Da der er store tabuer omkring at være deprimeret, vil et menneske, der har disse træk nogle gange skjule symptomerne.
Er du i tvivl om et menneske du har tæt på dig er deprimeret?
Nedenstående træk vil ofte være til stede, hvis der er en depression på spil.
Virke slidt, træt eller opgivende: En deprimeret miste ofte lysten til at ville engagere sig.
Virke som om alt er nogenlunde: På grund af tabu vil mange deprimerede fremstå som noget andet end de de reelt er, for ikke at falde igennem
Udvise meget lidt nærhed: Deprimerede er IKKE følelseskolde, de har blot svært ved at finde overskuddet til andet end at mærke sig selv og egen smerte.
Miste interessen for ting de elskede: Ting mister deres betydning, når man er deprimeret.
Svinge i deres energi En depression kan have sine op- og nedture, og det er svært at skelne om det blot er humørsvingninger eller en reel depression, der er på spil.
Det er svært at vide præcis, hvornår man har en depression.
Derfor er det vigtigt at søge læge, hvis du er i tvivl.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
31 kommentarer på “En deprimeret vil ofte… .”
Jeg er simpelthen så glad for dine blogindlæg. Jeg har en depression, blev diagnosticeret for ca 6 måneder siden, men min psykiater fortalte mig udfra hvad vi havde snakket om, at jeg nok har haft den i mange år..
Dine beskrivelser af hvordan det er at være deprimeret er bare spot-on for mig. Det er så rart at kunne læse og dele tekst hvor der sort på Hvidt står beskrevet hvordan det er, og hvordan det ikke er.
Så tusind tak for disse fantastiske indlæg!
Kærlig hilsen Sarah
Xxx
Kh Tine
Jeg har en mistanke om at jeg har en skjult depression men har været ved lægen flere gange og fået at vide at det jeg føler er meget naturlig.
Jeg føler ofte at helt naturlig daglige ting som oprydning, vaske tøj, smøre madpakker osv virker meget uoverskuelige. Ofte får jeg ikke gjort tingene og så bliver jeg sur på mig selv og føler mig doven og en dårlig mor.
Nogen dage fungerer alt for mig men jeg skal tvinge mig selv i gang og holde mig i gang føler ikke den der at når man endelig er i gang kan man ikke stoppe igen. Men dagen efter kan motivationen være helt på nul igen. Men udover manglende motivation er jeg som oftest et meget positivt menneske som altid ser det positive frem for det negative men det at jeg ikke kan overkomme helt normale daglige ting ødelægger mit selvværd helt vildt
Hej. Udover skjult depression tænker jeg at du måske kunne have adhd. Synes du skal tale med din læge igen, eller en psykoterapeut om dine problemer.
Jeg kender følelsen af manglende motivation mv. Er diagnosticeret med kronisk depression samt nogle personlighedsforstyrrelser. Min terapeut siger at min hjerne på nogle punkter fungere som en med adhd også.
Held og lykke til dig.
Der er ingen tvivl om at du har en depression, jeg er selv svært ramt af det, hvis din læge mener at det er naturligt, så vil jeg gå til en anden læge.
Være opmærksom på at du også kan være dræber af energi af andre årsager. Også ting som din læge ikke nødvendigvis kan diagnosticere. F. Eks adrenal fatigue, intolerance overfor madvarer, osv… Som giver dig en kronisk træthed.
Jeg gik en del år med osteklokkefornemmelse, ekstrem træthed og mavegener før jeg fandt ud af at der var omfattende intolerancer og ubalancer i mit system.
Hejsa Mette
Jeg kan sætte mig selv i det sted som du skriver om jeg kan blive helt syg om morgene når jeg skal på Arb og det er helt slemt de dag jeg ved jeg skal vær der længe
Jeg kan også næsten sove en hel dag væk og så vær vågen om natten istedet for. Hilsen Charlotte
Knus
Jeg lider af dystymi, som er en depression der har været der i mere end 2 år, og når man lider så længe får man så mange masker at man til sidst har svært ved og vise at man har det træls, til sidst er det bare inde i ens hovede og man viser det kun for sig selv når man er alene.
