Så det du siger er, at jeg skal være helt OK med, at jeg sejler rundt og overhovedet ikke sanser noget som helst, når jeg er fuld. For det gør min mor også, når hun tager piller. Det er nemlig der jeg synes min mor er mest irriterende. Når man ikke kan have en samtale med hende, og når hun har en rygrad som en regnorm, og ikke kan styre sine laster.

Jeg har en god uddannelse og et godt job g fordi jeg har lært mig selv at undertrykke den side af mig selv,, så den kun kommer til udtryk en gang imellem. Nemlig når jeg er fuld, hvilket jeg i sagens natur ikke er hver dag. Det den ting jeg hader mest ved mig selv, og selvfølgelig forsøger jeg at undertrykke det. Ellers ville jeg jo være alkoholiker og give op på min hverdag, lige som min mor har gjort det, bare med piller.

Men det skal bare være helt OK, at sådan er jeg OGSÅ!? Eller hvad? For det er bestemt ikke OK for mig. Jeg vil blive ved med at kæmpe for at kunne styre mit liv og min hverdag. At acceptere trangen til at være ude af kontrol ville vælte alt det, jeg har brugt mange år på at bygge op. Alt det der har gjort mig glad og mere afbalanceret.

Nogle gange skal man vel også tage ansvar for sine skygger og undertrykke dem. Men kan vel ikke var rende rundt og opføre sig uhensigtsmæssigt – bare fordi man har en skygge.

Gælder det også ens narcissistiske og maniodepressive mor ?

Hej Mette
Hvis jeg skulle gøre som min mor ville jo være sygt.. Så kan ikke relatere til dette?? Min mor har aldrig været mor, slået mig misbrugt mig forladt mig.. Sendt mig væk og jeg har gjort alt modsat for mig selv og mine børn. Så lidt svært at skulle gøre alt det jeg hader min mor for(sorry) har ikke set hende i 8 år og ønsker ikke at se hende, dele noget med hende.

Yes

Hej Mette
Min mor var (er) intelligent og dygtig rent praktisk til mange ting. Da jeg var barn, hadede jeg hende, og jeg ville ønske, jeg kunne flytte på børnehjem. For hun var også sådan en, der slog mig både rent fysisk, men også især psykisk. For mig var hun ondsindet, manipulerende og havde ingen respekt over for eller empati for andre mennesker. Eller hæmninger. Det eneste, jeg kan lide ved min mor, er hendes intelligens og ‘praktiske færdigheder’. Og det var en stor frygt som barn/voksen at komme til at ligne min mor. Hvordan ville du forslå, jeg skulle forsøge at gøre de ting?