Føler du nogle gange, at du er lige ved at ramme muren?
Læs om dette sjælebrev er skrevet til dig.
Brevet er til dig, hvis du føler, at du ikke længere kan blive ved med bare at knokle på.
Det er også til dig, hvis du inderst inde er en smuk, følsom sjæl med en stor sårbarhed, du måske ikke så gerne vil være ved.
Og hvis du lige nu længes efter mere ro og at føle større mening i dit liv og din hverdag.
Er det dig, jeg skriver til, så læs blot videre. Jeg har noget vigtigt på hjerte.
Vi glemmer at stoppe op af os selv
Mange af os følsomme sjæle kan let komme til at føle os forkerte i den verden, vi lever i lige nu.
Vi kan føle, vi ikke kan klare mosten.
At vi er utilstrækkelige.
Mange af os bliver meget stressede, og i værste fald rammer vi på et tidspunkt MUREN, som får os helt i knæ.
Jeg har set rigtig mange kvinder og mænd, det er sket for.
Som bliver lagt ned af stress, eller hvis krop på andre måder siger fra.
I dag er det næsten blevet normalen at ramme muren på et tidspunkt i sit liv.
Trist men sandt.
Og det sker bl.a. fordi vi løber alt for stærkt til at kunne mærke os selv.
Vi glemmer at stoppe op.
På den anden side af muren finder du hjem
Når man rammer muren, føles det som et hårdt slag.
Og er det jo også, for man bliver forslået og gul og blå indeni og udenpå, og skal have lang tid til at restituere og genoptræne sig selv i en ny form.
Jeg har selv været alvorligt ramt af stress i en lang periode, så jeg ved det, og har stor respekt for at det er en hård proces.
Men.
For mange bliver MUREN også det, der får dig til at stoppe op, lytte indad og forberede dig på at kravle over på den anden side.
Til et nyt liv, der venter, hvor du er i meget bedre kontakt med dig selv.
Muren stopper dig og tvinger dig til at lære dig selv bedre at kende og respektere dine egne grænser og behov.
Det kan tage tid, og være rædselsfuldt hårdt, men på den anden side af muren kan du til sidst finde rigtigt hjem.
Har du kurs mod muren lige nu?
Måske har du allerede ramt den mur og er lige nu i færd med at genopbygge dig selv. I så fald, hold ud!
Det tager tid, men der venter dig oftest noget rigtig godt på den anden side.
Nogle gange må du ramme muren, før du opdager et smukt nyt land på den anden side.
Jeg husker i den grad godt, at det kan være svært at tro på, når man står i det.
Det kan være svært at finde en mening med det hele. Gør derfor alt hvad du kan for selv at søge den mening.
Og læn dig op af de mennesker der kan hjælpe dig med at se den.
Måske er du lige nu godt på vej hen mod den mur, og føler dig presset af ikke at kunne leve op til alt det, du skal.
Måske ser du muren nærme sig og venter bare på at mærke braget.
Men hvad nu, hvis du i stedet for at ramme muren kan standse lidt op og banke hul igennem den, så du kan se over til den anden side?
Hvad nu, hvis du over tid selv kan bryde gennem muren over til det nye land?
Til et sted hvor den følsomme side af dig selv trives bedre.
Hvor du i stedet for at presse dig selv vil komme til at se dine følende, sansende egenskaber som de kvaliteter og styrker, de i virkeligheden er – og ikke som svagheder.
Hvor du måske ligefrem vil blomstre og stå i et smukt flor.
Hvor du vil blive helt forbundet med den, du i virkeligheden er.
Det er en helt anden verden, derovre på den anden side af muren, og du forbereder dig bedst på træde ind i den ved at give plads til din mere følsomme side.
Det kræver, at finder mere tid til dig selv i din sikkert travle hverdag.
At du giver dig selv plads til bare at være, så dit nervesystem finder ro.
At du dyrker alt, hvad der føles selvkærligt og godt.
At du bruger noget tid på at vende blikket indad og blive mere forbundet med din krop, dit hjerte eller din sjæl.
Jeg ønsker af hele mit hjerte, at du vil stoppe med at knokle på, og kigge ind gennem hullet i muren.
Jeg ønsker for dig, at også du må finde vejen hjem.
Kærlig hilsen Stine
FEEL Company
Stine Schou Kvistgaard er coach, healer og spirituel mentor
og har bl.a. udviklet meditationsuniverset MIGtid.
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her