Det er utroligt jeg kunne genkende mig selv godt i det her. Det er 10 mdr siden jeg endelig tog til lægen og fik konstateret depression, efter at have følt der var noget galt i flere år, som bare blev værre og værre. Og nogle at de symptomer nævnt her vidste jeg ikke engang havde noget som så med min depression at gøre, men det gør så meget mening nu, hvorfor jeg er som jeg er nu.
Er altid træt, trods af at jeg sover meget.
Kan blive meget irritabel (det er så ubehageligt når det sker) og gør at jeg både får åndenød og ødelægger ting og sager.
Jeg virker også følelsesløs, da det ikke lyder, som om jeg er interesseret i andre mennesker, som også resulterer i at ingen fortæller mig noget længere.
Elskede at tegne før, fra jeg var helt lille til min depression så småt begyndte at komme frem, tegnede jeg altid og hver dag. Tog ikke til en fødselsdag eller nogen steder hen uden en blok og blyant. Tegner aldrig mere.
Har taget 10 kilo på på kun et år…
Og jeg kan har rigtig ekstreme op- og nedture. På de bedste dage kan jeg godt se en lys fremtid, føler mig glad, jeg gør rent, tager en tur i fitness, spiser sundt osv. På det værste dage tænker jeg på selvmord og kan godt græde en hel dag.
Hey jeg gik ned i 2003 med depression jeg arbejdede rigtig rigtig meget gennem 15år så falder jeg på mit job og får piskesmæld og går til lægen i gennem 2år og lægen siger jeg bare skulle tage mig sammen og ud og arbejde efter 2år kan jeg simpelthen ikke mere er til møde ved fagforeningen HK ved en rådgiver takke være Jane fra HK er jeg her den dag i dag jeg knækkede fuldstændig sammen det var en torsdag hun får en psykolog fra arbejds medicin afdeling i Vejle Alex til at snakke med mig jeg møder første gang en der tror på mig mine forældre har guldbryllup om torsdagen efter og der ved jeg mit liv skal stoppe om fredagen vil begå selvmord alt er fuldstændig plant lagt Alex møder jeg torsdag fredag lørdag søndag trods han havde fri mandag tager jeg til en psykolog Alex og psykolog kan ikke indlægge mig uden min egen læges akseptere det vil han ikke give først mandag aften lykkes det dem efter trusler mod min læge at få ham til og vil lave papirerne så jeg bliver indlagt 3dage før mine forældres guldbryllup jeg er indlagt i 3mrd og får hjælp jeg var en som fik helt frem til 2011 så meget medicin 37tabletter hverdag i dag nul medicin et aksepteret liv men stadigvæk dage hvor jeg bare må sove og melde afbud til alt til kroppen er ok igen ingen menske kan sætte sig ind i hvor dræber en depression er banale ting som at tage en telefon der ligger lige ved siden af en har man ikke kræfter til og tage. At komme i bad er totalt udover skilift har somme tider brugt 3uger på og samle kræfter til et bad. At skulle forlade sengen og gå ud og tisse helt ærligt folk fatter ikke ens krop kan blive så træt at alt bliver et helvede i dag vil der kun komme flere og flere med de krav trusler usikkerhed vores samfund bygger på hvad kan en pårørende gøre i kan hjælpe lytte ikke stille for mange spørgsmål tage en opvask ikke spørge skal vi ikke lige vaske op nej vil man hjælpe så tag og gå ud og vaske op uden og spørge det er ned værdig husk jeres på rørene har ikke kræfter og over skud hvis der er rod og kaos i hjemmet smitter det af i hovedet og nej den syge er ikke doven men lever i livet med det der svare til hvis jeg binder jer til jeres seng sofa på hænder og fødder og i ikke kan røre jer vi med depressioner er ikke fysisk bunden med reb det er psykisk
Jeg er hårdt ramt og er bange for det. Føler ikke jeg kan give mine børn det de har brug for og det jeg så inderligt ønsker at give dem. Jeg er SÅ træt 24/7 og har taget 16 kg på de sidste 10 mdr. Jeg ved ikke hvordan jeg komme ud af dette helvede, men ved dog at jeg ikke vil tager nogen former for lækker piller.
