Når du laver store forandringer i dit liv, kan det være lettere at dele det op, for at det ikke føles for overvældende.
Når du beslutter dig for at lave store ændringer i dit liv, er det klogt at starte i det små.
Små ændringer giver dig mulighed for at vænne dig til forandringen.
Pludselige store ændringer kan medføre en følelse af svigt og føles vanskeligt at håndtere, hvilket kan føre til, at du vender tilbage til dine gamle vaner, da det er tryggere.
De mål, vi undertiden sætter os selv, er blot en indikator for behovet for forandring. Så mål er fantastiske og viser livslyst og vilje til forandring.
Men tempoet er ofte vigtigt. Du finder først ud af undervejs, om dine nye vaner passer ind i dit liv, eller om det er stik modsat dine forventninger. Ved at tage det roligt har du mulighed for undervejs at kigge dig omkring og evt. overveje andre muligheder.
Du har også mulighed for at undersøge de underliggende værdier i dit ønske om forandring.
Livet er ret uforudsigeligt, så det er ikke altid, du kan forberede dig på forandringer.
Go slow to go fast.

P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




2 kommentarer på “Når du laver store forandringer i dit liv…”
God idé for de som kan miste overblikket over sit eget liv ind imellem:-)
Hvis du starter i punkt A og målet er Å, er jeg enig i, at det kan være godt at have perioder på vej derhen, hvor du reflekterer, og kan se, at punkt B, C og D var gode skridt på vej mod målet. Det kan også være godt, at have en idé om, hvad der skal til for at komme endnu tættere på målet. Men jeg har dårligere erfaringer med at sige, at nu er målet at komme til F eller J videre i processen. Målet er stadigt Å. Og min erfaring siger mig, at det går godt, så længe, du holder fast i det.
Når jeg i dag tror på et resultat, er det summen af handlinger, hvor jeg også undervejs har været i tvivl om jeg i det hele taget var på rette vej. Men det har også været i nogle af de perioder, hvor jeg for alvor er trådt i karakter. Og udgangspunktet har været, at det er værdier, der er mig så kære, at jeg ikke bare kan acceptere tingene, som de er. Dér, hvor jeg har været nødt til at standse op, er, dér hvor jeg har måttet spørge mig selv, om min handlen frem mod målet stadigt er båret af nogle etiske principper, så jeg kan se mig selv i spejlet hver dag. Jeg har vænnet mig til, at det også kan være et ansigt med sorte rande under øjnene. Og der kan være dage, hvor huden er mere frisk end andre. Men kroppens evne til at restituere i perioder, hvor du kan se, at du kommer nærmere, er imponerende.
Jeg har haft perioder, hvor jeg har sagt til mig selv, at det egentligt er mere behageligt at blive ved punkt F eller J. Du bliver aldrig tilfreds dér. Du kan sætte dig og glæde dig over, at du er nået dertil. Men derfra er der stadigt lang vej i mål.