usikkerhed, frygt for afvisning og træng til at besiddelse, som for flere hundrede år siden. Dette har resulteret i absurde regler for kvindernes gøren, laden og væren.
Som jeg forstår det, har kvinden du har forelsket dig i, skrevet en respektfuld og ærlig besked/brev til dig. Resten er ikke hendes business, men dit. Tag den indad, det er sådan vi udvider os. Det er sådan vi udvikler os som mennesker.
Mange hilsner
Monika
Skriv til mig!
Hej Niels
Dig vil jeg gerne mødes med !
Jeg oplever fuldstændig det samme den anden vej rundt nok fordi som du skriver at vi tøser er nogle stærke og seje nogen efterhånden men vil elske en aften med dig
Knus Mirian Sørensen
Kære Niels
Jeg forstår din frustration. Jeg tror både mænd og kvinder oplever det du beskriver.
Du lyder som en dejlig mand med dybde og en masse at byde på, som masser af kvinder vil sætte pris på, inklusiv mig selv. De ting du åbner op for er dybe relevante temaer, som jeg selv er optaget af. Og jeg ville synes det var så spændende at tale med dig herom. Jeg tror du skal huske, at kvinder er lige så forskellige som mænd. Det handler om, at du skal kende dit værd, og du skal vide med dig selv, at du fortjener en super fantastisk kvinde, som sætter pris på netop dig og dine kvaliteter. Og de/vi findes skam! – Kvinder som er ordentlige, ærlige og aldrig ville sende en sådan SMS. Kvinder som har stor respekt for mænd.
Stort knus til dig
Sukker bare stille her… kære mand kan kun skrive at alle de tanker du her skriver om i mænd deler..
sådan sidder alt for mange kvinder og sukker den anden vej. Nøjagtig samme historie bare med kvinde som udgangspunkt. Jeg har opgivet, de jeg møder vil “kun” sex delen. Så får man den samme smøre om kaos i følelserne samt ikke er lige der. Så ja en seriøs hårdknude.
Anja
Ærligt talt er jeg lidt uenig. Jeg har aldrig mødt denne kvinde du beskriver.
Jeg ved sgu ikke rigtigt. Nu er jeg en “outsider” der har en dejlig kvinde i mit liv, men jeg har ellers altid kæmpet for at finde én der ville mig for hvem jeg er og omvendt. Jeg er selv 30 år gammel, og har fundet en kæreste der er succesfuld, har mange penge og har de samme interesser som mig. Jeg er selv i uddannelse og tjener ikke særligt meget. Jeg er elendig i et køkken, er allergisk overfor katte og har ingen bil. Og nej, jeg har aldrig lånt penge af hende eller andre frynsegoder 😉 Men hvad man ikke har i fysiske goder burde altså være ligemeget. Jeg ved godt at det lidt lyder som noget alle ville sige på en date hvis de ingenting havde, men det er altså sådan det er hvis man vil have et meningsfuldt forhold. Vi deler interesser, og min personlighed er fejede det hele af bordet,,,,,,, For hende , da jeg jo ikke siger jeg har en perfekt personlighed – tværtimod.
Men det jeg prøver at sige er at ingen er perfekt, og ligemeget om man laver mad, kører dyre biler og bare er et guldæg, er det altså ingenting uden en personlighed at have det i. Og hvis du er den “perfekte” mand uden noget af dig selv, er du faktisk en mandlig trofæ-kone.
Og jeg synes artiklen overgeneraliserer kvinder. I mine mange år som single har jeg da søgt og kæmpet og lidt, men jeg har aldrig mødt denne “Perfekte mand” – kvinde. Og hvis jeg har, er jeg da gået i en stor bue udenom.
Hvis man tager en tur ud i det rigtige liv, og ikke læser artikler i blade, nettet , mm. , så finder man at kvinder er lige så forskellige som snefnug, og hvis man tager steder hen som tillokker én, er der med garanti en kvinde. Den kvinde du beskriver er simpelthen bare den forkerte.
Jeg er ret uenig med denne artikel og vil med en opmuntrende tone opfordre til at se igennem denne tågede fordom ( måske med lidt erfaring ) og kom derud. Jeg gjorde hvad jeg bedst kunne lide, og mødte den rigtige fordi hun forstod mig.
Tag det første skridt ( udenom den type kvinde du har mødt ) og gør hvad du føler dig hjemme i. Så sker det hele.