HJÆLP MIG!!!!! Hvad gør jeg?
Min læger til ingen hjælp og ej heller min omgangskreds. Min kæreste vil på INGEN måde kunne forstå dette.
Jeg har kæmpet et par år nu og kan snart ikke mere..
Hej Jeanette.
Jeg har selv haft depression nogle gange. Det bedste forløb jeg har haft, var at indgå i et forløb med Collaborative Care, som er et undervisningsforløb i samarbejde med egen læge. Det kunne du spørge ind til hos din læge – eller om der er mulighed for noget lignende. Hvis jeg var dig, ville jeg ikke lukke døren for medicin fuldstændigt – det er det, der har hjulpet mig bedst denne gang. Min første depression tror jeg, jeg gik med ubehandlet i lang tid, hvilket har gjort det værre og givet større sandsynlighed for tilbagefald. Nogle gange kan vi ikke altid selv bedømme hvad der er bedst for os, og må lytte til andre. Depression handler i høj grad om energi. Hjernen får Bl.a mindre blodtilførsel, og den eneste måde at den kan komme i balance på, er gennem hvile og ro. Hvor du før måske havde omkring 20 energikiks, har du nu kun 5 at bruge af. Derfor kan dagene svinge. Når du har brugt energikiks, skal der altid fyldes hurtigt på igen. Du kan ikke udskyde dit behov for pause, som du måske kunne før. En enkelt aktivitet kan måske kræve 2 dages opladning. Collaborative Care inviterer også pårørende til informationsafdelingen, hvilket er en god hjælp. Husk Du prøver at gøre det så godt, som du kan. Det er ikke dig, der er doven! Din krop fortæller dig, at der er noget i vejen. Jeg ønsker dig alt det bedste!
Piller skal du ikke være bange for, du mangler et stof i hjernen, som pillerne genopfylder. Det er så træls folk kalder det for lykkepiller, det har intet med lykke sat gøre. Prøv, jeg blev overtalt af psykolog, og jeg er glad for det.
Jeg er næsten altid træt det er kun nogle gange hvor jeg ikke er træt.
Jeg har ikke lyst til at rydde op for jeg føler mig udmattet. Jeg kan let at blive sur, ked af. Føler mig tit forvirret og kan blive glemsom. Jeg er træt af næsten set det hele. Jeg keder ikke engang at lave de jeg kan lide.
Man kan sige at med andres øjne er jeg en stærk glad person og som er gode til at lytte og hjælpe.
Hvad er der galt med mig? Nogle gange syntes jeg at jeg er sindssyg.
Kunne ikke beskrive det bedre selv, mange tak for det..
Jeg er bekymret for vores snart 19 årige søn. flere af de symptomer du beskriver passer alt for godt på ham. ikke mindst det med de gode og de dårlige dage. Aner bare ikke hvad vi skal gøre for at hjælpe ham
Send ham i første omgang forbi jeres læge
Kærligst Mette
Jeg blev sygemeldt ultimo 2014 med en middelalderlig til svær depression. Havde I årene forinden haft stressende arbejdsforhold, som jeg til sidst bukkede under for.
Jeg troede egentlig, Jeg støtter set er ovre det nu – men har undret mig over mine hyppige pludselige “irritabilitets anfald”, min træthed, min manglende motivation og manglende følelsesregister
Jeg er desværre måske ikke så langt, som jeg havde håbet…..
Har det helt på samme måde som dig Marita og desuden meget sårbar.
