Lad dem gå. Lad dem nu bare gå.
Det gør ondt. Du kommer måske i sorg. Du kan måske mærke i hver en fiber i din krop, at du savner.
Lad dem gå!
Din skæbne ikke er bundet til nogen, der forlader dig.
Det betyder ikke, at de mennesker, der forlader dig, er onde.
Det betyder blot, at deres rolle, i din historie, er slut.
Lad dem gå!
Når du kalder på de mennesker, der har forladt dig, sker der noget med din selvopfattelse.
Du er i dyb modstand.
Modstanden giver endnu mere modstand fra verden.
Når du kalder på mennesker, der har forladt dig, sker der noget med din vibration.
Du lukker ned og tiltrækker mere smerte.
Jeg siger ikke det er let. Det kan faktisk være det modsatte – virkelig rædselsfuldt.
Jeg siger bare at du skal
Lad dem gå!
De gange jeg er blevet forladt har jeg været i dyb sorg.
Sorg er værdigt.
Savn er kærligt.
Men at kalde det tilbage, giver dig modstand. Tiltrækker mere smerte.
Lad dem gå!
Når du accepter at vedkommende, der går, ikke længere ønsker at deltage i din ”fest”, betyder det ikke, at din fest slutter.
Den slutter dog, hvis du pludselig gør vedkommende, der har forladt dig, til æresgæsten.
Lad dem gå!
Mærk smerten. Tag dig af den. Omgiv dig med lyse og varme relationer. Omgiv dig med dem, der er der.
Glæd dig stille til de der kommer.
Tud, græd, vær trist.
Med de der ikke vil være der,
Lad dem gå!
Herfra ønskes du en fantastisk dag. Dit liv er din fest, du er æresgæsten. Skab en skøn dag i din fest i dag, så skaber du nemlig automatisk en skøn dag for dem, der er en del af din fest.
Mette Holm Selvimponerings Bootcamp
“DE, DER VIL MEST, FÅR MEST”
Og jeg VIL mit 2022 – vil du med? Tilmeld dig KLIK her
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
30 kommentarer på “Når de går – lad dem gå .”
Skidegodt, Mette! 🙂
Det er bare virkelig hård når det er en kollega og ses hver dag på arbejde.
Mega godt Mette.
Men når man står i situation er det så svært, ikke at føle sig ensom og forladt.
Derud over er kæreste sorgen en ting. Men kæreste sorger når man så har fået et barn sammen, er noget helt andet.
Og at havde kæreste sorger og være mor 90% af tiden. Er også svær. Man kan gode føle sig ensom selvom man er sammen med et barn (han er 2) for som du også nævner. Har man brug for andre voksne.
Sorg handler ikke kun om at blive forladt af en man elsker – sorg handler også om, at træffe valget om at forlade en man elsker…
Enig…
det er så absolut også mega hårdt den anden vej.. at forlade.
Det glemmer nogen ind i mellem…
Heidi og Helle
Mettes tekst er rigtig fin.
Og jeres bemærkning er lige så rigtig.
Det er MEGA hårdt at forlade en man virkelig holder af..
Virkelig hårdt at forlade når man ikke kan undgå at se hvor hårdt de har det. Den situation jeg tænker på (og er i) er når der er fælles venner/bekendte der også bliver påvirkede af den andens sorg. Hårdt at erfare at deres velmente hjælp er med til at fastholde den sørgende i sorgen……
Ja, det har du ret i.
So true, men man kan blive meget ensom .
En, der altid bliver forladt …….
Kan der være et mønster i de mennesker du vælger til, siden du altid blir forladt..
