…næsten
Efter en travl dag med mange beslutninger og deadlines valgte vi, på redaktionen, at gå en tur i biografen for at koble af og se en rigtig tøsefilm – Single I New York. Se trailer HER
Læs redaktionens anmeldelse nedenunder.
Filmen handler om, hvor svært det kan være at finde kærligheden. Man følger 4 kvinder der har hang til mænd, og som søger kærligheden i New York.
Filmens kernebudskab er: at det, at lære at nyde dit eget selskab, er lige så vigtigt som at finde meningen med livet.
Alice, hovedpersonen, slår op med hendes kæreste igennem mange år, for at finde ud af hvem hun er. Hendes søster bor i New York og lever karrierelivet fuldstændig frigjort fra mænd med masser af one-night-stands, hvor Alice er på jagt efter den eneste ene.
Alice, flytter til New York, og bliver ansat som advokatfuldmægtig, hvor hun bliver kollega med den karismatiske, kraftige single pige, Robin. En rigtig festpige, med stort F. Af hende lærer Alice en masse tips og tricks til at navigere i singlejunglen. Det bringer hovedpersonen i kredsløb omkring playboy bartender fyren Tom.
Der er nogle små skarpe øjeblikke i filmen, som nye enlige vil kunne nikke genkendende til. Filmen har sjove on-liners og nye ord, som du som single kun kan grine af – i al sin genkendelighed: Wi-Fi problemer, det ikke selv kunne lyne kjolen i ryggen, eller det at have svært ved at sove alene
Har vi set det før? Svaret er vidst JA – mange gange! Dog har ”Single i New York”, instrueret af Christian Ditter, et par twist, hvor du faktisk forlader biografen i reflektion over det der single liv – og hvad det nu kan. Det virker befriende og intelligent.
Det er desuden ikke kun kvinders genvordigheder ved at blive single, der skildres. Mænds smerte og deres kvaler i singlelivet ligger hele filmen igennem, som en parallel tone.
Det er enormt forfriskende, at det ikke kun er kvinder, der udstilles som Bridget Jones agtige typer.
Se den, hvis du trænger til et godt grin og desuden gerne vil efterlades i en reflektion over, hvad meningen med det hele egentlig er.
Vi giver den små 4 ud af 6 mulige.