”Nej, det kan jeg ikke… Nej, jeg er alt for lav… Ej, jeg er jo slet ikke skabt til sport…
Du er også bare heldig, fordi du er født ind i den familie… Nej, jeg er slet ikke klog nok… Nej, det sker bare ikke for folk som mig…”
Hvad?
Sig det lige igen
Okay. Hurtigt:
Forestil dig, at du sidder ved middagsbordet, tager en god mundfuld fra din tallerken ind i munden og straks mærker, at du virkelig har lyst til at give din mad noget mere salt.
Hvad gør du?
- Jeg ber’ om saltet og nyder resten af måltidet til fulde
- Jeg tager til takke med den middelmådige oplevelse
Jeg ved godt, hvad du gør.
Du ber’ om saltet.
Hvorfor?
Fordi: Hvorfor i alverden skulle du dog stille dig tilfreds, hvis du bare kan spørge og med garanti få det, du beder om?
Nej, det her er ikke en beretning om salt, så her kommer det, det hele handler om
Du tør kun bede om de ting, som du er sikker på at få
Du spørger gerne efter salt.
Du spørger gerne ekspedienten i H&M, hvor de har undertøjet.
Du spørger gerne din kære søster, om hun vil komme forbi til en kop kaffe.
Men du spørger ikke om lønforhøjelse, om flere frynsegoder, om stearinlys i en undertøjsforretning, eller om du kan få fem minutter ud over lukketid til liiiiige at beslutte, hvilken jakke det skal være.
FORDI: Vi mennesker er så ufatteligt bange for at bede om ting, der synes umulige at opnå…
Og dét er en megadårlig, men (ubevidst) vane.
For det er en vane, der ikke bare gør, at du ikke får din lønforhøjelse.
Det er også en vane, der gør, at du aldrig når dine mål og drømme; at du aldrig får det liv, du så gerne vil have.
Du er et vanedyr.
Mennesket er et rendyrket vanedyr.
Og det er præcis ligeså meget en vane at sige: ”Hej, hvordan går det?”
og svare: ”Det går fint, hvad med dig?”, som det er at lukke øjnene for muligheder.
Når du lukker øjnene for muligheder, gør du det fuldstændig umuligt for dig selv at drømme og bede om det, du gerne vil have. Fordi din antagelse fra start er ”NEJ”.
Giver det mening?
Du kan aldrig bede om noget, der i dit hoved slet ikke er en mulighed.
Når jeg siger ”bede om”, så mener jeg selvfølgelig, at du gennem dine tanker selv skaber det liv, du lever.
Så når dit mindset siger: ”Nej, det er umuligt,” så beder du på ingen måde om det, du vil have.
Tværtimod.
Du sidder ved bordet og tager til takke med dit middelmådige måltid – i stedet for at salte din mad og nyde resten af gildet.
- Du skal ikke være bange for at efterspørge ting, der virker umulige.
- Du skal ikke være bange for at stille krav.
- Vær et barn igen: frygtløs, beslutsom og ikke bange for at falde
Kan du huske det?
Dengang man klatrede op i toppen af træet uden overhovedet at overveje, at det var en mulighed at falde ned og komme til skade?
Det var inden, du slog dig.
Inden livet gav dig ar på sjælen.
Inden det blev en vane at lukke øjnene for muligheder.
Men livet vil have, at du gør en indsats
Og du er din egen værste fjende og kritiker. 100%. Selv om du tænker, at der er mennesker, der ikke tror på dig, så skal du vide, at din egen usikkerhed gør langt mere skade end en halv by, der ikke bakker dig op.
Det er dig og din tankegang, der afgør, om du nogensinde får det, du gerne vil have.
Så vid, hvad du er værd.
Drop beskedenheden.
Antag ”JA” i stedet for ”NEJ”.
Spørg efter det salt, hvis du vil have det.
Der er ikke nogen, der kommer og slæber dig over på den anden side af den bro, du gerne vil krydse. Men dine drømme vil møde dig på halvejen.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
4 kommentarer på “Du får aldrig noget, hvis du ikke ber’ om det!”
Min kæreste har det sådan, at hun ikke engang ville spørge om saltet, hvis der er nogle til stede hun ikke føler sig 100% trygge ved.
Hendes angst æder hende til tider op.
Jeg er glad for at lære mere om mig selv, men ser mig selv tit og ofte reflektere over, hvordan hun kan få lidt mere fart på at få det bedre.
Jeg vil hende trods alt det bedste.
Hvad gør jeg i denne situation? Fortsætter jeg blot med at gå op i at gå efter min egen lykke?
Jeg har prøvet at inspirere og fortælle, men det virker nyttesløst til tider – som om hun ikke kan se det selv.
Fortsætter jeg med at nævne det og prøve at få hende til at få det bedre eller skal jeg vente på at hun selv “opdager” hvordan hun får det bedre?
(Sociale medier osv. er en stor del af hendes liv, hvilket jeg tror er med til at skabe lavere selvværd – men det er det eneste hun nærmest laver på en dag hvor jeg arbejder.)
Tak, Mette Holm – den trængte jeg lige til i dag❣️
Det handler også om at gå hen til broen, indtil drømmen står på den anden side og hjælper dig det sidste stykke over til den anden side.
Virkelig godt indlæg, og tiltrængt læsning for mig. Egentlig ved jeg det jo godt, men jeg synes det kan være svært “hvordan man beder om det” – hvis det giver mening? Fordi jeg på en eller anden måde ikke tror, at jeg er værdig til at få alt det, jeg går og drømmer om. Har du gode råd til det, eller tip til hvor jeg kan finde råd til det? (Jeg ved godt, det er et stort spørgsmål, bare sådan).