Livet vil altid give dig skub og bump.
Det ene øjeblik står du i en lykkelig situation, i det næste kan der være tårer og ærgrelser.
Sådan er livet så uforudsigeligt og paradoksalt.
Du har sikkert hørt før, at det ikke handler om, hvad du udsættes for, men hvordan du tackler det.
Det er også rigtigt, men det er samtidig virkelig vigtigt, at det, at livet er svært, ikke får dig til at flygte og gemme dig.
Der er masser af livskvalitet i at mærke ked-af-det-heden, vreden eller skuffelsen
– fordi der i disse følelser ligger et vigtigt budskab til dig.
Som Eckhart Tolle siger: “Uanset hvor du er, vær der helt.”
Mærk, føl, fornem.
Lyt til budskabet i dine følelser.Hvorfor reagerer du, som du gør?
Hvad vil de fortælle dig?Lær af dem, men bliv ikke i dem.
Det er for nemt at tage rollen som offer.
Når ting går en anden vej, end du håbede, så kig på det og lær af det.
Lad være med at dulme smerten væk med sukker, sex, alkohol, arbejde eller shoppe-mani. For tro mig, den sorg, du flygter fra, kommer som en boomerang tilbage og indhenter dig, når du ikke længere dulmer.
Og dit eneste våben er at dulme igen og igen med mere, mere, mere af det, der fjerner smerten.
Jo bedre du er til at afkode det budskab, dine følelser har, jo bedre vil du få det.
Og husk – det er dig, der bestemmer hvor godt det her skal blive.
Du kan bare ikke få noget andet, hvis du ikke flytter dig fra det, du har.
Det er den logik, du glemmer, når du vælger at være offer
Uanset hvad der sker, så har du et valg. Et valg om at søge opad i tanken.
Dine følelser er ikke farlige, og det er ikke dem, der ødelægger dig.
Det er alt det, du gør for ikke at være i dem og lære af dem.
Beslut dig for at skabe det, du mangler. Beslut dig. Gør det til din højeste prioritet.
Det, du fokuserer på, vokser.
Skab i stedet for at blive overrasket over modstanden.
Den er der, det ved du.
Lær af den og brug den træning, modstanden giver dig, til at stille dig stærkere udfordring for udfordring.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




6 kommentarer på “Logikken, du glemmer, når du vælger at være offer .”
Wow hvor har du ret
Hvor er det godt skrevet og rigtigt, men også en meget svær øvelse i hverdagen.
Tak for inspiration
dejligt med nogle,opløftende ord,så man ikke føler sig helt sinke.Tak.
Det er total sandt!! Men nogen gange svært at efterleve! ☹️
Jeg tror, at den væsentligste forudsætning for at komme ud af offerrollen, er at erkende, hvornår du har været i den. På vejen mod dit mål kan det også ind imellem være godt at spørge sig selv, hvorfor du valgte offerrollen dengang. Og det er lige så væsentligt at spørge sig selv, hvordan du undgår at komme i den igen.
Sandheden har flere sider. Og der kan være situationer, hvor vi vælger at gøre det, som beskytter os selv bedst. Derfor kan du også godt forberede dig på, at fortiden kan indhente dig. Men du vælger selv, hvordan du tolker det, når det sker, og hvordan du agerer, når det sker.
Offerrollen er ikke kun uhensigtmæssig for offeret. For hvem vil frivilligt tage rollen som gerningsmand, hvis alternativet er et frugtbart samarbejde, som begge parter får glæde af. Jeg tror, at offer- og magtforhold i mange tilfælde skyldes manglende indsigt fra parternes side. Hvis jeg går ind i et samarbejde, hvor jeg kan se, at fordelene utvivlsom til min samarbejdspartners fordel, er der ikke nødvendigvis noget galt med det. Hvis begge parter er tilfredse med samarbejdet, så kan det sagtens fungere, så længe de to parter ved, at det er sådan.
Jeg har nogle gange taget mig selv i at falde tilbage i offerrollen. Men jeg har ændret tolkningen og reaktionen på det. For i dag ser jeg det som et tegn på, at jeg endnu ikke er dér, hvor jeg skal være. Og jeg har også set, at jeg har muligheden for at gøre noget ved det.
Med hensyn til at undgå offerrollen har det været en hjælp for mig at sige, at der er nogen, der gør noget, som jeg er nødt til at erkende, at jeg ikke kan gøre på samme måde som andre. Til gengæld har jeg mulighed for at række ud på den måde, som jeg kan. Alt andet ville også være unaturligt.
Åhhhh hvor er det godt skrevet, hvis bare vores unge mennesker ville lytte mere end de taler så man kunne nå ind bag facaden de automatisk sætter op. som det første. De mener de er så kloge på dette punkt, men de råber jo højt for at få hjælp så vi må gribe dem og gøre dem bedre… Livet idag er ikke nemt og man skal være robust for at begå sig i denne verden. Tak for ordene