Helt enig Mette. Men hvad så når det er ens børn,som vælger en fra? Nøjjj hvor er det barskt. Jeg læste et citat af Pernille Ålund; “Når du på din ø,har stået og råbt og skreget,tigget og bedt,pleaset og grædt og så ellers har gjort det igen og igen,ja så er på tide,at forlade denne ø” Det er nemlig præcis hvad jeg har gjort med mine 2 døtre på hhv. 22 og 28 år,forladt min ø,det har frigivet en masse energi,som kan bruges meget mer konstruktivt.Den ældste har 2 børnebørn,hvor den ældste og jeg er meget knyttet til hinanden,men men hendes mor vælger at bruge Clarah,mit barnebarn i kampen mellem hende og jeg. For 2 mdr brød Clarah fuldstændig sammen og min datter måtte give sig,siden har jeg ikke set dem.Hun er meget konfliktsky og tror at problemerne forsvinder,hvis hun leger ” studs “og dermed lukker hun for enhver dialog. Men nu har jeg simpelthen fået nok.
Jeg har sluppet tøjlerne og jeg lader dem nu være. Jeg kan ikke sige mig fri fra en smule vrede,skuffelse og ked af det hed,men jeg vil ikke længere finde mig i at blive behandlet så uværdigt og som dørmåtte(de mener kun at jeg er problemet,at alt er min fejl)
Den har jeg slugt igen og igen,især for at få lov til,at se mit barnebarn.
Men nu går den ikke længere. Jeg er ALT for god til ,at lade mig behandle sådan.
Jeg savner mine børnebørn usigeligt,men lige nu kan jeg ikke gøre andet.
Min dør er åben ,hvis de har lyst til at komme .
Kæreste Jeanette
Du er sej og stærk og du skal vide at du ikke er den eneste som har taget disse hårde og smertefulde beslutninger. Jeg er selv en af dem og jeg ved hvad du skriver om. Har været i præcis samme forløb og har valgt den samme løsning som dig.
Varme tanker til dig.
Ja min dør er også åben for min 19 årig datter,som ikke ved om hun ønsker kontak efter jeg virkelig måtte sætte stolen for døren engang for alle,ud af min butik,åh det var så barsk,men havde ikke noget valg.vi har ikke talt sammen siden midten af september 2016,jeg huskede hende som jeg plejer til jul og adventsgaver osv fordi hun skulle vide at jeg ikke var væk væk.hun huskede ikke mig hm……..hun ved ikke om hun ønsker kontakt,jeg har sluppet det og så må tiden vise.det er hårdt og trist at hun ikke har forstået hvad det handlede om.ved hun har det godt,egen fin lejlighed sim hun er rigtig glad for,familien hjælper os begge og hun vokser i det hele,befrielse at have sluppet hende og er begyndt at nyde livet og min frihed trods sorgen og savnet.
Det er skide hårdt at blive forladt,
Men at gå fra en man elsker og overbevise sig selv om at man ikke skal tage kontakt igen er også meget svær.
Det står jeg i lige nu, jeg måtte forlade den mand jeg troede jeg skulle blive gammel med, men da den mand ikke ville være en del af de ændringer jeg gjorde og da jeg havde allermest brug for trygheden i vores forhold holdt han sig væk, og jeg måtte kæmpe alene. Det er/ var også min kamp og han skulle ikke kæmpe den for mig men bare være der, give er kram og et kys og holde om mig når de var nødvendigt.
Men ikke alle vi gerne vil have med på vores rejse har pakket til at tage med og det hårdt, men det skal nok gå
God dag til alle
Kære Mette… det giver perfekt mening det du skriver…
Jeg har dog lige brug for at vide om det gælder alle mennesker i ens liv..
Altså også forældre og søskende..
Har brugt de sidste 20 år on/off af min liv på, at få et nogenlunde værdigt forhold til mine forældre…
Det lykkedes aldrig rigtigt.. det eneste det tager med sig er skuffelse og ked af det hed…
Åhhh Mette den her har jeg så meget brug for, er lige blevet forladt og er i sorg…..lige nu forsøger jeg at accepteret at jeg intet kan stille op, at vores tid er forbi og han ikke vil mig mere (men en anden), det gør så ondt….din tekst i dag vil jeg bære med mig i de næste svære måneder! Af hjertet tak for den…..”lad dem gå” er mit anker der hvor jeg er nu.
