Hvorfor har du ingen kæreste?
Hvorfor går du i sådan nogle sko?
Hvorfor har du ikke børn?
Hvorfor kører du i sådan en gammel bil?
Hvorfor er dit hår den farve?
Hvorfor er dit fjernsyn så småt?
Hvorfor er dine lår så store?
Ville du nogensinde stille nogen den slags spørgsmål?
Mit gæt er… nej. Selvfølgelig ville du ikke det. For det er spørgsmål, der kan tvinge modtageren til at skulle ind og rode i noget, der er svært at røre ved. Noget, der er endnu sværere at tale om. Noget personligt.
“Det er spørgsmål, der kan være stødende. Sårende.”
Det er de spørgsmål, om hvilke man siger: ”Det spørger man bare ikke om.”
Den slags spørgsmål kom jeg til at tænke på, da jeg forleden talte med en ung kvinde, der fortalte mig, at hun var træt af at få et helt særligt spørgsmål.
Hun er single. Og så er hun træt af at blive spurgt:
”Hvorfor har du ingen kæreste?”
Umiddelbart vil jeg tro, at nogle (eller de fleste) mennesker mener det som et kompliment. ”Du er da skidesød, hvorfor har du ingen kæreste?” – ikk’?
Men hey. Tænk lige over det – ligesom jeg selv gjorde. Forestil dig, at:
Du har været single i 36 måneder. Du har været mere end klar til en kæreste i 30 af dem. Du føler, at du har gjort alt det, ”man skal gøre” (selvom der selvfølgelig ikke er noget, man ”skal gøre”…). Du har gået ud, opsøgt nye mennesker, gjort dig ekstra smuk, været smilende og imødekommende, måske fundet en fyr, satset det hele, måske fundet endnu en fyr, da dét ikke gik, osv., osv…
Men det går bare ikke. Den har bare ikke ”været der”. Og du er knust, igen, for du forstår ikke, hvad der er galt med dig, siden du ikke kan finde en kæreste.
Og så bliver du spurgt: Hvorfor har du egentlig ingen kæreste?
”Mette, hvad er der galt med mig?” spørger kvinder mig.
”Mette, det gør ondt på mig, når jeg får dét spørgsmål” blev jeg forleden fortalt.
1. Der er ikke noget galt med dig.
Og 2. Det forstår jeg godt.
Det gør p****ondt. For når du får det spørgsmål, så går du ind og piller ved noget, der gør ondt at røre ved. Det er (ofte) sårbart, personligt, privat, betændt. Og der ligger i langt de fleste tilfælde meget mere bag, end du nogensinde har lyst til at plapre ud med på en helt almindelig tirsdag eftermiddag.
Der er mere skuffelse, angst og bekymring bag, end hvad du har lyst til at underholde med.
Så er du single, og kan du mærke, at det stikker i hjertet, når du får det spørgsmål… så sig fra. Sig, at det har du ikke lyst til tale om. Eller sig måske bare: ”Det er ikke så enkelt”. Hav hele tiden i baghovedet, at det er ment som et kompliment – og flyt så fokus.
Og til alle, søde jer, der undrer sig over, hvorfor jeres skønne veninde, kammerat, moster, bror eller kollega ikke har nogen kæreste…
Husk:
Det kan være sårbart.
Så træd varsomt.
Vær betænksom.
Vurdér jeres relation.
Vurdér deres situation.
Vurdér, om det netop i dag er endnu én af de ting, man bare ikke spørger om.
Hvad er det værste, du er blevet spurgt om?
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
3 kommentarer på “Spørgsmålet, du ikke skal stille en single… .”
Jeg har haft perioder, hvor jeg hellere ville have haft en samtale om, hvordan min kommende kæreste skulle være, frem for de mennesker, der har syntes, at det var vigtigt, at jeg skulle møde en af deres bekendte. Det har givet nogle temmeligt akavede møder, hvor jeg har vidst, hvad det drejede sig om; men hvor jeg samtidigt ikke kan sige noget om arrangementet senere.
Specielt i det sidste halve år har jeg datet meget. Det har givet mig nogle møder med smukke kvinder med vilje og personlighed. Det er møder, som jeg sætter stor pris på, selv om jeg i processen har spurgt mig selv om, hvorfor det ikke er blevet til et fast forhold endnu. Der er en helt konkret forklaring til det i de enkelte tilfælde. Men jeg synes, jeg har lært af de gode oplevelser, som jeg har haft ved at møde netop hende.
Hvis jeg bliver spurgt, hvorfor jeg ikke har en kæreste, viser det også, at jeg har et problem. Det er ikke alle, jeg ønsker at fortælle mine grunde til det. Men jeg har evnen til at sige fra overfor dem. Jeg vil gerne ind i et forhold. Men jeg er også villig til at vente på den rigtige. Den dag mavefornemmelsen er i orden, tror jeg, at det sker.
Hvorfor er det man absolut skal have en kæreste …..?
Med så mange singler i dk, inkl undertegnede, så, kan det ikke være rigtigt at ingen synes det er dejligt at leve alene og man trives fint med.
Så svaret på spørgsmålet “Hvorfor har du ingen kæreste ?” Svaret kunne jo være “Fordi jeg trives alene og nyder friheden….” og ikke føler et behov for det.
Er man så egoistisk, sær eller you name it mærkat man nu kan få, fordi man vælger at leve sådan?
Og ved godt man sagtens kan have en kæreste, selvom man vælge at bo alene. Men ovenstående var ment som alene alene.
Enig med Mike. Jeg selv siger, jeg tiltrækker personer, som ikke er sunde for mig.
Efterhånden som tiden går, nyder jeg mere og mere bare at være mig. Ud over det, er vi ikke alle som er egnet til et parforhold, det kan der være mange årsager til. Min årsag, har jeg fundet og hvad den bl.a handler om.
Det forventes af en i samfundet at man er 2, det er “normalen”. Men hvad er normalen? I et samfund med så mange forskellige leveformer/familietyper, så må det spørgsmål sendes på pension;0)