Smerte kommer og går.
Det er først, når du går i stå i din smerte, at den kan skade din trivsel og udvikling.
Hvis du opdager, at du føler dig lukket, fortørnet eller tung om hjertet, så kan det være en del af dig, som sidder fast i din smerte,
Smerte kan være én af livets store læremestre, MEN det er så vigtigt at du bevæger dig igennem den og ikke sidder fast i den.
Du kan sidde fast i din smerte af mange årsager.
Som barn var det naturligt at græde eller bryde ud i et raserianfald, da oplevelsen bevægede sig igennem dig.
Denne adfærd kan føles, som om den renser din sjæl, så du igen er åben og tilgængelig for nye oplevelser.
Som voksen lærer du ikke at udtrykke dine følelser.
Følelser bliver skamfulde og farlige.
Måske har du bestemt dig for ikke at udtrykke følelser og har udviklet nogle strategier til at håndtere de svære følelser.
Måske kan du have lært at “flygte” fra dine følelser?
Måske begynder du at tænke, at det at forblive lukket og ikke have lyst til at prøve nyt vil skåne dig for mere smerte?
Måske tænker du, at det at holde livet på afstand, vil holde dig langt fra kærestesorg, afvisning og fiasko?
Du kan måske være så trænet i at være i din smerte, at tanken om at undvære den kan skræmme dig.
Du bruger enorm meget energi på det, som i stedet kunne bruges til at skabe meget mere liv i dit liv.
Hvis du opdager, at du hele tiden undertrykker de samme velkendte mønstre af smerte, så overvej at omfavne dine følelser og slippe din smerte.
Uanset om din smerte er fra barndommen eller fra en oplevelse fra sidste uge, så se om du kan give det plads, så du kan bevæge dig.
Du vil opleve en enorm frihed, når du lærer at stå ved dig selv og dine følelser.

Se min video HER om, hvorfor du bliver glad af at græde
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her





3 kommentarer på “Smerte gør dig stærkere, klogere og bedre .”
Hej,
jeg vil prøve denne vej med at hjælpe mig selv, har rigtig dårligt på det sidte, Glade mig.
Der er jo en grund til at mennesker undertrykker deres smerte følelser fordi andre mennesker ofte ikke er gearet til at kunne rumme dem Så derfor….så HVORDAN omfavne dem?
Jeg tror, det er farligt at undgå at udtrykke sine følelser. Man kan lære at give sine følelser et andet udtryk, og man kan lære at kontrollere følelserne, så man doserer den styrke, som man udtrykker følelserne i.
Uden følelser, er det umuligt at engagere sig i andre mennesker. Og hvis vi vil give os selv plads er vi nødt til at leve med, at vi også påvirker andre følelsesmæssigt – på godt og ondt.
Jeg har svært ved at have kærlighed til mig selv, hvis jeg hele tiden skal begrænse mig i forhold til de værdier, som jeg tror på. Derfor kan jeg kun være autentisk, hvis jeg viser andre, at jeg også kan blive vred, såret osv. Hvordan skulle jeg ellers kunne være glad eller taknemmelig for noget?