I dag hørte jeg mig selv sige højt: ”Karma nu er det op til dig”
Jeg var vred, følte mig udnyttet og udsat for at være ført bag lyset af en anden.
Jeg fravalgte en konfrontation og slugte i stedet min vrede – altså udover at udtrykke ønske om, karma ville ramme hende – dog kun sagt for mig selv.
Efter mit udbrud kom jeg til at tænke over det – hvor karma egentlig kom fra – og hvad der for mig lå til grund for at fravælge konfrontationen. Så jeg googlede og fandt noget af svaret i Den Store Danske:
Karma, (af sanskrit karman ‘handling, gerning’, pali kamma), centralt begreb i indisk religion og filosofi.
Det betyder, at menneskets gerninger er selvstændige kræfter, en slags energi, der opsamles livet igennem og virker efter dets død og bliver bestemmende for dets skæbne…..
.….I buddhismen er karmabegrebet gjort til genstand for en indgående analyse for derved at bestemme fx hensigten med en handling og handlingens følgevirkninger.
(uddrag fra Frede Møller-Kristensen: karma i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104418 )
Men jeg er ikke religiøs – og jeg kendte jo godt udtrykket, som det bruges lidt i flæng.
Altså som ønske om, at hvis nogen handler forkert, så vil det være retfærdigt, hvis det rammer tilbage som en boomerang på dem. Faktisk en art omskrivning af det gamle ordsprog om at grave en grav for andre.
Hvad ligger der så i ønsket om, at karma vil ramme? Er det reelt et ønske om dårlige fremtidsudsigter for en anden? Eller en formodning om, at den anden må have svært ved at se sig selv i spejlet og falde i søvn? Handler det om, vi ønsker ordentlighed og håber på, at det kommer tilbage i hovedet af en, der ikke er det? Eller er det blot en måde at bande arrigt på lige i et øjeblik?
Og jeg kom frem til, at det i hvert fald for mig handlede om dels at ønske ordentlighed fra andre, fordi jeg selv forsøger at behandle andre ordentligt, og dels give luft for min vrede for mig selv. Jeg bliver vred, når nogen viser sig ikke at være det i min optik, og samtidig er det vigtigt for mig ikke at starte eller optrappe en konflikt. For hvis jeg gør det, er jeg enten den, der kaster eller griber lorten – og det vil jeg ikke! Jeg vil være den kloge, der stopper allerede, FØR det begynder.
Jeg mener selvfølgelig ikke, man skal finde sig i hvad som helst, så man bliver et siv, der svajer i vinden – man skal stå op for sig selv, når det er vigtigt! Men det er ligeså vigtigt at være i stand til at flytte sig, når man kan se, en konfrontation ingen ændring vil medføre i forholdet til en anden.
Nogen gange er det klogeste, som man kan vælge, bare at bande højt for sig selv på den ene eller anden måde – og så slippe det.
Tage det som en læring – om denne ene person – og ikke gøre det til en lære om alle andre, så man bliver mistroisk. Give slip på vreden og nogen gange også personen – og komme videre. Med tillid, åbenhed og en lille smule naivitet i en tro på, at mennesker generelt vil det bedste – præcis som før.
For ellers rammes jeg selv i min måde at møde andre på. Og jeg ønsker god karma i mit liv – eller hvad for et ord, jeg nu vælger at bruge.
Jeg vil kunne se mig selv i spejlet og være i ro med mig – inden jeg går i seng.
Hvordan andre lever, må jo være op til dem og karma.


P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her




Én kommentar på “Kan du se dig selv i øjnene? .”
Jeg har også haft en periode, hvor jeg mange gange slugte vreden i håbet om, at der kom et tidspunkt, hvor jeg fik foredelene af ikke at gå ind i konflikten med det samme. Men jeg må også konstatere, at det at lade vreden være i sig, kan føre til, at der til sidst kun er vrede tilbage.
Derfor valgte jeg på et tidspunkt en anden strategi, hvor jeg konfronterede alle med alt. Jeg fandt roen i, at der var mere plads til mig selv; men hvor jeg måtte se venner forsvinde, fordi, der ikke var plads til dem.
Teoretisk set er løsningen altid at holde bolden på egen banehalvdel. Det handler om, hvad jeg føler eller tænker i forhold til det som du har gjort. Men jeg tror, at vi har en tendens til at se vores eget værdisæt som standarden for, hvad andre skal tænke og mene og for hvordan de skal handle.
Jeg kan godt se mig selv i spejlet, selv om jeg ikke handler 100% i overensstemmelse med mig selv i alle situationer. Men hvis jeg vil tættere og dybere relationer må jeg også vise, hvad jeg står for, selv om det koster en konfrontation, som jeg ikke kan lide, en gang imellem.
Alle handlinger har en forside og en bagside. Hvis jeg har handlet, som jeg kunne i en bestemt situation, kan jeg med god samvittighed se mig selv i spejlet. Det andet handler om, hvordan andre ser mig.