I dag vil jeg flippe dine tanker lidt.
Få dig til at vende smerte til styrke.
Lyder det for godt til at være sandt?
Det vil jeg gøre sådan her:
Tænk på en person, der her gjort dig ondt.
Fremkald hans eller hendes personlighed, og det I gennemgik.
Læs nu nedenstående, som om det var skrevet af dig.
Læs det med kraft, værdighed og ret ryg
“Jeg vil aldrig fortryde at jeg mødte dig.
Alle de tårer jeg græd.
Alle de timer jeg mistede.
Al min overtænkning.
– det var ikke spildt liv.
Det lærte mig, aldrig at sjuske med min kærlighed.
Det lærte mig, at elske mig først.
Det lærte mig, at rumme alle mine fejl.
Det lærte mig, at tilgive dig og alle dem, der har såret mig i fortiden.
Så kære ……….. tak for alt det du trak mig igennem.
Du tvang mig inddirekte til at vokse.
Du tvang mig til at opbygge den stærke, uafhængige kvinde jeg er i dag.
Tak!”
Læs det lige igen 🙂
Måske med endnu mere værdighed.
Se, det er styrke.
Se, det er selvkærlighed.
Så kære dig derude.
Intet er forgæves.
Du skal blot vende det rigtigt.
Din historie er din styrke.
Føles det ikke sådan – MAKE IT!
Stærke mennesker har sjældent en let fortid.
Vend det rigtigt.
Skab nu den skønneste dag for dig. Stolt, stærk og værdig! Bliv’ i dag hende, du gerne selv vil møde.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




28 kommentarer på “Tak – for alt det du trak mig igennem .”
Tak! En øjenåbner! Har en tendens til at gøre mig selv til et mere offer end jeg i virkeligheden er! Tak for reminderen!
Så sandt, så smukt. Tak
Sandt tak
Super god indsigt. Tak Mette <3
Just right – det giver så god mening Jeg finder stor støtte i dine daglige boost – er ude af et forhold efter næsten 12 år og jeg hopper dagligt noget frem og tilbage mellem superwoman og offer-lille-mig. Tak for dit super fede overskud
Tak for de gode boost,er vigtige i mit liv i øjeblikket. ❤️
Skønt at høre!!
1.000 tak
Tak fordi du har fået mig til at græde endnu engang, for når man tænker på fortiden så gør det stadig lidt ondt.
Selvom jeg har rejst mig hvergang så glemmer jeg, hvor stærk jeg er.
Jeg hører det ofte fra venner og bekendte at jeg er en stærk kvinde selvom det ikke føles sådan. Men jeg vælger at begynde at tro på det og at få mere styrke til at opnå mine mål og drømme. Det har ofte været andres drømme jeg har levet i. Nu er det mig det handler om. Tak for dig og all den tid du giver os. Du er en stærk kvinde.
Hvor er du stærk og modig på samme tid. Husk tårer er også styrke. Og tak for dine søde ord, de betyder meget.
Skab en skøn dag for dig, skønne kvinde!
Kærligst Mette
Kære Mette. Tusind tak for dine daglige boosts… de er virkelig til hjælp og gavn for mig. Jeg har dog et spørgsmål…Når jeg føler mig såret af andre, så er det som regel fordi at folk ( i bedste mening tror jeg ) prøver at ændre mig og min personlighed( til deres egen meget bedre personlighed ) ((O:. Jeg er nu selv godt tilfreds og mener selv at hvis jeg kan lide mig selv som jeg er, har jeg ikke lyst til at ændre mig for andre, og at andre må acceptere og respektere mig som den jeg nu engang er, ligesom jeg gør ved dem ( altid ), mine venskaber glider ud på den konto.. i bund og grund mener jeg selv at jeg er et ok godt menneske. Hvorfor får man aldrig at vide at man er god som man er, at man aldrig skal ændre noget som helst ved sig selv… men altid får ” hjælp” uden at have bedt om det, til at ændre sig ?? Det sårer… De kærligste hilsner fra Tyren.
