Så er det blevet lørdag og tid til ugens Ærlighed om Kærlighed.
Som altid vil jeg svare på jeres dilemmaer ud fra mine psykologiske teorier, og Kenneth Adelhardt vil lære os endnu mere om hvad mænd tænker, og hvorfor mænd gør som de gør.
I denne uge svarer vi på dilemmaet: Betina har spurgt: Hvorfor svarer mænd altid så kort?
LYT HER og hør ugens svar
3 kommentarer på “Ærlighed om Kærlighed: Hvorfor svarer mænd altid så kort?”
Åh min usikkerhed førhen fik mig til at sidde ligesådan – og analysere på “de manglende ord”…
Men jeg har lært.. at de fleste mænd er ret ligetil. De siger OK.. fordi det er det de synes 🙂
De mænd jeg kender, har ikke behov for at udpensle deres svar hvis det hele kan koges ned til “OK – Thumps up!”
Og nu har jeg egentlig lært at elske det. At det kan gøres så simpelt. Men det har krævet meget arbejde med mig selv og MIN usikkerhed.
Og jeg tager også stadig mig selv i at tænke “Åh hvad mener han nu med “OK” – er det så også OK, mener han virkelig noget helt andet!? Er der mon noget galt…?”
… Og så stopper jeg lige mig selv ! Jeg er nødt til at tro på, at det er præcis OK 🙂 Hvis ikke det var, så skrev/sagde han det jo nok ikke.
Og mænd forventer da det samme af os. Når vi siger OK så er det fordi vi synes det er det – ikke fordi de skal gætte at inderst inde så synes vi ikke de skal tage en øl med kammeraten når vi hellere vil putte i ske.
Man må give udtryk for sine behov. Om det så er ønske om mere uddybende kommunikation/svar eller at putte i ske 😉
Nu er kommunikation situationsbestemt.
Der er tidspunkter, hvor jeg nyder den tætte samtale. Og da taler jeg ofte lige så meget, som den kvinde, som jeg taler med. Det er en måde at forstå sig selv og hinanden bedre på.
Hvis det drejer sig om forhøret, hvor jeg skal lære at gøre tingene på en bestemt måde, og jeg ikke bliver hørt i min argumentation, svarer jeg kort.
For mig er SMS ikke det samme som en samtale. Her strammer jeg sproget meget op, så beskeden bliver kortere. Jeg vil helst ikke skrive følelser med en kæreste, fordi kommunikation i høj grad handler om mimik og kropssprog.
Og så kan en samtale jo også udvikle sig på en måde, så jeg har svært ved at koncentrere mig og begynder art tænke på noget andet.
Jeg har det præcis på samme måde når jeg er træt eller har nogle ting jeg skal huske eller alt muligt andet, så svare jeg også kort. Og når vi begge har overskud til at snakke, så tager vi en lang snak.
Det tror jeg er ret normalt. Og det skal man ikke tænke over andet end at han/hun måske ikke lige er i hopla til at snakke lange dybe samtaler.
Jeg aflæser min mand og giver ham fred og ro og så tager jeg de lange samtaler på et tidspunkt det er det helt rigtige tidspunkt.