Ordet depression kommer af ordet ‘depress’, at presse noget ned. Min forståelse af en depression er følelser, der er presset ned, så man undgår at mærke dem. Deraf trætheden. De uforløste følelser vil gerne op og forløses, man kan sige, at de bobler op som sæbebobler og kroppen kæmper for at holde dem nede. Jeg vil anbefale kropsterapi, hvor man løsner op for muskler og bindevæv og dermed forløser, den fastlåste følelsesmæssige energi. Vh. Siff
Super blogindlæg. Har lidt af depressioner on and off i mange år. Har pt en depression. Sovet dårligt, overspiser, hvilket påvirket min diabetes men spiser næsten ikke til måltiderne, orker ikke samvær med andre, kan næsten ikke overskue at tage telefonen når venner og familie ringer, er meget træt konstant. Min psykiater siger jeg er bipolar da jeg også kan have maniske perioder. Han mener desuden at jeg er en af de bipolare det ikke reagerer på antidepressiv medicin. Så nu hedder det nok ect. Glad fordi jeg ved fra før at det hjælper, ked fordi jeg skal indlægges. Er på et godt bosted der hjælper.
Hej Rikke
Får du almindelig anti-depressiv, og uden nogen form for stabiliserende medicin?
Antidepressiv alene kan nemlig udløse manier og skal derfor ikke gives alene (eller skiftes helt ud med noget andet).
Jeg er selv bipolar og fik i 14 år anti-depressiv, der var nemlig ingen som spurgte til perioderne mellem depressionerne.
Så nu er jeg igang med stabiliserede (Lamotrigin) som ikke udløser manier.
Kh og god bedring 🙂
Jeg kan ikke finde ud af det, for jeg syntes at der er så meget der påvirker min energi, mit overskud og mit humør.
Jeg har gået til psykiater, men men er usikker på om diagnosen er rigtig.
For et par år siden hvor jeg havde det rigtigt svært, blev jeg diagnosticeret ængstelig/evasiv, desuden er jeg mor til en svært udviklingshæmmet ung mand og arbejder også på rulleskift og er fir det ikke skal være løgn også i overgangsalderen så udfordringer er der nok af.
Den seneste psykiater jeg har været hos (3*20 minutter) mener at jeg har en medicinkrævende depression.
Men jeg er altså i tvivl. Symptomerne har jeg i massevis , men de kan jo komme mange steder fra :/
Så jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal tro på og hvor skal gå hen og blive afklaret.
Et rigtigt godt blogindlæg, Mænd kan også rammes. Jeg har i årevis lidt af efterårs depression. Så jeg købte en original humør lampe. Men desværre jeg kan ikke bruge den, jeg får migræne af det skarpe lys. Så den har ikke været tændt mange timer. Så det hedder stadig væk Saroten, som jeg føler jeg har god effekt af. Men i 2002 kom så den store tragedie, jeg mistede mit 3. barn, han omkom i en trafik ulykke 19 år gammel han blev kørt ned i en trafik ulykke. De to andre døde som babyer, den første med min første kone ville ikke trække vejret, der fik jeg min første store nedtur. dengang var rådet få et nyt barn hurtigt muligt. Et meget dårligt råd, vi fik en datter og efter et par år var det slut.
