Hvorfor taler du sådan til hende?
Hvorfor gør du hende mindre, end hun er?
Hvorfor skælder du hende hele tiden ud?
Hvorfor fjerner du hendes tro på, hun kan opnå det, hun ønsker så højt?
Du sårer hende med de hårde ord. Får hende til at krybe skamfuld sammen over at tænke, hun måske godt kunne… hvis bare… Nej! Selvfølgelig vil det aldrig lykkes, bryder du ind i tankerækken. Du får hende til at se ned i jorden i stedet for op mod stjernerne, sikker på, der er en lillebitte lige sti, hun skal følge, hvis hun ikke skal være forkert.
Hvis du fortsætter med at nedgøre hende, varer det ikke længe, før hendes skuldre er anspændte, hendes ben så trætte af tunge skridt og hendes ryg så krum af at krybe, at hun er blevet det, du har fortalt hende, at hun er, i alt for lang tid.
Hun er der næsten. I det øjeblik den sidste gnist i hendes øjne slukkes, har du gjort det, ingen burde gøre mod nogen.
Men du har chancen endnu for at gøre det om – chancen for ikke at være skyld i at have slukket livsgejsten helt.
Gør det, inden hun er forsvundet helt. Gør det, før du har glemt, hvordan hun engang drømte. Hvordan du engang drømte..
Se dig selv i spejlet – og find så den lille gnist, der er der endnu i dine øjne.
Lad være med at være så hård. Stop stemmen i dit hoved, der dømmer og nedgør dig. Smid din indre kritiker på porten, og giv dig selv den opmuntring, tillid og kærlighed, du har erstattet med de hårde ord og mindreværd i alt for lang tid.
Fyld dig selv op med alt det gode i stedet for al afvisningen – og se i spejlet dine skuldre slappe af, mærk benene blive lettere, og ryggen rankes.
Lad dit blik hvile roligt og kærligt på hende inden i dig, der endnu er der – hende med drømmene. Og ræk så ud mod stjernerne – fyldt op af glæde, håb og kærlighed.
Du kan nå det endnu.
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
2 kommentarer på “Lad hende være .”
Sådan var hun ! Hende jeg havde, kritik nedgør drømmene fjernede hun, mit selvværd overtid, jalousi og kritik var hendes force, i dag ser jeg stjernerne igen, det gjorde ondt for jeg elskede hende, men hun måtte ud af mit liv, en nasesist tager al det gode du har og smider dig i skraldespanden som et krøllet styk papir du ikke skal bruge mere. Jeg har stadig svært ved at tro på 2somheden, men det tager tid og en dag har jeg lyst til det igen.
For nogle år siden var jeg i et forhold, hvor min kæreste ret hurtigt bad mig om at lade være med at kritisere. Vi havde flere gange haft nogle sammenstød, hvor vi småskændtes. Jeg tænkte over det. Og jeg fandt ud af,a t jeg i de fleste tilfælde kunne svare på en mere imødekommende og åben måde.
16 måneder sendere gik vi fra hinanden. Jeg startede som den stille og lidt kejtede, mens vi kæreste var meget udadvendt og snakkesalig.
I løbet af de 16 måneder blev rollerne byttet om. For min kæreste følte på en anden måde, at hun havde ret til at kritisere på en meget mere direkte og udfordrende måde, efter at skænderierne var sluttet. Det var en udfordring, som jeg har lært meget af.
Desværre har jeg også lært, at det er lettere at kritisere, end at tage tingene positivt op. Det kan dræne. Vi kan tale hinanden ned. Og vi kan tale hinanden op.
Nogle gange må vi omfavne skyggerne og bruge dem på en måde, der virker positivt på dig og de mennesker, som du møder i din hverdag.