Lige præcis helle, at sorg osse handler om at forlade en man elsker, det er overhovedet ikke nemt, det gør ligeså ondt som at blive forladt. Jeg er lige præcis det lige p.t .det er svært.
Gør bare sindssygt ondt når det er ens børn 🙁
Jeg er lige blevet forladt. Og at læse det her passer så ubeskriveligt godt på hvad der er nødvendigt. Jeg ved at det er det der skal til, og har tænkt det mange gange. Men smerten og tankerne forhindrer det. Jeg har ligget på mine grædende knæ og bedt om at få lov at fortsætte. Det får ham til at trække sig endnu mere (og det ved jeg jo også godt er resultatet). Men magtesløsheden og desperationen er så opslugende for alt det man burde gøre!
Så hvad gør man Mette, når man er angst for at være alene, og ikke finde lykken – og manden – igen? Og når man er angst for selve angsten, for at føle sig ensom. Troede det var min fremtid med ham. Nu står jeg i en alder, hvor man ikke har uendelig lang tid, til det biologisk set bliver for sent at stifte familie osv. Nøj hvor kan man føle at verden er imod en nogle gange!
Det er så spot On!
Ramte mig med 200 i timen helt ind i hjertehulen.
Jeg blev i går forladt af ham jeg troet jeg skulle blive gammel med.
Det er en af de kompliceret brud, hvor min knægt har knyttet sig til min eks, hvor vi er flyttet i rækkehus som jeg ikke kan sidde i alene, og hvor vi udvidet familien med en hund.
Lad dem gå…
Ja, det er rædselsfuldt og smertefuldt og omfanget af kaos er uoverskueligt, men jeg ved det bliver bedre og jeg ved min søn og jeg skal igennem det, vi kommer ud på den anden side igen. Stærkere, klogere og med hjertet intakt..
Jeg vil sørge i værdighed, begræde alle de brudte løfter og drømme som braste..
Lad dem gå..
Og bagefter vokser der en stærk og glad kvinde ud af asken fra mit forliste forhold.
Tak for dine ord Mette ❤️
Jeg tager dem med mig..
Tak for ordene, jeg håber at jeg kan tag dem helt ind og bruge dem til at hjælpe mig selv over den bakketop jeg står foran…..
Jeg blev forladt for 2 år siden , men er utrolige meget påvirkede af min eks liv og hvad han gør… Vi har 2 drenge sammen, og er af den grund til at ha kontakt…. Men jeg føler mig så lidt værd fordi jeg ikk kunne holde sammen på vores familie…
Og nu har han så købt hus med en ny kæreste sim han har haft 1/2 år og der har der endda være et brud for dem
Men lad dem gå
Lad ham gå, han valgte fra for længe siden
Tak Mette!
Men hvor ville jeg ønske, jeg havde “mødt”/læst om dig for knap et år siden. For knap et år siden, da min verden gik itu, og jeg ganske uværdigt tiggede og bad ham om at blive. Mistede mig selv 100%, for hans værdi var mere højere end min..
Efter 2 år gik vi fra hinanden i 2 dage. Efter 2 dage tiggede og bad jeg ham om at komme tilbage. Det gjorde han.. Efter to 2 måneder fandt jeg ud af, at han i de 2 dage havde været sammen med en anden… Den kærlighed, som jeg troede var helt unik, de løfter som vi havde givet hinanden gennem tiderne, de drømme og håb vi havde delt, og som jeg kæmpede for at holde sammen på, kunne inden for 2 dage erstattes..
“Jamen skyldte jeg dig noget?”. Nej egentlig ikke, måske en smule ærlighed, måske kunne du have fortalt det inden jeg tiggede dig om at komme tilbage og gøre mig selv til grin for at holde på dig, som åbenbart synes jeg var så ligegyldig. Han var/er hele min verden.. Ingen kunne erstatte ham eller den sorg jeg havde, da han var væk…
Den hårdeste tid for mig var at acceptere dette, og jeg synes faktisk stadig det er en kamp nogle dage.. Jeg er ikke mere værd end dét.. Andre dage kender jeg mit eget værd, og dét takker jeg dig for Mette.
