Forsvar er altid den første krigshandling:
Hvor har jeg været i mange konflikter, før jeg fattede denne lille psykologiske hemmelighed: Forsvar er altid den første krigshandling.
Jeg var ikke klar over, at ved at forsvare mig, så havde jeg lagt op til diskussion og kamp.
Jeg var ikke klar over, at jeg her sad med en magt.
Jeg var pludselig den person, som kunne starte eller slutte det hele.
Det kræver nemlig ikke to personer at slutte en diskussion, det kræver faktisk kun én.
Egoet hader kritik og elsker aftaler
I et forhold er der to mennesker, som er enige med hinanden om, at de er partnere.
Over tid bliver der en indirekte overenskomst: Hvis vi er enige, så elsker vi hinanden.
Det betyder, at der også er den modsatte overenskomst : Hvis vi er uenige, så elsker vi ikke hinanden.
Begge overenskomster er ubevidste.
På det bevidste niveau er det let at høre, hvor tåbeligt det lyder.
Så i det splitsekund du ikke er enig med din partner, så bliver der straks stillet spørgsmålstegn til dig, og du er pludselig din partners fjende – og vice versa.
I konflikter vil du ubevidst lede efter alle grundene til, hvorfor du har ret – og vice versa. Konflikter næres af viljen til at ville overbevise den anden om, at han tager fejl, og at du har ret!
Forsoning næres af aftaler.
Lidt psykologisk baggrundsforståelse om konflikter i relationer:
Din partner er dit spejl.
Din partner er, hvem du ser han er. I sidste ende er det bare dig, du ser, for den du vil have ham til at være, er skabt af dine tanker.
Så når du ser hans fejl på nogle områder, så kan du være sikker på, at det er der, dine egne fejl ligger. Fejlene skal nemlig være i din tankegang, for at du kan projicere dem over på ham.
Du er altid selv, hvad du dømmer andre til at være!
Jeg ved det lyder kryptisk, men du kan ikke dømme noget, du ikke selv rummer.
Så når du konflikter med andre, konflikter du med dig selv.
Der er ingen undtagelse. Du er din egen lidelse – og du er din egen lykke.
Den eneste måde, du kan finde fred med din partner, er, at du slipper din tro på, at han skal give dig noget særligt – at han skal ændre sig.
Ingen kan give dig det, du mangler, det kan kun du!
Når du forstår dette grundprincip – er der ingen grund til at konflikte. For ubalancen handler altid om, at du ikke har taget dig af dig.
Et eksempel:
Hvis din mand er grov, ubehagelig eller manipulerende overfor dig, så sæt spørgsmålstegn ved, hvorfor du stadig tillader, at det sker overfor dig.
Hvad er det i DIG, der gør, at du ikke flytter dig fra det?
Hvad er det i DIG, der gør, at du lader det ske?
Husk du kan ikke ændre ham, du kan kun ændre dig selv.
Flyt fokus fra ham til dig.
Arbejd med dig – ikke med ham.
Stop de evige konflikter. Du får det kun dårligere i dem.
En konflikt har altid to tabere – for hvor fantastisk er det at vinde over en man elsker?
Så vær’ den kloge der stopper – og kig på dig selv: Hvad vil du ændre?
Stop med at bebrejde ham, tag selv ansvar for det du mærker.
Et konkret eksempel:
Hvis din mand er ubehagelig, så kunne du sige:
”Skat, jeg føler, det er ubehageligt, og jeg kan mærke, at når det føles sådan, så gør det noget ved mig. Jeg kan mærke, at jeg trækker mig”.
Dette udsagn er en konstatering, som ikke kan forhandles. Det er sådan du har det.
Det nedtrapper konflikten. Da du ikke bebrejder, men derimod konstaterer, hvad det gør ved dig.
