Hvad jeg har lært;
At alting ser anderledes ud når jeg har sovet på det.
At vælge mine kampe med omhu.
At alting har en ende. Gode ting og de svære.
At ikke alt jeg tænker er sandhed 😊
Hvordan jeg har lært det…..
Jeg er et meget følsomt gemyt, og også meget impulsiv og tit i mine følelsers vold. Det har igennem årene givet mange problemer.
Er skilsmissebarn som mange andre, min far var alkoholiker (heller intet overraskende desværre) og jeg hjalp ham tit når han kom til skade i sine branderter når jeg var på weekend. Lærte derved at forudse de værst tænkelige scenarier og udviklede derfor katastrofetanker.
De fulgte mig gennem årene , da jeg var 13 fik jeg panikangst og min læge skrev stesolid ud til mig, hvilket medførte massivt misbrug.
Det kom jeg ud af da jeg blev gravid, men kunne ikke håndtere mine følelser, fordi de i 15 år var dulmet væk og jeg fik en fødselsdepression. De ting jeg nævner jeg har lært, er gennem hårdt arbejde og terapi og kampe med mine nære
Min viden i dag;
Havde gerne været dette foruden, men jeg har fået en kæmpe selvindsigt og en masse viden om psyken. Jeg er god til mennesker og god til at “læse” dem.
Det har gjort mig stærkere, men jeg arbejder på at blive endnu stærkere ❤
Jeg er 45 , snart 46 og ikke i misbrug mere ❤❤❤
Kærligst Lisbeth 45 år




Én kommentar på “Lisbeths livslektie”
Tak for din historie, Lisbeth