Her på bloggen kommer der flere og flere spørgsmål til Kenneth Adelhardt – vores faste tilknyttede make-up artist og stylist.
Mange har efterspurgt en hurtig makeup – som kan give selvtillid på ingen tid.
Jeg har givet ordet videre til Kenneth.
……….

Det er vigtigt, at du har fokus på, det du har det godt med. Det vil sige hvis du er glad for dine øjne, læber eller kindben, så er det det du bruger dine 5 min. på.
Jeg har i et tidligere indlæg, sagt at jeg er vild med concealer, brug det på de områder, hvor du har rødme eller under dine øjne, hvis de virker for mørke og trætte.
En lys øjenskygge med perlemor evt. eller med et gyldent skær, påføres på hele øjenlåget og i smule øjenkrogen. Du kan også bruge lidt på dit kindben eller over læben (det man kalder amorbuen).
Læg en mørk streg langs den øvrer kanten på dit øjenlåg, lidt mascara på de øverst vipper og ikke på de nederst, da det kun at have fokus på det øverste af dit øje, giver øjet et løft.
Ta’ lidt rouge eller rosa læbestift på kinderne, kig dig i spejlet, smil til dig selv og læg den på “æblet” af dine kinder.
HUSK lidt er godt, så børst/gnid det godt ud, så du får en glød på kinderne. Lidt lipgloss og wupti du er klar til at tage verden med en storm.
PS
En hårpudder er fortræffelig til at give dit hår et løft.
Hvis man har langt hår, kan du sætte det op i en knold, mens du ligger makeup, det giver dine hårrødder et løft.
Lidt olie eller creme i spiserne af håret for at give det et mere færdig look.
Og som altid, er jeg klar på at give svar på jeres evt. spørgsmål eller forslag til emner. I gerne vil have mig til at uddybe.
Gå en fantastisk dag i møde med smuk selvtillid
Knus Kenneth
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




4 kommentarer på “Smuk selvtillid på 5 min…”
Kære Kenneth,
tak for tips 🙂
Har du nogle specifikke produkter, du kan anbefale (for mit vedkommende til en følsom hud, dvs. uden for meget parfume og den slags).
TAK 🙂
Mange hilsner fra Stine
Kære Stine,
Tak for dit spørgsmål.
Parfumeallergi er efterhånden et udpræget problem, og efter min mening, har parfume heller ikke noget at gør i kosmetik.
En mineral foundation kan du godt bruge, start dog med en god ansigtscreme med fugt, og lad den tørre godt ind i huden, inden du påføre mineral foundation.
Jane Iredale
Youngblood
Tromborg
Nilens jord
Er alle mærker der er meget bevist om hvad deres produkter indeholder.
Knus Kenneth
Hej Kenneth,
Har du nogle foreslag til makeup når man er gravid?
Jeg har købt en økologisk mascara og læsestift, men er i tvivl om hvilke andre produkter jeg kan bruge uden de er skadelige, fx. til styling af håret?
Hilsen Emilie
Kære Emilie,
Tusind tak for dit spørgsmål og tillykke ;o)
John Masters Organics, har flere produkter uden parabener, SLS og anden skadelig kemi og de indeholder heller ingen kunstige farvestoffer eller dufte.
Der er også flere og flere frisør der forhandler økologisk produkter, de ville kunne anbefale til dig.
Ha´en skøn dag
Knus Kenneth