Efter at have arbejdet med terapi og herunder også parterapi i snart 15 år, er der for mig nogle kendetegn, der er med til at definere stærke parforhold.
Vi har alle en tendens til at falde ind rutiner i længerevarende relationer.
Vi har vaner og ritualer, som et par, der hjælper til en form og en definition af vores fælles liv.
Og når du nu ved, du skaber disse vaner over tid, så hvorfor ikke gør det til gode vaner?
Jeg har i nedenstående forsøgt at trække nogle af de vaner op, jeg kan se, der gør dit parforhold til et stærkt, langvarigt og lykkeligt parforhold.
1: Tid
Det er let at tage vores parforhold for givet.
Prioriter kvalitetstid sammen, kun jer to, fx ingen TV, (som også er en vane).
Planlæg en dato, så I har tid og plads til bare at være jer to, og nyde jeres tosomhed.
2: Påskøndelser
Påskønnelse opbygger kærlighed og tillid. Fortæl din partner de ting, du sætter pris på. Det bringer jer tættere og I vil blive venligere overfor hinanden. Vi kommer nemt til at tro vores partner godt ved alle grundene for at vi elsker dem, men sådan er det ikke. Vi kan alle komme i tvivl til tider. Praktiser det, gør det til en vane, at du påskønner hinanden. Komplimenter din partner, hvis tøjet sidder godt, eller frisuren klæder ham. Jo mere du deler, jo tættere og mere kærlighed samt tillid, vil opstå imellem jer.
3: Sex
Uhhh, den var provokerende 🙂 Sex er ikke det vigtigste aspekt i et forhold – MEN intimitet bringer jer tættere på hinanden. For at holde et godt sexliv kørende, så kræver det en vis energi og opmærksomhed. Ord skal føre til handling. Regelmæssig sex kan blive et ritual, der både er smukt og tilfredsstillende.
4: Undskyld
Nogen har lettere ved at sige undskyld, end andre. At sige undskyld skaber tilknytning, kærlighed og medfølelse. At tage ansvar, hjælper os med at vokse. Undskyld helhjertet og ofte.
5: Evaluering
Et virkelig lykkeligt par, taler også om hvordan deres forhold går, hvad de elsker ved det, og hvad de gerne vil arbejde med. Glade par føler sig trygge.
Revurder dit forhold, hvilket også minder dig om at det er en prioritering. Det er en god ide at tage sådan en snak, så I kan drøfte de ting, som er med til at løfte jeres forhold til at blive endnu bedre med tiden.
6: Solo
At tage tid hver for sig, er en vital del af et sundt forhold. Din partner kan ikke være dit et og alt. Du er nødt til at have dine egne interesser, mål og ønsker. Tid til dig selv er nærende også for forholdet, det giver dig mulighed for at give mere til forholdet og holde det frisk.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




4 kommentarer på “Gør det, stærke par gør! .”
Hvordan får jeg den mail hver dag kan ikke tilmelde mig
Kære Zeline,
Du kan tilmelde dig til selvkærligheds boostet her:
http://boostet.mettesunivers.dk/
Ha´en skøn dag
Kære Mette
Hvor er det berigende for mit liv at høre fra dig. Det sætter jeg stor pris på. Min mand døde fra mig for godt to år siden og er nu startet i et nyt forhold, der virker lovende efter tre mislykkede forsøg. Jeg er 64 år og har 4 børn med den mand jeg levede sammen med i over 40 år. Knus Jytte
Er der noget, jeg gerne ville have sagt til min første kone, så er det undskyld. Men samtidigt var det noget af det første, jeg fik at vide:”Du må aldrig sige undskyld”. Vi havde meget sex. Men samtidigt turde vi intimiteten, hvor vi bare lå og nussede og ind imellem sagde noget til hinanden. Vi kommunikerede meget; men den verbale kommunikation var kun en lille del af det, der betød noget i vores samvær. Jeg forstod ikke, hvorfor jeg ikke kunne tale sammen med min kone på samme måde, som jeg specielt kunne med andre kvinder. Men vi kendte hinanden. Og vi vidste altid, hvordan vi havde det.
Til hendes begravelse blev jeg meget skuffet. For selv om præsten havde haft meget kontakt med hende, følte jeg ikke, at han kendte hende. Jeg ville ønske, at jeg havde nået hende, før hun døde. Og jeg ville ønske, at jeg havde været bedre til at passe på hende. Min kone var én af de få kvinder, der nåede at slå Lene Køppen i en officiel turneringskamp. Lige nu interesserer jeg mig mere for tennis.