Jeg oplever dagligt kvinder sidde i min praksis og holde tårerne tilbage.
Når tårerne så endelig kommer, undskylder de og skynder sig at tage sig sammen.
Du skal forstå, at tårer er dråber af guld.
De er balsam for din sjæl og gør din krop rigtig godt.
For det første
så er tårer et signal om, at der er noget, du er ked af. De er budbringere for en følelse.
Hvis du kender mig godt, ved du, at jeg altid siger: “Dine følelser er dine største vejvisere.”
De fortæller dig, hvor du er.
Når du græder, er du i modstand, medmindre du græder af glæde. Græder du af glæde, kunne jeg forestille mig, at du ikke føler behov for at skjule det.
Men, når du græder, fordi du er i modstand (sorg, ked af det), så er det et signal fra dine følelser til dig om, at noget er blevet for tungt.
Det er ikke dine følelser, der fucker dig up, det er alt det, du gør for ikke at være i dem.
For det andet:
Når du græder, udskiller du et stof, der er stressreducerende og beroligende. I dine tårer findes der simpelthen et stof, der gør din psyke godt.
Din psyke bliver klarere og skarpere. Du får bedre kontakt til dine kognitive funktioner, efter du har grædt. Du får efter gråden lettere ved at prioritere og se klart.
For det tredje:
Der er intet så befriende som følelsen lige efter, du har grædt. Den der ahhhhh-fornemmelse, hvor det lige føles som om, der er taget en lille smule pres af dine skuldre.
Du har sluppet modstand, og den trykkende fornemmelse i brystkassen er væk.
Jeg har selv, ,som mange af de kvinder jeg møder dagligt, haft svært ved tårer. Så det som et svaghedstegn.
Men jo klogere jeg er blevet på mig selv og min egen proces, jo mere kan jeg næsten nyde at græde.
Jeg får så meget klarhed og fokus ud af det, og jeg får det bedre bagefter.
Når jeg græder, græder jeg alene.
For når du græder foran andre, deler du sorgen med en, der “tror”, vedkommende skal hjælpe dig af med det svære.
Eller du tror, de kan hjælpe dig af med det svære.
Ingen kan hjælpe dig – du kan hjælpe dig.
Når du græder alene, lærer du at komme ud af det selv.
Den styrke, der ligger i selv at kunne regulere sine følelser og vide, hvad der sker, når du får grædt ud, giver dig så meget styrke.
Selvfølgelig må du græde foran andre, men prøv også at græde alene. Få det ud, uden der er et andet menneske, der skal hjælpe dig med at løfte smerten bort.
Så; tårer er dråber af guld.
De gør dig skarpere på, hvor du er i dit liv, og hvad du skal gøre. Desuden fjerner de den klamme følelse af, at der står en elefant på brystkassen.
Så lær dine tårer at kende, de vil, hvis du går igennem den proces, de presser på for at starte, give dig læring, klarhed og en følelse af at få det bedre.
Dine tårer bringer dig op – ikke ned 🙂
Desuden er de et tegn på, at du skal flytte dig op. Der er noget i dit liv, du skal kigge på og mentalt eller fysisk søge op fra.
Så knib af og til en tåre. Det gør dig klogere, og det gør dig godt.

P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her





7 kommentarer på “Derfor bliver du glad af at græde .”
Tak , jeg vil gerne modtage et morgen boost , har selv sloges med depression , og dertil fra valg af folk som ikke ville mig og mine det godt, har også prøvet at miste nogle som jeg altid havde troet var virkelige venner , men som ikke kunne tåle mosten .
Kære Ulla,
stor respekt for din rejse..
Du tilmelder dig her:http://boostet.mettesunivers.dk/
S O T R U E !!
Mette, du rammer gang på gang lige spot on:-)
Vil gerne arbejde med mine skyggesider og blev ramt af dine tanker om at græde
what if you don’t KNOW why you cry?
Jeg græd, da jeg så første afsnit af “Lortemor” på DR1. At en Miss Perfect indrømmer, at hun ikke kunne elske sit barn og at det har været en proces både at acceptere følelsen og acceptere barnet er tegn på en stor styrke hos den kvinde. Kravet om den ubetingede kærlighed kan ofte forandre sig til det glansbillede, som mange mødre prøver at tegne på deres Facebook profil. Jeg har set flere opslag med “mor er den bedste i verden” fra mødre end fra deres børn. Mor er den bedste i verden, fordi hun ikke kan klare, at det er anderledes.
Jeg græd, da jeg så første afsnit af “Lortemor” på DR1.
Jeg er et meget følsomt menneske og jeg græder meget. Det er en ventil for mine følelser. For en sorg over noget jeg ikke kan ændre. For en hård, men nødvendig beslutning.
Ikke altid græder jeg færdig over noget første gang det giver tårer. Det kan godt være en længere proces. Men den dag jeg så skal tage den endelig beslutning, er jeg meget mere afklaret, fordi jeg har arbejdet proaktivt med sorgen.
Lige nu står jeg i at skulle flytte fra det hjem jeg har haft i 9 år. Hvor mine børn groede fra store børn til næsten voksne. Hvor der er SÅ mange minder. Hvor jeg elsker at bo. DET har været en lang grædeproces. Men jeg er nu afklaret og kan sige farvel – og tak – på en god måde. Og starte noget nyt med et frit sind.
I samme ombæring må vi aflive en elsket kat der ikke vil kunne klare en flytning. Jeg tuder hver gang han ser mig i øjnene og det er virkelig svært.
Men langsomt bringer det mig frem til en accept og en afklaring og jeg begynder i stedet at føle taknemmelighed over den tid han har været her. Og nyde den sidste tid med ham. Ja, jeg vil stortude når dagen oprinder og han er væk, men kan sige farvel til ham på en god måde.
Så ja, gråd er healende på mange måder