Den anden med min anden kone. Hun røg ind i en slem fødsels depression, (forsøgte selvmord) hun blev så indlagt sammen med barnet i 3 mdr. for at de kunne vænne sig til hinanden. Hun kom hjem fredag før pinse, og pinsemorgen var han død , vugge død. Her vidste jeg at vi havde brug for psykolog hjælp, det fik vi med stort besvær. Hun var progressiv og brugte en del af Arthur Janovs primal terapi. For mig var det helt fantastisk. Vi fik styr på dagligdagen igen og efter et par år ville hun have et barn mere, jeg var mere betænkelig. Jeg havde ikke lyst til at lægge flere børn i graven. Vi fik et barn til, og denne gang var hun rigtig moder, både psykisk og fysisk. Vores kernefamilie kørte fint og godt men hun blev lidt mere tørstig. Det var jeg ikke opmærksom på vi havde det fint med hinanden og børnene. Men langsomt fik dæmonen i flasken mere og mere magt. Hun flyttede for sig selv sammen med den lille og vi blev skilt. Men blækket var dårligt tørt før vi igen var samen. Vi var som to magneter der blev draget mod hinanden. Endnu engang forsøgte hun selvmord, og blev indlagt. Hun kom hjem igen efter et par mdr. og endnu engang tog hun fat i flasken. Først på det tidspunkt fik jeg kontakt til Al-Anon. Jeg er selv mønster bryder, min far var brutal alkoholiker. Så kom der et nyt problem, hun blev manisk og dybt psykotisk, og blev tvangsindlagt kort før jeg blev 40. Den aften græd jeg mig i søvn, for jeg troede ikke hun nogen sinde ville blive klar igen. Men efter et ½ år og 25 elektrochok blev hun udskrevet. Jeg var bedrøvet for hun havde ændret personlighed. Det var mere end svært, at holde tårende tilbage. Så var det tid til at den store skulle i skole. Et nyt nederlag truede, det viste sig han var damp-barn. Det var et slag i ansigtet. Vi besluttede at flytte. For og se om det så ville blive bedre. Vi søgte aflastning for den store for han optog mentalt så meget plads så lillebror ikke fik plads. Enden på det blev at han kom i familiepleje. Så begyndte det igen at fungere et par år, men flaskens magt er stor. Nu var det mig der flyttede, men ikke ret langt for jeg ville have at børnene havde den sikkerhed at der altid var en ædru forælder de kunne søge ly hos hvis mor drak for meget, og de kunne blive ved med at bevare deres netværk. Vi boede så nogle år hver for sig. en dag hvor hun var ude og lufte sin hund i en brandert, skete der det at hunden blev forskrækket og væltede hende omkuld. De sagde hun havde fået en hjerneskade og hun skulle nok på plejehjem. Druk vennerne var som sunket i jorden, og hun kom kun hjem fordi hendes mor og søster kom og plejede hende. Men en dag så jeg at Hans Berndtsen kom til byen, han er jo kendt for mirakler. Hun tog der ind og der skete et mirakel. efter 2-3 mdr kunne hun gå på arbejde igen, som sosu. Hun begyndte at tro, og hun fik nogle solide ædru veninder. Den store flyttede tilbage til mig, og lillebror kom på efterskole. Den store flyttede til et bosted hvor der var flere af hans type. En dag kom så politiet og fortalte han var blevet dræbt i en trafik ulykke. Han havde glemt det skilt i bussen hvor der står Gå ikke over vejen før bussen er kørt. Jeg røg helt ned psykisk, lægen udskrev nogle af de moderne lykke piller men dem fik jeg selvmords tanker af. Jeg bad om at blive indlagt på Dianalund, det er et af de bedste steder i landet. De justerede så mængden af Saroten som jeg skal have. Det var i år år 2002. Et halvt år efter begyndte vi igen og se meget til hinanden. Ja vi talte om at gifte os igen. Jeg havde haft en glimrende fin motorik. Men gik nu kun med bluser fordi jeg ikke kunne knappe knapper og jeg rendte til den ene neurolog efter den anden. I 2004 fik jeg syns problemer og kom til øjenlæge jeg var begyndt at blive svimmel. øjenlægen sendte mig til scanning. Resultatet var nedslående. Jeg kom ind til en professor som så fortalte mig at det var sclerose og jeg havde haft det i 30 år. Sønnen flyttede ind hos mig da han var færdig med efter skole. Men hun begyndte at drikke igen, Men og en dag fik hun et ultimatum af os enten ingen alkohol eller ingen familie. Hun valgte at komme på afvænning, og det gik fint. Men en morgen ringede de fra hospitalet, som fortalte hun var død. Det viste sig det var en hjerne blødning. Min søn blev boende hjemme til han var 22-23 år. Så synes jeg han var moden til at bo for sig selv. Han skulle ikke leve mit liv men sit eget.
