Kære Mette, Kort fortalt; efter tyve år måtte jeg på en meget meget ubehagelig måde forlade det hjem, som jeg havde haft med mine to børn (som heldigvis var voksne men unge) og min daværende partner.
Samtidig døde først min far, så min mor og tre måneder senere en kær ven og en svoger.
Det var også rigtig svært, at mit barndomshjem også forsvandt.
Jeg kunne ikke finde et sted at bo til mig og min elskede kat, som hele livet havde boet på landet, som jeg også var ked af at forlade.
Så som et mirakel tilbød min søde veninde, at hendes mand ville købe en lejlighed med delt have.
De syntes, jeg skulle have et godt sted at bo.
Så med min sjæl i den største pine og sorg og fyldt med indre dæmoner flyttede jeg, og langsomt begyndte jeg med hjælp fra en psykolog at heale mig selv.
Det var desværre bare ikke det bedste køb, og de ville gerne af med boligen så snart som muligt, så efter tolv år tog jeg mig sammen til at komme væk.
Det gav en masse frygt igen at måtte forlade mit hjem.
Jeg kunne stadig ikke finde et sted at bo med min nu lille hund.
Enten måtte man ikke have dyr, eller det var for dyrt.
Så jeg var nærmest hjemløs og måtte stille hos kommunen hver måned med rapport om, hvor jeg opholdt mig, og det var en utrolig ubehagelig mine, jeg blev mødt med.
Jeg havde en gammel ven, 88 år, som jeg kunne være en del hos, han blev meget syg, så jeg var til stor hjælp for ham.
Men følelsen af ikke at høre til nogen steder var ganske rædselsfuld, ikke at have sin egen base og ikke vide hvor længe, det skulle vare.
Hvis jeg kunne føle mig sårbar før, så var det nu på min eksistens.
Jeg havde imidlertid sparet så meget op som muligt og havde to år tidligere skrevet mig op til en andelsbolig, som ikke var dyr.
Men det var jo meget uvist, hvornår det blev.
Så en dag fik jeg en mail om, at der var en bolig til salg.
Da havde jeg været uden min egen bolig i et halvt år.
Jeg var ude at se på huset, og det var et dejligt sted.
Men der stod flere på listen før mig, jeg var nr. tyve.
Men en uge senere blev jeg ringet op af en fra bestyrelsen, at ville jeg have huset, var det mit, grundet at jeg kunne skaffe pengene før de andre.
Og jeg tudede af glæde og følte endnu engang, at universet var mig til hjælp.
Så nu sidder jeg her i mit dejlige hjem og skriver dette.
Og er lidt stolt af mig, at det lykkedes.
Også alt det som hører med af alle de mange praktiske ting, som der skulle tages stilling til.
Den første tid – har nu boet her i syv måneder – måtte jeg lære at blive tryg og slappe af og virkelig tro på, det var sandt.
Men ellers er dette en historie om, at mirakler sker, om aldrig helt at miste troen på sig selv, og at det nok skal gå alt sammen.
Og at der er en dybere mening med det ,som sker, når man bare gør sit bedste og ikke lader stå til, til trods for svære tider.
Og kære Mette, dine visdomsord hver dag har også hjulpet mig, når jeg var ved at miste troen.
Kærlig hilsen Myanne
P.S Find meget mere OPPE-energi på Mettes instagram HER Kom med op i tankerne hver morgen via mit selvkærligheds boost – GRATIS. Tilmeld dig KLIK her