Dine ord har sat mange tanker igang og har givet mig mod til fremover at elske og vælge mig!
Tak Mette <3
samme tekst kan sagtens anvendes når vi som menneske giver slip -og har svært ved det – på vaner, negative tanker, den usund mad misbrug/overforbrug af stemningsændrende stoffer os.
tak for en god tekst ☺
tak for dine inspirende ord Mette, det var lige hvad jeg manglede i dag for ikke at ringe eller kontakte ham mere ever ! ….tak tak tak
Det gør også så ondt at jeg ikke har hørt fra min søster siden jeg sagde fra. Men jeg må også lade hende gå….
Ja, det gør ondt at blive forladt – og det er frygteligt at forlade nogen. Mennesker kommer og går, i ens liv – og af forskellige grunde. Men det jeg har sværest ved, er hvis det er uærligt – det er ukærligt. Hvis man har brugt tid sammen, og ens partner, ens ven, ens relation – ikke kan melde kærligt ud. Det er den værste afsked – og næsten ikke til at komme sig over, fordi det er et kæmpe svigt, af er menneske man stolede på. Og ja, det er svært at være ærlig i den situation. Men det er nødvendigt.
Jeg er hved at flytte ud ,fra min kæreste gennem 8år,så det rammer plet
Min bedste veninde gennem 15 år har “fyret” mig og kastet vores venskab på møddingen i går. “Lad dem gå” kom jeg i tanker om – og fandt den frem.
1000 tak – det er virkelig en trøst og noget jeg kan bruge lige nu.
Især den del, der handler om at mennesker hører til i vores liv i perioder og ikke nødvendigvis for altid. Hendes rolle i min historie er slut. Festen går videre og det er MIG der er æresgæsten. Uha, det giver så meget mening for mig. Endnu en gang tak
Tak ordene, er lige blevet forladt, da han ikke har kærlighed til mig mere. Jeg er knust og i chok 🙁 Jeg prøver også at få ham tilbage, men kan jo ikke tvinge ham til at have kærlighed til mig.
“Vores”/mine drømme er væk. Barn nr.2 og hus. 🙁
Her i weekenden sad jeg og så videoerne med dig og din kæreste. Og til trods for gode intentioner, så er der mennesker, som vi bare ikke kan lade gå. Det er mennesker, der også hjælper os igennem smerten, igennem savnet osv. Jeg får mere fra de mennesker, der vil gå ind i kampen for at bevare relationen end dem, der viser, at relationen ikke betyder noget for dem. Jeg undrer mig nogle gange over, at når der sker et brud, så er parterne meget optaget af at bevare kontakten. Hvorfor det? Vi kan jo bare lade dem forsvinde ud af vores liv. Lige nu savner jeg det menneske, som siger til mig “du er for vigtig for mig til at du bare forsvinder ud af mit liv”. Det er da både ydmygende og kan også være smertefuldt at sige til et andet menneske “jeg har brug for dig”. Jorden er et bedre sted at være, netop fordi du er i mit liv. Men det er det, der skal til for at blive lykkelig. Og det er kærligheden til dig selv, og det menneske, som du har valgt at være sammen med. Jeg vil også have noget ud af de relationer, som jeg indgår i. Og hvis der er andre, der har det på samme måde, kan jeg jo ikke have noget imod det.
Ja tak for den. Netop at være den der forlader har været så svær en øvelse for mig. Vendte Mettes ord hen mod den situation og mon ikke hun ville sige vi skulle gøre det samme der. Lade dem gå, og stå med værdighed i at vi har lyttet efter i os selv, at vi har gjort det der føles rigtigt for os. At gå tilbage, måske blot i tankerne, at nedgøre sig selv fordi man føler sig som et ondt menneske, gavner ihvertfald ikke selvrespekt og værdigheden, men genskaber i den grad smerte. Smerten ved at miste en man holder af og også på den side af bruddet føle ensomheden, må man på samme måde stå igennem. Samtidig med at man hele tiden bliver konfronteret med tvivlen, fordi det var mig der tog valget.