Ægte styrke!
Mette, hvornår er jeg stærk?
Hvordan ved jeg, at jeg har flyttet mig?
Hvor kan jeg se, at jeg er kommet mentalt ovenpå?
Min egen lille test er:
Er du i stand til at tilgive en, der ikke er ked af det?
Og har du formået at acceptere en undskyldning, der aldrig er givet?
Se der – lige der er du fri.
Lige der er du større end det, der er svært.
Jamen Mette, vil du sikkert spørge,
er det ikke at stille sig lavt?
At underspille sig selv?
At give efter?
Mit svar vil altid være ”Nej”.
For du slipper din bundethed af det, der er negativt.
Det, du er offer for.
Det, du er trukket ned i.
Du slipper offeret og stiller dig i storhed.
Og det vil i min bog altid, altid, altid, altid vinde.
Hvorfor? Fordi da lever du dit liv.
I det andet perspektiv går tiden.
Stor forskel.
At leve eller at vente.
Så slip nu alle dem, der har gjort dig fortræd.
Slip dem.
GIV SLIP.
Kig den anden vej, og øv dig i at finde dem, der gør dig godt.
De, der trådte på dig, var dine læremestre ud i at vise overskud,
når det er allersværest.
Det er lige før, vi med et glimt i øjet skylder dem en tak.
Fordi det har gjort os til de stærke, selvstændige og modige kvinder – vi er!
Skab denne dag i overskud.
Slip en negativ binding.
Slip den nu.
Den tynger dig.
Stil dig ovenpå.
Se, det er ægte styrke.

P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
Én kommentar på “Det undskyld du aldrig fik…”
Så for søren, ovenstående ramte altså lige plet!
Jeg omgås næsten dagligt, og har gjort det i flere år, et menneske som for det meste kan være noget af det sødeste, men til tider også noget så modbydelig, ja endda direkte ondskabsfuld og totalt blottet for empati, medfølelse og situationsfornemmelse.
Dette menneske kan ikke konfronteres med sine dårlige handlinger for det vil kun udløse vrede og grimme ord, så jeg har i lang tid blot valgt at lade det passere, også selvom jeg kan blive såret når det er mig der rammes. Men ved at lade det passere vælger jeg ikke at lade mig ramme, og det er jo lige præcis det du her også beskriver.
Det gjorde mig glad at læse.
Desværre er det ufrivilligt at jeg må omgås dette menneske, men jeg vælger selv om jeg vil lade vedkommendes til tider dårlige opførsel påvirke mig 🙂
Tak!