Tak Mette, du rammer altid mig spot on. Det du skriver er altid meget tydeligt uden omsvøb og floskler. Det er befriende klog læsning.
Jeg vil prøve at tage dette til mig. Men godt nok svært, når ham flammen har valgt ens veninde.
Det er svært at trække “jeg er stærk” kortet, når man er knust og splintret som en smadret vase. Når man er desillusioneret og er blevet vraget på den værst tænkelig måde.
Kommer ALDRIG til at tilgive eller være taknemmelig!
Kære Mie
Det må være så hårdt og gå med hadet.
Jeg lover dig at dit liv bliver lykkeligere når du tilgiver og er taknemmelig.
Tilgivelse er en gave til dig selv.
Gå med Kærlighed og fred og en ny verden vil åbne sig for dig.
Kærlige tanker
Heidi
Jeg har det på samme måde. Men tænk, hvor dejlig en følelse det ville være for os selv. At kunne lægge det bag os og komme videre.
Så start med at være ligeglad.
At hade er spild af dine kræfter på en person, der ikke fortjener så meget opmærksomhed. Og vedkommende er nogle også ligeglad om du hader eller er ligeglad
Dine ord er med til at gøre en forskel for mig. Netop så fortiden fylder knap så meget. Tak for dig.
Nærmest som et digt.
Så fint.
Og rummer helt sikkert noget som vi alle med sikkerhed kan kende:
Sorgen, men også den efterfølgende erkendelse af at sorgen lærte os noget.
Og ved at tilgive og sige “tak for lektien” til dem der har såret os, tager vi magten fra dem og lægger den tilbage i vores egne hænder.
Yeah!
/ Hanne ❤
Tak Mette hvor har jeg brug for det, nu når orkanen raser og alting er SÅ svært! Jeg tuder nu (igen), men tak for dette boost, ingen spot on, tager det med mig i de næste mange uger.
Må du få den skønneste dag!
Så sandt ❤️ men hvordan når man dertil, hvor man kan tilgive? Det er så svært, men ville være så rart, for så ville man virkelig kunne komme videre.
Tak. Godt skrevet, lige det der suser rundt på “1,sal” og gør mig forvirret. Men fremskridt hver dag, der er selvfølgelig stadig dårlige dage.
Jeg har haft to uger, hvor jeg har været tæt på en person, som jeg bagefter godt kan se, at jeg vidste var en usund relation for mig fra starten.
Jeg prøvede i to uger at finde undskyldninger og forklaringer for hende, hvorfor hun optrådte på den måde, som hun gjorde. Jeg nåede endda at sige fra over for nogle ting på en pæn og ordentlig måde ud fra en forventning om, at vi kunne få en bedre forståelse.
Da jeg var kommet mig over den værste vrede, spurgte jeg mig selv, hvilken kvinde, der havde behandlet mig bedst inden for de senere år. Jeg havde aldrig troet, at det var den person, som jeg i dag ved, det er.
Lykke er ikke noget i sig selv. Det er jo en kvalitet ved noget der findes i forvejen.
Så berigende at læse dette og tilgive, når man føler sig bedraget og vred
Tak skønne Mette
Svært at takke en man hader og som man aldrig gider at tale med igen. Men sikke en befrielse at slippe for denne person og ja det er da noget at takke for men det gav mig samtidig et kæmpe dyk nedad fordi jeg tænkte om jeg virkelig var sådan et dårligt mennesker som den person fortalte mig at jeg var og det tog tid at rejse mig igen fra raseriet og det har jeg virkelig svært ved at takke for, det har gjort så jeg ikke er mig når jeg er sammen med andre og at jeg sætter tape på min mund og jeg håber det forsvinder igen for har altid været stærk og sagt lige hvad jeg har lyst til og så måtte folk tage det eller lade være, vil ikke sidde og passe på om jeg nu kan tillade mig at sige det ene eller det andet, jeg kan ikke finde ud af at være falsk og sige at alt er fantastisk hvis det ikke er det, og syntes folk er ret dårlige til at modtage hvis man ikke har det super duper hele tiden. Så jeg kan takke for at jeg nu er lige så overfladisk som alle omkring mig når de spørger hvordan jeg har det og jeg kan takke for at jeg sagde stop og tog mit tøj og gik og jeg kan takke for at jeg ikke reagerede på en meget grov og ubehøvlet mail jeg fik efterfølgende.