Det afspejler det, der sker i dig. Det bliver meget ærligt og ikke fyldt med projektion. Dvs du skylder ikke skylden på andre. Du forholder dig til dine følelser og kommunikerer dem ud helt rent og roligt.
Du kritiserer ikke ham, men inviterer ham ind til at forstå, hvordan du har det.
Det kræver ikke to personer at afslutte ”krigen” i et parforhold, det kræver faktisk kun én.
Inspiration: Byron Katie
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
12 kommentarer på “Der skal kun én til at stoppe en konflikt… .”
Er generelt rolig og god til giraf sproget.
Starte en sætning med ro og jeg. Har jeg oplevet mange tusinde gange været utilstrækkeligt i forhold til min x kone.
Så en er ikke altid tilstrækkelig.
Jeg ser ægteskabet til dødens os skiller.
Men heldigvis er vi skilt idag.
Man kan ikke håbe på at den anden ændrer sig og ønsker at dele 50/50.
Men blot kræver og kræver. Og alligevel ikke er tilfreds.
Det har været meget hårdt!
Totalt tømt for krafter, så blev jeg skrottet. Da jeg ikke kunne, og havde brug for ro og omsorg.
Men har ikke fået ret mange værdier og værktøjer med i rygsækken hjemmefra. Pleasende mor, det arvede jeg. Lærte aldrig, at passe på mig selv, før andre.
Beckers stemplingsteori. Et uudforsket perspektiv for mig. Der er udviklingspotentiale. Det er virkelig interessant.
Jeg oplever at min kæreste generalisere og tillægger min disse generelle meninger/følelser/udsagn inden han overhovedet har forholdt mig problemet. Det er som om han neutraliserer mine meninger argumenter inden jeg har fremsat dem. Er der nogen der kender det og hvad stiller jeg???
Min kæreste gør det samme. Uanset hvor meget jeg prøver at holde mig på egen boldbane. Konflikter han og vender jeget til ” min egen egoisme “. Har næsten givet op.
Hmm… ?
Et spørgsmål..
Når nu jeg ser “fejl” hos andre…
Kan det så være fordi jeg egentlig savner den “fejl/evne” hos mig selv? Fordi jeg selv ønsker at jeg kunne gøre lidt af det de gør? en form for misundelse?
Fordi jeg synes ikke jeg kan se de “fejl” hos mig selv når jeg prøver (altså VIRKELIG prøver at grave dybt og kigge) – til gengæld kan jeg se at jeg IKKE har dem og måske egentlig gerne ville være i stand til lidt af det de andre gør?
Giver det mening?
Jeg er ikke enig i det med at ville forandre et andet menneske. Jeg tror på at livet er en konstant udvikling som man kun kan i dialog. Kommunikation og dialog er ikke det samme. Dialog er meningsudvekslkng med ønsket og bevidsthed om at begge skal komme sammen hen til et nyt sted. At jeg skal føle mig skyldig eller årsag til min x kæreste handlinger er jeg ikke enig i. Jeg havde en x der levede et skilt liv og kaldte sig en privat person hvilket viste sig at være løgn på løgn og hemmeligheder. Jeg kunne aldrig opføre mig sådan og hans adfærd har såret mig. Jeg har kritiseret han meget oz for meget og jeg er enig deri at den slags kommunikation er spild af ressourcer og jeg burde aldrig have kritiseret ham så meget men blot konstateret at det var og er den måde han vælger at være i dit liv. Og når man konstaterer at partneren ikke noget ønsker udvikling sammen må man fly med det samme. Der var jeg for vedholdende og vred og det er mig og.mit ansvar.
