Du styrer energien i dit liv.
Kan du huske de gange, du har været gengældt forelsket?
Kan du huske, hvor lidt søvn du behøvede?
Hvor lidt du havde brug for at spise?
Hvor meget du gjorde ud af dig selv?
Hvor meget du tænkte opad?
Hvor let verden føltes?
Samme byrder, men en helt anden lethed.
Mange tror, at det er det udefra, der påvirker her.
Det er det ikke.
Det er dig, der påvirker dig.
Dig, der tillader at gå glad-amok.
Dig, der booster dig selv opad.
Du tror, det er, fordi en anden ser dig.
Men det er dig, der ser dig.
Så hvad betyder det?
Det betyder, at hvis du kan forføre dig selv i så godt humør ved at blive forelsket
– så kan du skabe samme lette tilstand,
også selvom du ikke er forelsket.
Forelsk dig 100 gange på en dag.
I en smuk ting, en bog, en spændende arbejdsopgave, dit kæledyr, dine børn, din partner.
Forelsk dig igen og igen.
Denne energi er dig ikke givet.
Denne energi er dig taget.
Altså – det er dig, der tager den.
Det er dig, der gør det ved dig.
Du vil opleve en lethed af en anden verden.
Du vil stråle.
Du vil tiltrække, og du vil få lyst til mere af denne skønne tilstand.
Jeg leger med dette.
Øver mig.
Åbner for disse stærke energier – især på grå dage.
Skal vi ikke forelske os i det, der er omkring os i dag?
Lade denne vinteronsdag blive lysende, legende og let.
Hvorfor?
Fordi vi ka’.
Fordi vi har lyst.
Fordi det er os, der bestemmer, at denne dag lige præcis skal være sådan.
Let, legende og lys.
Fordi både du og jeg selv sidder med nøglen til at skabe lette dage.
Vi ved – at vi er den kraft, vi venter på.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her