Det at miste halvdelen af mine børnsliv – gør ondt… så ondt….
Han var der ikke meget for dem, har aldrig stået op om morgenen, altid arbejdet om aftenen, aldrig lavet lektier eller arrangageret sig i deres fritidsaktiviteter. Eller venner. Han kunne det hele for omverdenen – levede et dobbeltliv. Fik mig vippet ud – og ny kvinde har “overtaget” min plads og mine guldklumper…
Det gør ondt… så ondt….
Tilgive…. hvordan….
Ved at slippe din modstand.
Læs taksten igen 🙂
Søg op. Vær større end det.
Det er kun det utilgivelige, vi skal tilgive, ellers var der jo ikke en udfordring.
Så det handler om at du stiller dig stærkt og ikke som offer.
Kærligst Mette
Jeg har efter SÅ ufattelig mange år sagt stop. Jeg levede i en drømmeverden, og bildte mig ind, at alt var godt. Men, – jeg vidste inderst inde at han ikke elskede mig. Der var så mange små tegn, som jeg valgte at negligere… Jeg turde ikke se sandheden i øjnene. Følte at min identitet forsvandt. Da jeg endelig gjorde det, forsvandt jorden under mig, i lang, lang tid. Jeg må nu leve med, at jeg må dele mine, nu voksne børn, med ham og hans nye kone. Det er benhårdt. Men, jeg er langsomt ved at tilgive mig selv. Dernæst vil jeg prøve på at tilgive ham. Jeg ved at jeg indimellem var strid, når jeg blev sur, over at han aldrig var hjemme, at han altid kom i sidste øjeblik, at han altid satte os, sin familie som sidste punkt på dagsordenen. At jeg hver dag måtte svare og finde på undskyldninger, overfor vores børn, når de spurgte om, hvornår far kommer hjem. Far har SÅ travlt, far har et meget vigtigt arbejde osv, osv. Alting var vigtigere for FAR, en VI hans familie var! Jeg er i denne proces ved at lære noget vigtigt om mig selv, – jeg satte min familie først! For mig var det vigtigt, at mine børn ikke blev skilsmissebørn. Men det var også for min egen skyld, idet jeg ikke kunne bære tanken om, at jeg skulle undvære dem hveranden weekend eller hveranden uge. I dag vil jeg glæde mig over, at mine voksne børn fortæller mig, at de havde en tryg og god barndom. Og helt for mig selv glæde mig over, at det skyldtes min indsats. Jeg var en god mor.
Efter lang tid i et forhold der gik op og ned og med HANS datter der styrede det hele fordi hun fik lov, flyttede jeg for mig selv. Vi forblev kærester, men jeg var altid i tvivl om, om han elskede mig. Der var ligesom aldrig rigtig plads til mig. Så købte jeg kurset “selvkærlig boost” og det gik hurtigt fremad for mig. Jeg blev enorm selvbevidst og kunne pludselig se at jeg var dejlig og rar at være sammen med. Jeg kunne li mig selv og mit spejlbillede og det endte med at jeg stillede ham stolen for døren, selvom jeg elskede ham helt vildt på trods….så vågnede han op. Han har gjort plads til mig i sit liv, fortæller ofte hvor meget jeg betyder og at han elsker mig. Jeg kan mærke det. Og der er sat rammer for hans datter. Vi bor stadig hver for sig, men har det så anderledes og jeg føler mig lykkelig. STOR TAK til dig Mette for at lede mig på vej og blive mere modig. Pia