”Det er da helt okay at være tyk. Men jeg skal sgu ikke være det.”
Hvor er det, filmen knækker?
Hvad er det, der går galt her?
For det går jo galt, ikk’?
Skal vi lige sammen tage et ærligt kig på den verden, vi bevæger os rundt i?
Antallet af spiseforstyrrelser stiger i samme, dristige tempo som antallet af fedtsugninger.
Og samtidig sætter vi os alle glædeligt ned i en hellig rundkreds og nikker i takt, mens vi bliver enige om, at det er helt okay ikke at være tynd. Kan I se paradokset?
Du synes, det er ”okay” at være tyk, men du skal for alt i verden ikke selv være det. Så sig mig: Hvordan skulle vi som mennesker nogensinde kunne føle os oprigtigt tilpas med ikke at være tynde, når vi nu selv gerne vil være det?
”Men Mette… Er du bedre selv?”, vil du måske gerne spørge på nuværende tidspunkt.
Nej. Jeg er ikke bedre selv. Og det ved jeg, fordi jeg forleden fandt mig selv i Netto, hvor jeg tænkte en tanke, jeg absolut ikke synes, er flatterende.
Jeg tænkte om kunden foran mig: ”Hold da op… Skal du virkelig hjem og spise den kanelstang og drikke de 2 liter Coca Cola (der ikke engang er zero),” hvorefter jeg hele vejen hjem fra mit indkøb tænkte på, hvorfor jeg havde så travlt med at pege fingre. For reelt siger det alt om mig og intet om hende.
Vi er så mega-favnende og mega-accepterende, indtil det kommer tæt på
For ja: Der er selvfølgelig plads til alle Strækmærker er mindst ligeså naturligt som appelsinhud
Det er ikke vægten, der afgør, om du er smuk eller ej Og se selv her: ”Plus-size”-modeller (der i øvrigt kun med nød og næppe kan kaldes ”plus-size”) spirer ud af snart alle store mode-brands – og hvor er de da smukke
Og det er helt okay. Men gider du selv bære rundt på 5 kg for meget? Kan du – med hånden på hjertet – sige, at fordommene eller medfølelsen for den sags skyld ikke ligger på lur, når du er vidne til noget, der ikke passer ind i det kropsideal, som vores samfund har brugt så mange år på at fremelske?
Du kender svaret. For svaret er skyld i, at flere og flere kvinder – og mænd – har et akavet forhold til mad; et akavet forhold til den fantastiske krop, der skal bære os gennem livet.
Alle dine veninder er gudesmukke, som de er. Også dem, der er større end dig. Er det ikke rigtigt? Hvorfor ville du så ikke elske en 5 kg tungere udgave af dig selv? Hvorfor vil jeg ikke selv være to størrelser større? Hvorfor er dine strækmærker ubetydelige, når du spørger mig, mens mine egne er grufulde? Hvorfor har op til 30 % af unge piger i Danmark et problematisk forhold til mad?
Fordi lykken er at være tynd!
Men gud, hvor er det trist; at det er den præmis, der hersker over vores samfund. Hvor er det forfærdeligt tankevækkende, at vi overhovedet skal sige, at det er ”okay” at være tyk; at vi overhovedet skal ”acceptere” et bestemt udseende.
Tænk, hvis vi rendte rundt og sagde, at det er ”okay” at være tynd. Måske bare for at øve os på virkelig at mene, at det også er okay at være tyk. Ville det være mærkeligt for dig, fordi det er en selvfølge, at det er mere okay at være tynd end tyk?
…
Hvem har besluttet, at udseende er noget, vi skal ”acceptere”?
Hvem har vedtaget, at lykken er at være tynd?
Hvorfor lader vi, som om vi bliver mere og mere favnende for hver dag?
Hvornår har vi overhovedet godtaget den præmis, vi alle (i smug) spæner forpustede rundt og lever efter?
Og vigtigst af alt: Hvem er det lige, der skal ændre den, hvis ikke det starter med dig og mig og alle de fordomme, vi har?
Ville det ikke klæde os at starte med os selv; slutte fred med den, vi er?
Ja, det er svært. Men hvorfor tror du?
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