Først da han selv havde fundet sig en kæreste begyndte jeg at vågne igen fra min zombi tilværelse. Han opfordrede mig til at finde en ny kæreste. Det er ikke nemt efter over 10 år som enkemand. Nu er jeg så lammet af sclerosen, så jeg er tvunget til at bruge rollator eller kørestol. Men jeg har stadig brug for min støtte pædagog Saroten Træls.
Venligst Christian
Kære Christian
Hvor har livet dog været ufatteligt hårdt og brutalt efter dig, du må være en utrolig stærk person. Det kan ikke være mange som kan rejse sig, efter så mange grundige spark i solar plexus. Jeg håber at du er rigtig stolt af dig selv, du er et unikt menneske.
De bedste hilsner og ønsker for dig fremover
Heidi
det er så vigtigt at komme ud med det jeg har selv helt tilbage til februar været helt nede i kulkælderen med angst og stress og efter en god støtte fra familien venner og arbejdsplads og sidst men ikke mist min læge har jeg det godt i dag men er stadig på piller og det skal jeg fortsætte med til februar næste år hvor jeg skal til samtale med min læge igen men husk søg professionel hjælp hvis i kan mærke at der er nåde galt jo før desto bedre
For det første er det dejligt at se man ikke er den eneste der har det dårligt har selv haft depression 2 gange og tror desværre jeg har fået en igen men vil ikke erkende men sover ikke er rigtig ked af det at man tænker det hele kan være lige meget man kan jo ikke miste mere end jeg har er på vej til at miste mit hus har miste 2 børn som ikke vil være i mit liv nok fordi de ikke kan forstå hvorfor jeg har det sådan har mistet min bil ja så at sige alt hvad der betyder noget
Jeg blev dianoseret med slem depression for et år siden, og er ved at runde et år med medicin, og det har lavet nogle ændringer i mit nu 2 år lange forhold, jeg er kun 16, så det er lang tid for os. Men siden jeg blev dianoseret, har mit forhold ændre sig meget og det er som om han ikke gider mig, men hans facebook stod åbent og inde under ting han havde gemt, var din artikel og det gjorde mig rigtig, så han kunne høre det for andre end mig. TAK
hej mette jeg er i overgangsalder og har fået depresion og angst er på antidepresiv medecin været i 4 år ingen bedring med noget kan man få noget mod overgangsalder der kan gå med psykofarma medecin er så isoleret vil en masse angsten er svær for mig
Jeg har det indtryk, at vi nogle gange kan få mennesker med negative tanker ind i en negativ spiral. Jeg kender de mønstre, som du beskriver; men har også set, at vejen ud af den depressive tilstand kan være at fortælle andre, hvilke ting, der trykker mig.
Om jeg har fået det bedre bagefter, har i høj grad været afhængig af, om den jeg har fortalt det til, tager problemet alvorligt, eller om vedkommende er ved at give mig en diagnose. At gå gennem svære perioder kræver styrke og vilje. Det er lettest at komme igennem, hvis du har én der vil lytte til dig, uanset om vedkommende synes, det er lort, du lukker ud, eller om der er noget fornuft i det.
At give rum for andre til at få luft, kan også være en hjælp for dem til at se tingene på en ny måde.
Lykkepiller er ikke vejen ud af depression. De er en hjælp, hvis man ikke selv har styrken til at komme igennem. Psykofarmaka er med til at lægge en dæmper på ens følelser. De tager toppen og bunden af dit følelsesliv.
Jeg har tidligere haft perioder, hvor jeg isolerede mig på bunden af mit følelsesliv. I dag er jeg glad for at jeg kæmpede mig igennem. At opsøge mennesker og være ærlig overfor sig selv om, at man kan have det sådan er det, der hjælper til et mentalt sundt liv i længden.