X det gir mening! Synes faktisk det er en interessant vinkel du kommer med… Jeg tror også på at man ubevidst kan misunde noget den anden besidder – tænker her i forhold til job… Vi kan føle os truet, og derved bryder vi os ik om den anden…
Synes Også Mette har en go pointe… Synes vi har travlt med at pege fingre af andre… En gang fik jeg afvide , når du peger fingre af andre peger du 2 mod dig selv Jeg er selv pisse dårlig til det der med at holde mig på min egen banehalvdel , og se indad, sige fra hvis et andet menneske bliver ubehagelig. Men vil klart tage imod Mettes gode råd, tak
Helt enig, det tog mig 8 år med 6 brud i forholdet (jeg gik – men hver han efter noget tid, fik han mig tilbage). Først nu hvor jeg er i mig selv, kan jeg mærke at det vi ikke er gode for hinanden, han har et voldsomt temperament, jeg tilpassede mig i sådan en grad, at jeg ikke var mig. Det er jeg nu. Jeg har valg mit liv i glæde, lys og harmoni med mig selv – men uden ham. Med ham var det ikke muligt. Hellere ensom alene en ensom i et parforhold. Jeg afsluttede det i kærlighed hvor jeg bad ham om at sætte mig fri og jeg gjorde ligeså med ham. Nu er jeg startet på mit nye liv med mig selv – skrøbelig, mærket, sårbar – men jeg er godt på vej❤️
Jeg synes bare, at jeg møder et “Hvorfor skal det altid ende med at handle om DIG” når jeg prøver at fortælle hvordan jeg har det… eller hvordan jeg føler det i en bestemt situation. Hvordan kan jeg stoppe en konflikt uden at det skal handle om mig og hvordan jeg har det – jeg synes bare, det gør min partner mere vred/opgivende/frustreret når jeg bringer mig selv og hvad det gør ved mig ind i det.
Jeg kan også spørge, hvad det gør ved ham. Men han vil ikke dele de tanker eller følelser med mig.
Kan man bruge det i relationer til familie medlemmer, som mener at man bare kan tage sig sammen og glemme alt. Jeg har en depression og PTSD. Føler ikke jeg bare kan glemme og komme videre
Det, du siger, giver også god mening i forhold til skyggearbejdet. Det er ofte i konfliktsituationer, at de negative sider kommer frem. Men det er samtidigt her, det er muligt at se, hvad jeg skal arbejde med.
Jeg er uenig med dig i, at der kun skal én til at stoppe en konflikt. Jeg har øvet mig meget i, at holde tingene på min egen banehalvdel. Det har jeg fået glæde af, når jeg er gået ind om mæglet i andres konflikter. Her har jeg været god til at skelne mellem, hvad der har været følelser og usaglige kommentarer, og hvad der har været kernen i konflikten. Det har begge parter accepteret.
Den samme evne har jeg prøvet at bruge i konflikter, som jeg selv har været part i. Her har svaret ofte været enten tavshed og udelukkelse eller nogle endnu stærkere personlige angreb end de første. Jeg kan jo selv godt stoppe samtalen hér. Men løser det konflikten?
Jeg har en gang hørt en klog person sige, at hvis du vil leve i et parforhold, må du også leve med en række uløste konflikter. Det er selvfølgeligt bedst at løse de konflikter, der kan løses. Men jeg tror, vi får det forhold, som vi har brug for. Kvaliteten af forholdet afhænger af vores vilje og evne til at arbejde med os selv på en måde, så forholdet bevarer sin dynamik.
Der er typer af konflikter, hvor vi skal holde os helt på vores banehalvdel. Vi skal se vores partner, som den, vi blev forelsket i og indse, at vedkommende stadigt er den samme. Men der er også konflikter, som vi må løse sammen. Det er konflikter, hvor vi skal skabe et rum, hvor vi begge kan være der.
Jeg har sagt til min kæreste fra dag et at jeg kan og vil ikke leve et liv i og bland x.er og det kunne han godt følge mig i .Men gentagne gange har han kontakt og køre lige ind forbi og en x svigermor der skriver og ringer .en veninde der er så and masende men han fortæller hende om vores forhold ..der gør mig ked af det og han kommentar er det er mine venner og du skal bare acceptere det ..