Jeg hader dig for evigt!
Du står der og spiller så ih og åh, ikk!
Du har det hele. Alle mændene vil have dig, og jeg er intet.
Jeg er intet ved siden af dig, siger jeg dig.
Det er i hvert fald sådan jeg har det..
Når jeg går sammen med dig, snakker med dig og ser dine opdateringer på de sociale medier, så dør jeg lidt indeni.
Jeg føler mig så utilstrækkelig. For jeg kan jo ikke nå dig.
Hvad skal jeg gøre, for at blive ligesom dig?
Sådan havde jeg det for mange år siden!
Og det stank.
DET STANK, kan jeg godt sige dig!
Jeg følte mig ikke god nok og synes, at de lyseste mennesker i mit liv larmede.
Jeg havde ikke lyst til at tage dem ind, men kunne heller ikke undgå det.
Jeg var fascineret, kan jeg se nu men troede ikke på, at JEG også kunne være sådan.
Den dag, hvor jeg begyndte at køre samme mantra for mig selv, konstant, faldt ti-øren.
”Først griner de af dig, så bliver de vrede, så vil de være dig.”
Jeg sagde det så ofte, at det til sidst var det jeg drømte om natten.
Jeg troede til sidst så meget på det, at jeg levede det. Jeg blev modig og jeg turde lyse.
Jeg turde at være ALT det jeg havde hadet så meget.
Udelukkende fordi JEG TROEDE på MIG!
Tro på dig selv, smukke.
Find det mantra, der tager dig derhen hvor du ønsker at stå.
HVIS JEG KUNNE, SÅ KAN DU OGSÅ!
P.S Find meget mere OPPE-energi på min instagram HER
Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
3 kommentarer på “Jeg hader dig, når du er så fantastisk!”
Det, som jeg har arbejdet mest med i de senere år er min jalousi. Jeg har stadigt et konkurrencegen, og jeg hader at tabe. Men fokus har ændret sig. For hvis jeg tror, at jeg kunne have vundet. Så har jeg gjort noget forkert undervejs. Og hvis andre har noget, som jeg gerne ville have haft er måden at arbejde for at få det.
Jeg kan stadigt følt hadet, når jeg føler at andre har prøvet at hindre mig i noget, som jeg gerne vil nå. Men jeg er også blevet bevidst om, at hvis jeg bliver ramt, så kan de stadigt forhale processen. Men hvis det er noget, som jeg virkeligt gerne vil have, kan de ikke ændre retningen og målet.
Jeg kan stadigt tage mig i at spørge, hvorfor tingene er som de er. Og da kan jeg godt være misundelig over, hvad andre har nået. Det kan være en guideline for, hvor jeg er, og hvor jeg er på vej hen. Hvis jeg skal forandre noget i verden er ansvaret og initiativet først og fremmest mit.
Elsker ❤️
Pingback: Spiser du på dine følelser? - Psykologiuniverset